Profile
Blog
Photos
Videos
mandag den 12. dec blev det endelig tid til vores længe ventede tur til San Francisco :D en køretur på godt 8-9timer lå foran os, så vi var tidligt oppe og pakke tasker og få det hele i bilen :) Jacob og jeg skulle dele bagsædet den her gang da vi skulle forsøge at rette eventuelle småfejl i vores projekt :) så vi tog et par timers retning, et par timers afslapning og små lure indimellem og igen lidt projekt :P efter en del timers kørsel, et par madpauser osv. nåede vi frem til vores hotel i San Francisco - det skulle vise sig at være et af de lidt finere hoteller vi havde booket ;) værelserne og sengene var rigtig lækre, så det nød vi godt af, Kristina og jeg overvejede også at snuppe puderne, men blev enige om at de nok ville opdage det :P mandag aften gik vi ned på hjørnet og fandt et sted med nogle ruller med lidt forskelligt fyld, kylling, kebab eller hvad man nu ønskede :P og så var det en omgang løvernes konge under dynerne på drengenes værelse :)
det skal lige siges at vi tidligere på aftenen næsten var stødt ind i Snoop Dog, der åbenbart havde boet på hotellet lidt før os og skulle til at tjekke ud, han havde selvfølgelig godt med personale på, men tror sjældent vi har været så tæt på en berømthed :P
tirsdag stod vi op i god tid, ned og spise morgenmad på hotellets restaurant som btw, var udstyret med en michelin stjerne, hvilket var lig med riiiiiigtig god mad ;) derefter var det ellers ud og se byen, vi startede med at køre ud til den pier, hvor vi sku med en færge ud til Alcatraz, en rigtig spændende tur rundt i fængslet, hvor man gik med hørebøffer og fik små historier fortalt - rigtig spændende og godt lavet :) derefter kørte vi ned for at finde pier 39, den hvor søløverne holder til - ligesom på billedet :) desværre er der ikke så mange som der har været engang.. meeen vi fik da set et par stykker og taget billeder af dem :) derefter kørte vi ud for at finde et godt sted til at tage billeder af Golden Gate Bridge, og os selvfølgelig :P vi fik da også kørt over broen :) efter broen kørte vi tilbage til hotellet, jacob ville gerne slappe af mens vi andre 3 tog på udflugt - vi skulle ud og prøve sporvogne :) en dejlig hyggelig oplevelse, og det var lidt sent på eftermiddagen, så der var efterhånden mørkt, hvilket betød at alle lysene var tændt i hele byen :) Da vi kom tilbage til hotellet hoppede jeg i badekarret og nød lidt varmt vand, for derefter at powernappe 10 min til kristina vækkede mig :P vi skulle gøres fine eftersom vi skulle spise middag på hotellets restaurant .. Super hyggelig restaurant, rart personale og rigtig lækker mad, mmmmh J så har vi også prøvet at spise fint J efter maden gik vi op for at se udsigten fra hotellets ene altan, og derefter hoppede vi op på værelset for at hyggesnakke og bestille hotel til dagen efter J
- comments