Profile
Blog
Photos
Videos
Nå for pokker. Sikke en dag!
Vi parkerede igår på noget der lignede en rolig vej i Wien og blev vækket af lastbilconvoy, der rystede os alle til godmorgen. Vi fandt en Starbucks blot for at konstatere, at de ikke havde noget Wien krus og besluttede os for at vende næsen mod Slovenien og en hyggelig campingplads med sø, natur og middelalderby som Pernille havde fundet til os på nettet.
Vi nåede desværre kun 150 af de 350 km da vi skrålende til Robbie Williams hørte meget mærkelige lyde. Jeg råbte "gear ned gear ned" og Peter troede bare at bankelydene kom fra enten Robbie eller nogle flere polske betonveje :) Det gjorde de ikke! Vi tøffede til nærmeste rasteplads. Blev bugseret op på toppen af en Scania, der måtte advare politiet om at en 425 cm høj bil ville passere tunnelerne.
Nu bor vi så i Wolfsberg ved Ford. De kan fortælle os at vores dims koster 17.000,- skal bestilles hjem fra England og først kommer på fredag. Dimsen ved vi ikke hvad er. Det er ikke en gearkasse, eller krank eller kadan. Det er den firkant på tegningen der sidder under de to streger fra venstre mod højre. Utroligt at den kan koste så meget :)
Falck siger en lånebil er 60 km væk. Men sådan en finder vi nu i morgen. Og forhåbentligt kan vi så tilbringe ventetiden på campingpladsen i Slovenien i en Bungalow inden vi på fredag skal tilbage til Wolfsberg. Tanken er i hvert fald helt fuld :)
- comments