Profile
Blog
Photos
Videos
Så er eventyret i London ved at være slut … Hold op en oplevelse det har været - både på godt og ondt, men heldigvis helt klar mest til den gode side.
Jeg har været så heldig på den her rejse - jeg har oplevet de vildeste og dejligste ting og mødt de mest fantastiske mennesker.
Jeg vil lige starte ud med at fortælle, hvad jeg har lavet de sidste par uger .. (ja, jeg ved godt det er lang tid siden jeg har skrevet et indlæg :( )
Efter den fantastiske tur til Skotland, har den stået på hygge og eksamenslæsning (mest hygge :b).
Jeg har, sammen med Søren, Morten, Sanne, Camilla og Sofie-Amalie, været i den vildeste forlystelsespark (Thrope Park) i skønt solskinsvejr. Det var virkelig en fantastisk dag med den ene vilde forlystelse efter den anden. Den dag glemmer jeg ikke lige sådan.
Jeg har også været til koncert med One Republic. Det var en sjov oplevelse, men jeg var mere vild med opvarmningsbandet (Sons and Lovers) end selve One Republic. Det sjove var, at et par uger efter på Camden Head (Byturs stamstedet) mødte vi faktisk Sons and Lovers … Det gik bare ikke op for os før efter et par timers snak frem og tilbage :P Men søde det var de :)
Ud over det, har det stået på en hel masse shopping, en masse mad fra Oriental Star (mad-stamstedet) og tonsvis af hygge. Og nårh jo, så var der jo også lige de der eksamener. Efter Skotland havde jeg 2 eksamener tilbage (ud af 9), Consumer Behaviour og Work Psychology - begge closed book. Closed book betyder, at man INTET må have med - kun kuglepind og sin hjerne. OG man skal skrive i hånden … Sikke noget værre noget. I begge var eksamensopgaverne ukendt, så det ville sige, at hele pensummet skulle læses op. Ikke lige det man har lyst til når man bor i dejlige London. Meeen jeg formåede da at læse det op jeg skulle, og jeg tror det er gået okay - selvom jeg aldrig bliver fan af den engelske eksamensform.
Vi sagde allerede farvel til Sanne d. 2/5, hvilket var super hårdt - jeg har virkelig savnet hende meget mens hun har været væk … Lill tog hjem d. 19/5, hvilket også var rigtig hårdt. Jeg kan godt mærke at Sanne, Lill og Camilla har været min reserve familie mens jeg har været væk hjemmefra ;)
I dag har jeg ikke lavet så meget andet end at pakke mine sidste sager (og der var mange !!), gå en sidste tur rundt i lækre Hampstead og spise på Oriental med Camilla for sidste gang i denne omgang. Efter frokost havde Camilla været så modig at melde sig til at hjælpe mig ud med min bagage til London Bridge. Min bagage bestod af 2 store rulle kufferter, en lille rulle kuffert, en tung computertaske og en pakke på højde med mig selv. Det er altså lidt af en udfordring - så tusind tusind tak til Camilla!! Efter London Bridge var jeg on my own … Da jeg ankom til Gatwick med toget, havde jeg lidt regnet med, at der var bagagevogne, men ak nej - ingen bagagevogn til Fie … Jeg måtte tage min bagage i hold hen til elevatoren og så få folk til at holde øje med det, mens jeg løb hen til det andet hold af bagage, som en anden fyr holdte øje med. Godt englænderne er så søde !
Norwegian og personalet i Gatwick leverede bare topservice med hjælp til rullekufferter ud af elevatoren og se-igennem-fingre med min bagageovervægt.
Så nu sidder jeg her i Gatwick lufthavn (uploader det her blogindlæg når jeg får net engang i DK) med en masse menneskemylder omkring og tænker på min rejse … Det har været nogle fantastiske næsten 5 måneder og jeg har nydt det i fulde drag!
Tusind tak til Sanne, Camilla og Lill for at være nogle fantastiske rejsebuddies og veninder, tak til mine skønne roomies, Cathrine, Sabrine, Ida, Anne og Sarah, igennem tiden. Tak til Sofie-Amalie, Cecilie, Kristine, Mette'erne, Tine, Louise, Helle, Natascha, Theresa og mange flere for at gøre månederne på K meget sjovere og hyggeligere. Tak til vores dejlige frugtmand på hjørnet ved Finchley Road Station, som ikke var nærig med både krammere og kysser. Tak til Rune, Søren, Morten og Christoffer for nogle sjove stunder med korttricks og grin. TAK til alle de dejlige mennesker jeg har mødt igennem hele mit ophold!
Jeg føler mig SÅ heldig når jeg sidder her og tænker tilbage på alle de ting jeg har oplevet og alle de fantastiske mennesker jeg har mødt.
Det var alt for nu - nu vil jeg glæde mig til at komme hjem til min skønne familie og mine fantastiske veninder og venner og bare nyde sommeren og min nye lejlighed!
Tusin tak fordi I har læst med !
//Fie
- comments