Profile
Blog
Photos
Videos
Hola!!
Saa er det vidst ved at vaere tid til endnu en opdatering. Vi landede i Buenos Aires, Argentina, soendag d. 20. marts efter en lang flyvetur. Her kom vi, i forhold til dansk tid, 4 timer bagud. I lufthavnen fandt vi hurtig en taxi, som koerte os til vores hostel, Milhouse. Det ligger meget centralt i Buenos Aires. Vores hostel kan bedst beskrives som en kloning af Sunny Beach - der er fest konstant, og musikken bliver hoejere og hoejere for hver time.
I alt havde vi kun én hel dag i Buenos Aires, som vi fik til at gaa med hyggevandring og cafébesoeg, inden vi om aftenen tog en taxi ind til La Bomba de Tiempo, som er et fedt trommeshow, der optraedes med hver mandag. Det foregik naermest i en lille gaard (lidt skummelt sted), hvor der var grafitti paa vaegene, og foer trommeslagerne gik paa scenen, troede vi faktisk, vi var det forkerte sted. Showet bestod af 15 maend, alle vidt forskellige, og hver spillede paa deres egen slags tromme. Det udartede sig til noget helt specielt, og folk omkring os blev helt hoeje, baade af musikken og af alt det hash, de roeg.
Tirsdag eftermiddag floej vi til det sydlige Argentina, El Calafate, som var en tre timers flyvetur. Omraadet i det sydlige Argentina kaldes Patagonia. Her skal vi opleve Los Glaciares National Park. I lufthavnen blev vi modtaget af vores "guide", Cecilia. Vi troede ogsaa at vi skulle moede vores rejsegruppe - men nej - vores rejsegruppe bestod af Ann Noergaard Jensen og Pernille Bjerre Troelsen, ingen andre. Vi blev af Cecilia og hendes chauffoer koert ud til vores hotel, Hainen, hvor vi skulle sove de to foerste naetter. Et rigtig hyggeligt sted. Vi spiste sent aftensmad (kl. 22.30) paa en hyggelig restaurant lige i naerheden af hotellet. Portionerne i Argentina er enorme - 2/3 af retterne bestaar af koed, og som de selv siger - man kan ikke vaere vegetar i Argentina. Vi fik i hvertfald serveret 350 gram koed pr. mand.
Onsdag skulle vi med en anden gruppe mennesker (som var saa heldige at vaere mere end to i deres gruppe - de var 15) ud til Glacier Perito Moreno, som laa ca. en times koersel fra hotellet. Vores foerste view var paa en parkeringsplads ca. 10 km. vaek fra gletcheren. En gletcher er en kaempe ismasse, som skabes af de maengder af sne, der samles mellem bjergene og til sidst "flyder over" og render ud i vandet. En gletcher er KAEMPE - flere kilometer lang og meget hoej, som i ogsaa kan se paa billederne. Senere tog vi en sejltur for at komme naermere gletcheren. Vi kom meget taet paa den i forhold til, hvor farligt det egentlig kan vaere. En gletcher er nemlig meget levende - den bevaeger sig flere meter om dagen, og den afskiller hver dag store maengder is, som falder i vandet. Det lyder som et jordskaelv, selvom isstykkerne ikke altid er saerlig store. Efter baadturen gik vi paa catwalken, som er stier/indhegninger paa en klippe, ca. 2 km. fra gletcheren, som goer det muligt for tourister at se gletcheren fra baade nord og syd. Selvom det lyder til at vi var langt fra gletcheren, kan det stadig vaere farligt, naar den afskiller isstykker, da de kan ryge meget langt. Et aar var der 32 mennesker der omkom paa catwalken, fordi der opstod et voldsomt udbrud.
Torsdag tog vi til El Chalten, en by tre timer fra El Calafate (stadig i Los Glaciares National Park). Vejen fra El Calafate til El Chalten er bygget indenfor de sidste fem aar, ligesom byen, El Chalten, der foerst er skabt inden for de sidste ti aar. Det resulterede i, at vi den foerste dag i El Chalten var ved at kede os ihjel - ingenting at lave, og ingenting at leve af. Vejret var forfaerdeligt, og hvis det havde vaeret i Danmark, havde vi kaldt det orkan.
Fredag morgen blev vi hentet af vores guide for dagen, Leo. Vi koerte ca. tre kvarter vaek fra selve byen, og der startede vores vandretur, som skulle tage os rundt om Viedma Glacier, men desvaerre ikke helt ud til pga. vejret. Det ville vaere for farligt. Vores tur blev derfor til en vandring i skove, dale og bjerge, hvor vi havde udsigt til andre bjerge og gletcheren. Vejret aendrede sig hele tiden fra sne til regn, fra sol til overskyet og fra voldsom vind til vindstille. Rigtig hyggelig men ogsaa fysisk haard tur for piger med taendstikben. Vi forkaelede os selv med et dejlig varmt karbad.
Loerdag var toppen af poppen. Der skulle vi for foerste gang ud at gaa paa en gletcher. Vi tog en times baadtur ud til gletcheren sammen med vores vildt soede guide Laura. Vi blev transporteret fra baaden og over paa en klippe via et flytbar metalbraet. Vi var de eneste to, der baade skulle trekke og climbe. Efter ca. 15 minutters vandring op ad klippen, "sprang" vi sikkert over paa gletcheren. Det var en fed fornemmelse, men maerkeligt at taenke paa, at det der holdt os oppe, var en ismasse i konstant udvikling. Laura sagde, at hun kunne se aendringer fra dag til dag, og skulle ofte finde nye veje at trekke paa og nye klipper at climbe paa. Vi fik en pigsko under vores vandrestoevle og en hjelm paa hovedet, og saa gik det ellers derudaf - op og ned og frem og tilbage. Laura udvalgte en klippe, vi skulle climbe - ca. 15 meter hoej. Vi fik en form for oekse i haanden og klatreudstyr paa kroppen, hvorefter vi paa skift forsoegte at bestige klippen. Det var skide svaert og haardt, og vi froes som en thailaender paa Antarktis. Vi proevede kun to gange hver, og vi kom begge gange lidt over halvvejs. Det sidste stykke var saa godt som umuligt at climbe (ifoelge os). Vi fejrede hele vores vandring med et glas kold Baileys med friskhakket is fra gletcheren. Saa gik turen tilbage til fastlandet, og vi beloennede igen os selv med et varmt karbad, og resten af dagen stod paa afslapning.
Soendag gik bussen tilbage til El Calafate, hvor vi nu har to dage paa samme hotel som tidligere, inden vi skal med flyvet tilbage til Buenos Aires paa tirsdag. Vi er glade for at have de to sidste dage i El Calafate frem for i El Chalten. Her findes der mere end ét lille supermarked og én gade. Juhu.
Vi har aendret vores rejse saaledes, at vi kommer en maaned foer hjem til Danmark. Vi foeler, vi kommer til at se det, vi gerne vil i Argentina i loebet af de 2,5 uge vi har her, saa vi har droppet den maaned, vi normalt ville have at rejse i fra El Calafate og op til Buenos Aires. I stedet tager vi paa tirsdag et fly direkte op til Buenos Aires og fuldfoere derfra turen som vi ellers havde planlagt den. Vi er derfor hjemme i Danmark tirsdag d. 12. april.
Vi seeees. Ja det er fint du, godt du, heeej.
Anni og Panil.
- comments
Mette O Hej piger. Det lyder jo til, at I bare har det helt fantastisk - det er dejligt at høre. Fedt at opleve gletchere så tæt på, og afrundet med en baileys kan det jo aldrig gå galt.. ;o) Er det seriøst I kommer hjem d. 12. april?? Knus
Sidse I er jo nogle rigtig klatreaber! Det lyder virkelig fedt. I kunne godt lige komme hjem 4-5 dage før, så i kunne komme til fødselsdagsfest i Herning. Glæder mig til at se jer begge igen!