Profile
Blog
Photos
Videos
Syvende marts. Vores sidste dag i Queenstown. Vi stod op til at kunne tjekke ud kl. ti, vi skulle nemlig skifte værelse for denne ene nat, fordi Base kun kunne love os 4 nætter, men de havde fundet et værelse til os på gangen oven over. Vi tjekkede ud og gik ned i supermarkedet og handlede ind til morgenmad og aftensmad. Vi lavede morgenmad og gik ned til Nina for at se, om hun var stået op. Det var hun, men kun lige, hun havde haft en ret vild aften, så hun ville på Subway og spise, Lasse kom og satte sig ved vores bord. Vi tågede lidt rundt i byen, gik lidt på internet og så igen på butikker. Vi stoppede og holde eftermiddags pause i en lille hyggelig cafe, med tonsvis af chokolade, her smagte vi på lidt af hvert. Vi havde det meget sjovt inde i en souvenir butik efter chokolade stoppet. Tilbage på hostlet fik vi tjekkede ind igen på vores nye værelse, her boede vi sammen med et par meget rodende svensker. Anne-Cath tog et bad og gik på Starbucks, for at mødes med Lilo og Camilla og sige farvel til dem, vi smutter nemlig fra Queenstown i morgen. Lotte hyggede med billeder og dagbog til hjemmesiden imens. Ved aftensmads tid fandt Nina, Lotte og Anne-Cath hinanden i køkkenet og begyndte at lave pasta med kødsovs, nam nam. Vi sad og snakkede i en evighed, før vi kom i gang med at rydde af. Nina smuttede ned til de andre i baren, vi hoppede lige op og skiftede tøj, men der var alt for mange blå mennesker, folk klædt ud som smøler, ned i baren, derfor smuttede vi over på en anden bar. Vi sad og fik en øl med Nina og det danske på Charlotte og Steffen og snakkede om Bungy jump og Canyon Swing, de har hoppede Nevis 134 m. Parret gik tidligt i seng, det samme gjorde Nina, men vi fik lige sagt farvel, sidste gang vi ser hende her på New Zealand, hun tager til Dunedin i morgen, men vi skal feste hos hende i Viborg når vi kommer hjem. Vi hyggede lidt med de svenske piger, Marlin og Maria, de var på pub crawl, da de tog videre gik vi op i seng og fik sovet det vi kunne, da hele vores værelse ikke kunne finde ud af at tag hensyn til andre. De larmede helt vildt, da de kom hjem, snakkede højlydt, kastede med vandflasker og pakkede alle de poser ud, de overhovedet kunne finde.
Ottende marts. Dansker bussen der så på turkis blåt vand. Kl. bæ stod vi op og pakkede det sidste, vi fik tjekkede ud og kom op på bussen, her sad vi så i bus med tretten andre dansker, bl.a. Charlotte og Steffen og Alex. Anne-Cath kom til at side ved siden af Vicky, har kørt i bus med hende før og hun var med på Milford Sounds, og Lotte ved siden af Peter, fra Sverige. Vi har desværre fået ny chauffør, nu hedder gutten Nancy boy, i virkeligheden hedder han Scott, men han er den eneste chauffør der ikke har sprunget Nevis Bungy, derfor kalder de ham et tøse navn. Turen gik til Christchurch, en meget lang dag i bussen. Vi stoppede ikke langt fra Queenstown og købte sandwich, til picnic senere. Efter et par timer stoppede vi ved picnic stedet, en af de kunstig lavede søer på New Zealand, Lake Pukaki. Aldrig i vores liv har vi set vand i den farve, det var virkelig lyse turkis blåt, desværre blæste det en del, men vi satte os alligevel på stenene og spiste vores lækre sandwich, mens vi så ud over søen omgivet af bjerge, bl.a. Mt. Cook. Da vi var blevet blæst godt igennem, fik vi os lige en snak med de svenske piger og den nye chauffør, Nancy. Det sidste stop inden Christchurch, var en lille bitte by, Ashburton, de havde et lille markedet den dag, så vi så på smykker og strik tøj, inden vi tog det sidste stykke til Christchurch. Først tager det en million år og få tjekkede ind, da vi endelig kommer op på vores værelse er det noget værre lort. Lotte får også revet den ene sengehest af, ved at læne sig op af den, ups. Vi bor så sørme på værelse med to andre danske drenge, dansker over det hele for tiden, lidt irriterende, nu kan vi ikke snakke grimt om alt og alle, som vi plejer. Vi tjekker køknet ud, for at se om vi gider at lave mad der, ad for satan. Det er da til dato det klammest køkken vi har set. Det med at tømme skraldespande bruger de åbenbart ikke, gulvet var total fedtet, alt står på køkkenbordet og er ikke vasket op og man kan intet finde og der er to køleskabe til alle folkene her. Vi laver vidst bare nudler senere. Lotte går sig en tur rundt i byen på en times tid, rundt i centrum og ned igennem parken. Imens tager Anne-Cath til aftenmesse i den katolske kirke, her havde de et stort drenge kor og de sang nogle af sangene på maori. Hun tog også en smut ned i parken efter messen. Lotte sad lidt foran kirken og fik et par nachos med de svenske piger, mens vi nød der endelig var masser af sol. Lotte tog sig et bad, på et dårligt badeværelse, to ud af tre toiletter virker ikke, papirspandene er heller ikke tømt her og ikke mere papir i tørre-hænder-papir-maskinen. Vi mødtes på værelset, hvor vi lige delte dagens oplevelser, inden vi smuttede op og lavede nudler. Vi satte os på terrassen og spiste og snakkede, tre gutter vi ikke kunne gætte hvad talte, satte sig ved bordet og stirrede på os, de kunne heller ikke finde ud af hvad vi talte, men ingen af os fik nogensinde spurgt hinanden. Vi hentede vores bøger, vi ville sætte os over på Starbucks og læse, men der var lukkede, så vi købte noget internet tid i stedet og brugte ret lang tid på at ordne visa-agtig og hotel til LA, det er jo ligesom lidt. Vi hoppede forholdsvis tidligt i seng og fik en god nats søvn.
Niende marts. Kaskelotten Oscar og barbecue aften. Det var stadig mørkt udenfor da vi stod op og fik morgenmad. Vi tjekkede ud og gik ud for at vente på bussen, her fik vi os endelig overraskelse, Dylan er vores nye chauffør, hurra. Han starter selvfølgelig med at lave pis, han siger til en fyr han lugter af hash, han er nødt til at visitere ham, så er linjen lagt. Lidt for tidligt for de fleste at følge hans humør, men vi synes det er rart, har savnet ham. Vi skal til Kaikoura, vi holder kun en gang, et lille tisse stop, inden vi når Kakikoura ved en elleve tiden, Dylan køre os op til et udsigtssted, her kan man se ud over hele byen og vandet. Vi skrev os op til at se hvaler fra en båd af, senere på eftermiddagen. Vi tjekkede ind, her kom vi til og bo i en lille hytte agtig ting, med to dobbelte senge, vi delte værelset med to andre piger. Hytten hed 'the love shag', meget hyggeligt. Vi gik ned i byen og fandt os noget frokost hos en lille bager - cafe, inden vi fandt ned til stedet, hvor vi skulle med fra ud og se hvaler. Her fandt vi Charlotte og Steffen, de skulle også med, vi så en film og hvaler, inden vi blev proppet ind i en bus, der kørte os ud til båden. Her blev vi mødt af en ung maori fyr, der snakkede så underligt, kunne næsten ikke forstå, hvad han sagde. Pga. der har været så mange vulkan udbrud på New Zealand, er der blevet dannet mange bjerge under vandet, bl.a. her i Kaikoura og mellem nord og syd øen, hvilket betyder det bliver ret hurtigt virkelig dybt, vi gik fra firs meter til ottehundrede på fem minutter. Her kan man finde hvalerne. Vejret ændre sig virkelig hurtig på New Zealand nogen gange, det fik vi en smagsprøve på i dag. Vi kom i høj solskin og da vi kom ud på vandet begyndte det at blæse helt vildt op og komme mørke skyer. Efter en 4O minutters tur, fandt vi en hval, kaskelotten Oscar. Vi fik et par billeder af ham, men han dykkede hurtigt ned igen. Vi så ham på ret lang afstand, pga. bølgerne kunne vi ikke komme særlig tæt på, plus sådan en hval ikke viser særlig meget af sig selv over vand, så vi så ca. fem procent af ham, men en ordentlig halefinne den havde sig. Det blæste helt vildt, vi frys så meget da vi var ude og tag billeder af ham. Vi vendte op, det var vi nødt til, fordi vejret blev værre og værre og normalt tager det slet ikke så lang tid at komme ud til hvalerne, men fordi bølgerne var så høje, tog det en evighed. Man plejer at komme lidt tættere på og at se to hvaler, derfor fik vi nogle pengene tilbage, vi fik halvdelen af beløbet igen, rigtig flot af dem. Så det var gratis aftensmad. Vi handlede ind på vejen tilbage til hostlet, her rendt vi igen ind i Charlotte og Steffen, her fik vi os en lang god snak om Kiwi Experience over indkøbskurvene. Da vi endelig var klar til at gå hjem, stod det ned i stænger, så vi søgte ly inde i en smart Roxy butik og så os lidt om, inden det stilnede lidt af, så gik vi. Vi lavede mad med det samme, det var meningen vi skulle have holdt barbecue, men i det vejr, regnede vi ikke med det. Vi lavede Cordon Bleu og salat, super lækkert. Mens vi spiste ville drengene så grille, så de forsøgte i tusinde år at tænde op i den udendørs gril, det lykkedes dem til sidst, så blev der ellers grillede bøffer og virkelig meget fisk, nogle af dem havde nemlig været ude og fiske og havde fået virkelig mange fisk og fire hummer med sig hjem. Dylan fik sig en rigtig god lege med hummerne, bildte os alle sammen alt mulig lort ind om de skide hummer. At han kunne se hvilket køn de havde og hvordan de skulle tilberedes. Vi satte os sammen med Dylan, Vicky, Jenny og Ele, de to sidste mødte vi igen her, virkelige hyggeligt. Vi sad og fik lidt vin mens snakken gik om rugby spiller, navne og billeder på facebook, plus vi lige fik sidste nye sladder Spud, den anden bus chauffør hygger åbenbart med Susie fra vores bus, en af de irriterende engelske piger, uh uh. Ved midnat hoppede vi i seng, vin og vind havde taget sit tag i os.
Tiende marts. Engang til Basement tirsdags Bingo. Vi stod op ved en otte tiden, Anne-Cath tog sig et bad, vi spiste morgenmad, med 4 danske piger, vi lige har mødt. Inden Jenny kaldte på os og sagde vi ikke fik vores nøgle depositum tilbage før køknet var gjort rent, de lignede også lort, drengene i går, havde ikke lige gidet og gøre rent, så den stod vi med, super fedt. Vi fik gjort rent og kom afsted i bussen, vi var lige ved at køre fra de danske piger, de var lige lidt langsomme. Vi samlede de sidste op, som havde været ude og svømme med delfiner, inden vi kørte ud til en sæl koloni og fik taget et par billeder. De var så søde, der var masser af unger, de er total kluntet og tumlede rundt. Vi stoppede ikke før færgen til Wellington, her delte bussen sig, nogen skulle til Nelson og resten til Wellington, Dylan tog med os. Jenny og os smuttede på Subway og fik os en sandwich til turen, inden vi gik ombord på færgen, fandt os de behagelige stole og begyndte at spise. Anne-Cath læste og sov hele turen, Lotte skrev dagbog og lagde billeder over, sidst på eftermiddagen kom vi til Wellington, sagde farvel til Jenny, hun skulle bo ved en veninde. Vi smuttede hen og handlede kæmpe stort ind, inden vi lavede aftensmad, pasta med grønsager, nam. Vi hoppede hurtigt på internettet. Vi klædte om og gik ned i baren, kom desværre for sent til Bingo aften denne gang, rigtig ærgerligt. Men vi satte os med en drink, Dylan kom lige fordi og sagde hej, og kiggede på folk der dansede. Vi gav den selv gas lidt senere, hvor vi kom til at danse med op til flere forskellige folk. Meget underholdende, fik en snak med nogle drenge, som bor og arbejder her, de var lidt fulde, men helt oppe og køre. De døbte Lotte Mormor, fordi hun havde en striktrøje på, tak skal i da have. Ved en halv tre tiden lå vi i vores seng igen.
Ellevte marts. Te papa i blæsevejr. Vi stod op ved en ti tiden og kom i tøjet, fik os en god morgenmad, inden vi gik ned på Te Papa museet, Grace havde sagt hun synes vi skulle se det, så det gjorde vi. Her fik vi rigtig set en masse om maori kultur, New Zealandske dyr og jordskælv. Vi fik set et par film om bl.a. maori guder, folk der boede på New Zealand i naturen på forskellige måder og om verdens største blæksprutte, den film så vi i treD, super uhyggeligt, den var ved at spise os op til flere gange. Blæksprutten havde de så liggende, eller nogle dele af den, bl.a. dens øjeæble, ret klamt. De havde ret mange udstoppede dyr der inde, der i blandt en kæmpe stor krabbe, sygt ulækkert. Flere skeletter, af både mennesker og aber. Efter et par timer handlede vi ind til det sidste til aftensmad, inden vi gik op lavede frokost. Vi tog lidt tid på nettet, fik lige lagt lidt flere billeder op, hvor efter vi igen gik ned og handlede, vi ville gerne have en køletaske, så den hentede vi lige. Oppe på værelset tog vi os begge et super langt bad og bare hyggede rundt, inde den stod på aftensmad, lækre burritos. Endnu en gang måtte vi lige ned og tjekke, hvad der skete nede i kælderen - Basement bar, og det blev da også til en ganske underholdende aften, som indholdte Lotte og en fin lyserød taske, og et godt farvel til Wellington.
Tolvte marts. Hjem kære hjem - Taupo. Tidligt var vi ude af sengen for at hoppe ombord på den grønne bus endnu en gang. Turen gik stille og roligt, desværre blev vejret dårligere jo længere nordpå vi kom. Da vi holde en lille pause i et eller anden lille township, stod det ned i stænger, men vi besluttede alligevel at finde lidt mad. På vej tilbage til busstoppestedet præsterede Anne-Cath lige at vise, hvor klodset hun egentlig er og faldt for anden gang på to uger, så det blev til en hudafskrabning til det andet knæ og en blodig forstuvet tå - klodsmajor. Turen forsatte gennem grønne bakker med får hele vejen til Taupo, og efter at have smidt et par skydivere af, til vores yndlings hostel. Vi havde en stille eftermiddag og efter aftensmaden gik vi en tur gennem byen og spiste is nede ved søen. Vi var begge trætte og klokken ti gav vi endelig op og besluttede, at vi havde kæmpet nok og vi kunne tillade os at gå i seng.
Trettende marts. Blå himmel og engelsk besøg. Vi vågnede tidligt til en flot dag, men havde lige et par praktiske ting, som skulle ordnes, før det kunne nydes. Efter en tur på internettet, måtte vi op og handle. På vej derop kom vi forbi en bager, som havde noget der lignede rugbrød, så det måtte jo simpelthen prøves. Vi rendte lidt forvirret rundt mellem hylderne i supermarkedet, for at finde alle de ting vi skulle have, for havde jo selvfølgelig ikke skrevet en indkøbsseddel. Midt i vores søgen på et eller andet interessant, som cornflakes eller mælk faldt vi over noget, som umiskendeligt kunne ligne leverpostej. Hjemme i haven i fuld solskin spiste vi noget næsten rugbrød med leverpostej og agurk, det var en god dag. Resten af eftermiddagen blev brugt på græsplanen med vores bøger. sidst på eftermiddag kom en bus på et par danske fyre, Alex og Kasper, som vi mødte i Queenstown, og med skydiver-bussen kom vores engelsk veninde Ele, total høj på adrenalin.
Vi havde besluttet at lave god aftensmad og hen over kogepladerne, fik vi diskuteret kinesiske spisevaner med et par andre danske fyre, Anders og Andreas, fra Fyn. Efter et par øl på vores hostel, endte vi med at være en flok med bl.a. seks danskere, som gik videre i byen. Her blev det til en smule pub crawl, en pool turnering og en forfærdelig meget tequila. Da baren lukkede måtte drengene bare have noget Mc D til natmad og det ende med en lille picnic i en asfaltindkørsel - altid hyggeligt, men lidt koldt. Alex bidragede til en del grin i sin brandert, da han bad os alle sammen lægge os ned og se på stjerner og senere sammenlignede at fodre ænder på NZ med at være med i Jurassic Park. På et forsat uvist tidspunkt trillede vi i seng.
Fjortende marts. Danskere er dårlig selskab. Vi vågnede begge tidligt og lagde os til at sove, for klokken kunne jo ikke være særlig meget, når de andre piger i vores dorm stadig sov, det faldt os ikke lige ind at de også bare sov længe, så klokken var elleve, før vi var klar til morgenmad ude i haven. I haven fandt vi en Alex med cola og musik i ørene, tydeligvis hangover. Vi fik selskab af Ele og de danske fyre en for en. Anders og Andreas havde hele tiden været klar over de skulle skydive klokken fire, men pludselig fik Kasper den sindssyge ide, at ham og Alex også skulle og så blev det ellers arrangeret. Vi havde aftalt dagen før at mødes klokken seks og tage på picnic nede ved søen med øl og pizza. Vi ventede på Anders og Andreas, som var total høje og oppe at køre, da de kom tilbage. Vi sad en hel flok nede ved søen og festen forsatte i dansk stil med håndbajer udenfor vores hostel, festen forsatte til vores stambar i Taupo, hvor vi også lige fik en sludder med det danske par Steffen og Charlotte. Efter en super hyggelig aften, måtte vi smutte, da baren lukkede. Nede foran Mc D var der dansk picnic og drengene havde pomfrit-krig med Lotte, som udtalte: Jeg har pomfritter steder, hvor folk ikke burde havde pomfritter. Det var så fx i ørene, lyder hyggeligt. På vej hjem kom Alex med endnu et guldkorn: Aldrig har jeg haft det så godt i så kort tid - nej, men du har også lige ædt tre dobbelt cheeseburger fra Mc D, no wonder. Klokken elleve minutter over fire lå vi i vores senge. Et super farvel til drengene, de smuttede videre i morgen.
- comments