Profile
Blog
Photos
Videos
fredag den 28. oktober stod Peter, Kristina og jeg forholdsvis tidligt op for at gøre os klar til udflugt - vi havde tidligere på ugen booket hotel i Grand Canyon og var klar til en køretur på ca 9 timer ;) tiden fløj afsted i vores lille feriebil, der er en anelse mere behagelig at køre lange ture i, på trods af at den ikke ser lige så sej ud som den vi har til daglig ;) i løbet af fredagen set vi set en del landskab og en masse motorvej og et par supermarkeder med vores få stop :) vi havde pakket lidt rugbrød så vi bare skulle købe lidt pålæg :) det blev et godt stop og en fantastisk frokost :D fredag aften da vi endelig kom til vores lille hyggelig hotel stod på lidt hygge, en Robin Hood film og en masse grineflip - der gik i hvert fald lidt tid før Peter fik ro fra to meget overgearede og fjollede tøser ;)
Lørdag stod vi tidligt op og trak i noget praktisk tøj, pakkede tasker og fik lidt morgenmad - planen var lagt, vi skulle en tur ned i Grand Canyon :D en god vandretur ned i godt tempo, hvor vi fik mødt en del hikere på vejen .. vi havde på hotelværelset snakket om hvor langt vi kunne nå og hvad vores mål var - egentlig ville vi gerne have været helt nede ved Colorado River, men da vi snakkede med en erfaren hiker, der frarådte os det, valgte vi en kortere rute ud til et udkigspunkt, hvilket også var ganske smukt og man kunne se floden derfra :) selve vandreturen foregik som sagt ned ad bakke og af snoede stier, og man skulle nogle gange holde øje med hvor man gik, der var trods alt æsler man kunne leje = æseltis og høm høm på stierne ;) vi stoppede et godt sted nede i bunden og fik vores frokost inden vi gik ud til det tidligere nævnte udkigspunkt - alt i alt en rask gåtur i varmt vejr :) efter at have været derude og tiden taget i betragtning var det tid til at vende snuden opad igen - der var ca. 10 km ned, hvilket også ville sige 10km op igen ;) puuuha der var langt op når man stod i bunden og kiggede op.... men derudad det gik, og med pauser indimellem fik vi da lagt et fornuftigt tempo og havde nogle gode snackpauser :D på vores vandretur, både op og ned, lykkedes det os at møde selveste Batman! Han holder åbenbart også ferie i Grand Canyon ;) Det var en lang tur op, og på vejen mødte man andre, der også kæmpede med at komme op, heldigvis nåede vi det inden det blev alt for mørkt, men desværre kommer mørket ret hurtigt efter solnedgang, så der blev skænket en tanke til de fortabte sjæle vi havde overhalet, der nu skulle klare resten af turen i mørke ....
Efter et dejligt bad på hotellet var det ned i hotellets restaurant og få en "god" middag, hvilket var okay, men ikke som håbet - men mad var det :) aftenen gik med afslapning og starten af en knap så god film inden vi måtte give op og putte under dynerne ;)
Søndag valgte vi at sove lidt længe og tage dagen i vores eget tempo - vi havde allerede valgt at vi skulle vandre ud til et af vores yndlingssteder i GC, så det var en god start på dagen .. på vejen derud mødte vi et par andre turister, der var meget fascineret af noget på vejen - da vi kom lidt tættere på fandt vi ud af, at det var en rimelig stor tarantel de havde fundet, og de havde lagt en 20 dollar seddel ved siden af, for at tage billeder og få et rimeligt størrelsesforhold - puha, godt nok har jeg ikke mødt mange insekter eller lignende herovre, men den første edderkop jeg ser behøver ikke at være så stor :O
efter en frokost på vores yndlingssted var det med at finde en parkeringsplads og komme på en shuttle bus ud til "Hermits Rest", hvilket er en rute med en masse udkigsposter over GC - sidste gang nåede vi lidt over halvvejs, så denne gang sprang vi nogle af dem over og fik set de sidste - derefter løb tiden lidt stærkt, vi skulle skynde os og finde tilbage til et godt sted og se solnedgang- og vi fandt et rimelig godt et :) endnu en fantastisk oplevelse og i godt selskab :) Efter solnedgang skyndte vi os over få at komme med bussen ned til bilen igen, tilbage til hotellet og vi regnede med at kunne komme ind på værelset, meeeen nej - vores nøglekort virkede ikke, så pludseligt kom vi i tvivl om, hvorvidt vi egentlig havde bestilt værelset rigtigt nok? Kristina og jeg gik en tur i lobbyen, alt var som det skulle være, og vi fik fornyet vores kort .. men i turen tilbage til værelset og Peter, var vi begge blevet enige om at tage røven på ham og digte en historie om værelserne .. Så vi bildte Peter ind, at vi kun havde booket til søndag, alle vores ting var i lobbyen, men at vi havde fået et nyt værelse på etagen over - vi sku blot ned og hente alle vores ting.. men eftersom Kristina og jeg havde svært nok ved at holde masken i forvejen, afslørede vi at det bare var en joke - som Peter hoppede i med begge ben :D Det gav en masse gode grin og lidt mobberi ;)
Efter et godt grin, sku vi spise aftensmad, i badetøj og et lille smut i hotellets spa :) derefter stod den på et hurtigt bad, masser af tøj og ud og kigge på stjerner .. sidste gang var der en utrolig flot stjernehimmel, men denng gang var der endnu flere stjerner og det var ubeskriveligt flot! Aldrig har jeg set så mange stjerner og stjerneskud på én himmel - jeg fik set omkring 10 stjerneskud, så det blev til at par ønsker :) Derefter var det hjem og hygge lidt igen inden den stod på dyner :)
Idag har været mandag og den har stået på køretur hjem hele dagen, ikke så meget at sige til det, da det mindede meget om turen derop ;) men vi kom heldigvis hjem til en gang aftensmad som Jacob havde været så sød at lave :)
- comments
Gitte Det lyder som om I hygger jer, men glæder mig alligevel til du er hjemme igen, ved godt det er pjattet, men sådan er jeg altså, vi savner dig, knus
Annie det gør vi også det meste af tiden, det er ikke altid skolearbejdet er lige spændende ;) jeg savner også jer kan du tro, jeg glæder mig til vi ses igen!