Profile
Blog
Photos
Videos
I håb om at opleve noget af det knap så turistede Thailand havde vi bestilt en "Original Thailand" tur med start i Bangkok . Det skulle blive til 7 dage hvor vi skulle opleve det oprindelige Thailand på egen krop - og på lidt sightseeing også. Vi havde privatguide på i alle 7 dage da vi var de eneste der havde booket netop den tur.
Dag 1
Vi skulle mødes med guiden i Bangkok kl. 19 for at starte rejsen mod vores første mål nemlig Mae Sot. Hun hed Leeg - eller - sådan udtaler vi det hvertfald. Sådan er det med autodidakt thai :)
Vi startede ud med taxa til busstationen 'Mo Chit' (som bonusinfo, kan det nævnes at c'er udtales som s...). Busstationerne er placeret i Bangkok alt efter hvilken region man skal til. Vi skulle nord på, så derfor denne busplads. Der var lidt over 100 busholdepladser, så det var med at være vågen.
Som vi fandt vores bus, griner guiden. Hun peger på skriften på siden af bussen; Electric massage chairs. Og yatzy! Alle sæderne i bussen havde et massageprogram installeret så ryggen lige kunne få en tur. Der sov man egentlig okay. Vi kørte kl. 21, og stoppede kl. 04 næste morgen i en mindre by. Her bliv vi indlogeret ved "Mr. Lar's rest place" som var 4 madrasser i et rum. Vi kunne sove 4 timer inden vi skulle op igen.
Dag 2
Op kl. 8 hvor guiden fortalte os at vi skulle med det lokale transportmiddel, soengtaew, som er en pickuptruck med sæder bag i og et tag smidt henover. Denne skulle vi sidde i, og efter 6 timer med utroligt varierende vejforhold ankom vi til byen Mae Sariong. Vi holdt nok en gennemsnitsfart på lidt under 40 km/t. Godt bombet og ødelagt i kroppen fik vi vores hotelværelse, og mødte den hidtil hårdeste seng på vores ophold. Den gav sig kun næsten når man lagde sig i den. Hotellet var et familieforetagende, så selvfølgelig skulle børnenes kravlegård være en del af restauranten :) deres lille pige på 2 år syntes bestemt vi var spændende, og vi blev nærmest inviteret ind i kravlegården :) De var til gengæld ret gode til at lave Thai-mad! Stærkt, men lækkert.
Dag 3
Efter en overraskende god nats søvn var vi klar til oplevelser. Vores guide havde fået hovedpine og feber under rejsen og meldte ud at hun ikke kunne tage med på tur den dag, men havde fundet en erstatningsguide. Han kunne dog ganske fornuftigt engelsk, så dagen var reddet før den blev ødelagt.
Afsted med soengtaew i en time så vi kunne komme med en longtail boat (en aflang båd med 'påhængsmotor' af den gamle slags). Vi sejlede time op mod strømmen i floden som adskiller Burma fra Thailand. Udsigten fra båden var næsten udelukkende uberørt natur - med kun en enkelt soldaterlejr og et hus tilhørende nationalparken. Og det bedste var at der ikke var en turist i sigte :)
Vi ankom til Karen Village, hvor Karen er den nemme måde at sige burmesisk sino-tibetansktalende folkefærd. Dette folkefærd lever ganske afsides af og primitivt - så vi fik set grisestalden på 2x2 meter, skolen med få midler til 12 børn, deres strømforsyning som bestod af et par solceller koblet til en lang række seriekoblede bilbatterier og de lokales levemåde. De lokale børn var meget interesserede i os, men de var samtidig meget generte, så de nøjedes med at løbe efter os og gemme sig på skift :) Derefter fik vi en god gåtur gennem regnskoven hvor vi endte ved det førnævnte hus. Her spiste vi frokost og tog så båden tilbage igen. Herefter tog vi en længere køretur til regionens største Buddha-figur hvor vores guide indførte os i skikkene ved tilbedelse (for at opnå større held i en given opgave eller på vegne af andre).
Hjemme i byen igen stod den på cykeltur. Der skulle ses et par templer, og det første var naturligvis placeret for enden af en solid trappe, men udsigten over byen og de tilstødende rismarker var helt uden sidestykke. Da cykelturen endte, var vi næsten helt triste da det virkelig havde været dejligt at cykle igen :)
Da dagens program var slut, trængte vi til lidt aftensmad. Vores guide, som også var lærer i engelsk, spurgte os om ikke vi ville spise aftensmad sammen to af hans elever. Han tog tit sine elever hen til hotellets restaurant for at få dem til at snakke engelsk med turister. Det skulle eleverne få meget udbytte ud af, så vi sagde ja. Vi havde dog ikke lige forventet at middagen ville komme til at tage to timer. Eleverne, en kvinde og en mand i fyrrerne, havde kun haft engelsk i en uge, så det begrænsede samtalen lidt :) men det havde deres engelsklærer lige ved siden af, så vi kunne dog føre en reel samtale. Det var hyggeligt og bestemt en sjov oplevelse.
Dag 4
Dagen startede dagen uhyggeligt tidligt da vi skulle nå en bus til byen Mae Hon Song kl 7. Bussen var fra en anden verden. Der hang dimser og dutter ned overalt og glimmerpapir var klistret på frie overflader - meget dekorativt på den ustrukturerede måde :) Vores guide, som nu var blevet nogenlunde rask igen, fortalte os under turen hvordan Danmark og Thailand for mange år siden indgik en aftale om at Thailand fik nogle malkekøer fra Danmark så Thailand kunne få deres egen mælkeproduktion. Billedet på bloggen viser mælkekartonen.
Da vi var blevet indkvarteret i Mae Hong Son, fik vi lige tid til at hvile lidt inden vi skulle ud på oplevelser. Vi skulle ud og ride på elefant! Vi startede med at køre ud til en fyr som havde to elefanter som man kunne ride på. Han holdt dem ude i junglen. Så snart de ikke skulle arbejde, så kunne de gå og spise ude i junglen. Det gjorde så også at hans elefanter var mere end godt polstret! Vores guide fortalte grinende at vi altså kom til at ride på en meget tyk elefant, men en glad elefant. Det synes vi også var det vigtigste :) Vi red ca. en time på en elefant igennem regnskoven, hvor vi kom forbi en landsby. Ellers var det ude i skoven med elefantguiden bagved, Søren på nakken og Anne på sædet på elefantryggen. Ren Tarzan og Jane! Rideturen tog en time hvor man kunne høre skovens lyde.
Efter turen skulle vi videre til en long-neck village. En flygtningelejr hvor de havde bosat sig. Vi fik prøvet med et par kilo messing om halsen, lidt 'fine klæder' og uendelige tilbud om ting de vil af med. Kvinderne var alle gode skræddere, så der var stort udvalg af duge, halstørklæder og andet godt. Vi fik set nogle kvinder med ret lange halse! Jo ældre man var, jo flere ringe messing havde man om halsen. Det så meget imponerende ud, men også ret ukomfortabelt.
Aftenen foregik med afslapning tilbage i byen.
Dag 5
Vi startede med at køre op i bjergene hvor vi fik set en tidligere opiumplantage. Da kongen i sin tid var kommet til stedet, havde han besluttet at det var et perfekt sted at dyrke kaffe. Som sagt, så gjort. Det blev lavet til en kaffeplantage. Et par år efter blev det også gjort til et turiststed. Ydermere blev de store områder beplantet med rødtræ, som en yderligere eksport for byen. Vi var omtrent 1600 meter oppe. Der var 20 grader og for første gang føltes det at koldt at være udenfor! Men det var af samme grund at thailændere selv besøger stedet under vinteren - for at opleve kulde. Ja. Den er god nok.
Rundturen sluttede med en smagsprøve på kaffen. Annes anmeldelse var: 'så stærk, at den kan vække de døde'. Søren var mindre positivt indstillet overfor kaffen :)
Efterfølgende skulle vi til en kinesisk lejr (som nu er en by) hvor de havde store the-plantager på bjergsiderne. Vi blev kort introduceret for at sådanne the-stilke skal plukkes med præcis 3 blade, og at de kan plukkes om morgenen eller om middagen, alt efter hvilken smag det var man ville have. Vi så den klassiske kinesiske måde at lave the på, som vi kunne nyde mens vi spiste vores middagsmad. På vej tilbage til byen stoppede vi ved et 'hot spring' hvor vi kunne svømme rundt og købe behandlinger. Vi måtte prøve muddermasken da den var rig på alskens gode og sjældne mineraler! Den klædte absolut Søren og hans vildmandsskæg :)
Resten af dagen gik med afslapning, mad og lidt maveonde...
Dag 6
Endnu en omgang transport. Nu til vores endelige destination: Chiang Mai. Vi blev på forhånd advaret om at risikoen for at udvikle akut køresyge ville være større end nogensinde før. Op og ned af bjergene med en fart der lå lidt over fornuften. Vi ankom om eftermiddagen, så der kunne givers yderligere opmærksomhed til den rebelske mave. Om aftenen kunne Søren så tage på aftensmarked, hvor tilbuddene stod i kø! Hovedvejen er dækket til med små salgsvogne på en 2 km. strækning + de mange små indhug og indkøbscentre der også vat der. Men uden den fashionable og vidende sparringspartner/guru, blev der ikke købt noget.
Dag 7
Den sidste dag på turen startede med et besøg hos det royale tempel. Templet havde egentlig før i tiden kun været for mænd, men da Chaing Mai blev godt turistet nogle år tilbage, så åbnende de op for kvinder også så turister kunne komme ind :) templet lå oppe ad en trappe, som nær havde taget livet af guiden. Hun fortalte grinende at Thai'er er dovne og gider ikke lave motion, og hun var bestemt ingen undtagelse :) Templet var rigtig flot, men vi skyndte os videre til en elefant camp så vi kunne nå det store elefant show.
Det skulle vise sig at der var næsten 80 elefanter i campen! Først så vi dem blive badet i floden af deres matatu. Elefanten har den samme plejer år rundt, og vil kun adlyde den ene. Denne opdrætter eller elefantpasser hedder en matatu. Der var en yngre elefantunge som brugte det meste af tiden på at ligge ned i floden, så den var under vandet. Samtidig blev de to voksne elefanter skrubbet og plasket til.
Efter det skulle vi op og se elefantshowet. Det var en time med gak og løjer. Alt fra simple svingen med snablen til at de selv malede et billede (med nogle få ryk i øret).
Efterfølgende var dagens program overstået, og vi blev kørt hen til vores hotel. Så skulle der slappes af og få Annes mave ovenpå igen inden turen skulle gå til Bangkok :)
- comments