Syvende maj. Verdens længste bustur, er vi sikker på. Vi stod op og tjekkede ud til kl. ti og spiste morgenmad. Vi handlede ind til den her lange bustur, treogtyve timer. Puha.. Vi gik ned på busstationen og spurgte rundt, hvor vi kan få det billigst. Der var ret mange rabatter at hente, når man kommer i sidste øjeblik, så fik næsten tolv procent af på vores busbilletter, kan man da altid bruge. Vi havde lige en times tid at vente i, så vi skrev lidt postkort og fik os noget at drikke, nej ikke alkohol. Kl. et sad vi i bussen og var klar til den lange bustur. Vi fik set et par film, læst lidt og hørt musik, så dagen gik faktisk meget hurtigt. De serverede mad på bussen, så vi havde ikke behøvet at handle noget ind, det var fuldstændig som at være på et fly. Vi sov også ret godt i løbet af natten, disse sæder er nemlig lidt bredere end normalt, så det var bare perfekt. Busser i Argentina er toppen.

Ottende maj. En meget ukoordineret bytur. Vi nåede til Cordoba omkring kl. elleve, vi fandt hurtigt en taxa og fandt vores hostel, efter en mindre gåtur ned af en overfyldt gågade. Vi brugte lidt tid på internet, mens vi ventede på vores værelse blev klar. Vi lavede suppe til frokost og smuttede så i bad, trængte vi virkelig til. Lotte hyggede i solen på terrassen med en bog og Anne-Cath ordnede ting inde på værelset. Vi handlede ind til aftensmad, først på aftenen. Det blev sørme til pasta og tomatsovs, til en forandring. Mens vi lavede denne delikatesse, faldt vi i snak med en engelsk gut og en israelsk pige. Efter maden satte Lotte sig op på terrassen og hyggede med lidt folk der oppe og Anne-Cath sad nede i fællesrummet med en flok og snakkede. Folk begyndte så småt at smutte i seng ved en to tiden. Vi bor på værelse med to engelske piger, som drengene havde drukket hammer stive, så dem hjalp vi lige i seng, inden vi smuttede i byen med den engelske gut fra køkkenet og hans kammerat Zack. Vi skulle mødes med en af deres andre kammerater på et andet hostel, drengene havde glemt et kort, men de var næsten sikker på, det var den her vej, heldigt for dem, var det den rigtige vej. Her skulle hele det andet hostel nærmest med i byen. Folk var ikke rigtig klar og så skulle de lige drikke ud, så gik en halv time inden vi gik. Så kunne folk ikke blive enige om, hvor vi skulle tag hen. Endelig tager vi en beslutning og begynder at gå. Vi vælter ca. tolv mand ned på et eller andet diskotek, endnu en bøsse bar, og går direkte i baren. Der bliver snakkede og dansede lidt. Her var, måske, klædudfest, vi snakkede i hvert fald både med en klovn og en zombie brud. Eller retter vi prøvede at snakke med dem, de snakkede kun spansk, så blev til en meget interessant og dyb samtale, som i nok kan regne ud. Vi var hjemme i seng omkring kl. halv fem, her var vores værelse rodet til, underlig ting i vores senge, de engelske pigers ting og slikpapir ud over hele gulvet, ingen ide om hvad de har lavet, men tak skal i da have.

Niende maj. Historier om tropiske sygdomme. Vi fik lige sovet igennem, vi spiste morgenmad og vi har næsten fundet helt rigtig mælk, så den stod på havegryn og mælk, hvilken fantastisk luksus. Vi smuttede ned i supermarked igen og handlede stort ind, vi fik lige en mase gode ideer i går, af den israelske pige, til madlavning. Tilbage på hostlet lavede vi frokost og der efter slappede vi bare af, Lotte igen oppe på terrassen og Anne-Cath i fællesstuen. Vi lavede aftensmad og spiste, sammen med alle de andre næsten, så snakken gik. Vi satte os ind i fællesstuen med en flaske vin og snakkede og hyggede i mange timer, med et dansk søskendepar, to engelske piger og vores køkken ven. Den ene dansker, pigen, hun havde lige haft kursus i tropiske sygdomme, inden de tog ud at rejse, så samtalen ende i nogle ret klamme historier om ulækre sygdomme. Da der ikke var mere vin og vi var ved at være døde, hoppede vi i seng.

Tiende maj. Så fjerner de bare museet. Vi var nogenlunde tidligt ude af fjerne i dag, lidt svært at sove, når vores, venlige, roomies larmer som to små børn med damp, fangede i et akvarium. Vi fik dejlig havregryn igen til morgenmad, vi tågede rundt på hostlet resten af formiddagen, de har siesta her fra tolv til to, så der kan man ikke lave det store. Vi lavede os en frokost af masse af rester, meget mor agtigt. Vi ville på Museo del la memoria, vi tog et kort i hånden og smuttede afsted. Vi skulle bare gå lige ud og så til højre nede ved katedralen, så skulle det være lige efter katedralen. Men der var ikke noget, en masse restauranter, men det var det. Vi tjekkede gade navne igen og vejen vi var gået, vi skulle have stået lige ind midt i det, men nej, der var intet. Meget mærkeligt. Vi spurgte to gutter om de kunne se det, men det kunne de heller. Vi gik tilbage af og handlede på vejen hjem, skal have ordentlig bøf i aften, nyder lige ,hvor billigt kød er. Vi spurgte receptionisten, da vi kom tilbage om dette museum eksisterer eller om det noget de bilder os ind, det anede hun ikke, så vi må vente til i morgen og høre en af de andre. Vi ordnede lidt hjemmeside, inden vi kastede os over madlavningen. Det blev bare hammer godt, rigtig god bøf, blomkål, gulerødder og næsten rigtig championsovs. En af drengene skulle da også lige smage. Vi spillede noget kort og snakkede lidt med de andre, der er folk hele tiden og masser af dem, over det hele på hostlet. Vi spiste lidt ananas og bestilte en nat mere her, inden vi hoppede i seng.

Ellevte maj. Seriøs politisk diskussion. Vi var oppe og pakke tidligt, skal nemlig skifte værelse, fordi vi tog en ekstra nat her. Efter lidt morgenmad hoppede vi på en lille gåtur. Fik set San Martin pladsen, som er absolut grim. De er vidst ved at lave lidt om, så de har pillede hele hegnet op og der er værktøj og støv over det hele, plus en eller anden tos, har smækket et telt op, ved siden af statuen, meget underligt. Vi fandt et shopping center, hvor vi lige faldt over et par ting vi manglede. På vej tilbage handlede vi ind til den sidste tid. Vi lavede lidt frokost tilbage på hostlet og fik os en snak med danskerne. Vi prøvede at opdater hjemmesiden, men går simpelthen for langsomt, lorte net. Vi bestilte os en gang kinesisk med udbring til aftensmad. Virkelig lækkert, vi spiste med det danske søskende par. De smuttede tidligt i seng, da de havde været ude på noget af en bjergvandring i dag og næsten blevet overfaldet af rottweiler. Vi satte os ind i fællesstuen, hvor der sad et fransk par og talte med en af vores nye roomies, endnu en israeler. Vi talte med pigen, rigtig sjov pige, arbejder for modebranchen i Paris, kan man overhovedet ikke se på hende. I sin flotte, for lille, Starbucks trøje, ski sokker og haremsbusker, med strømpebukser inden under, der er trukket godt op over maven, sad hun og fortalte om modeshows og hvad hendes stilling går ud på. Hun gik tidligt i seng, vi fandt noget vin og snakkede videre med de andre, en israeler mere og en hollandsk pige, kom og satte sig. Samtalen drejede sig hurtigt ind på politik og ende i noget FN snak, det gik lidt over gevind, eller folk blev ikke enige, lad os bare sige det sådan. Lidt senere og noget alkohol senere, var alt godt igen og vi kunne godt lide hinanden igen. Det blev ikke til mange timers søvn, men en meget lærerig aften.