Profile
Blog
Photos
Videos
THAILAND - this is it!
Vejret er gråt, temperaturen har lige nået frysepunktet og vi har fundet de uldne sokker frem!
I hjørnet ligger vores sandaler og bunker af sommertøj og venter spændt!
Nytåret skal lige fejres inden vi lukker taskerne helt og flyver afsted mod Bangkok, Thailand og dernæst Krabi.
Vi starter med 3 dage i Bangkok for fuld drøn inden vi drager videre til Krabi længere syd på.
Her skal vi bo og arbejde i godt og vel 2 måneder.
Vi er blevet indlogeret på et værelse hos en lokal skolelærerinde, Benja.
Hun skullle eftersigende bo ret centralt i Krabi by i nærheden af posthus, politistation og forskellige restauranter og caféer.
5 dage om ugen skal vi så arbejde i en børnehave i Ao Nang, lidt vest for Krabi. Dvs. vi skal med den lokale bus hver morgen 30-40 min. til børnehaven, hvor vi skal hjælpe, lære, aktivere og underholde ca. 20 børn i alderen 3-5 år.
Weekenderne er frie til f.eks. ø-hop, snorkling, dykkerkursus, og andre opdagelser! VI GLÆDER OS SINDSSYGT MEGET! :-D
Vi er meget spændte på alting, hvor og hvordan vi skal bo, om vores thaimutter er sød, hvordan børnene er og hvordan vores hverdag kommer til at se ud.
Vi håber, at vi kan smide nogle billeder og et par ord op engang imelllem :-)
Så kig med og se hvad vi får rodet os ud i.
Ha' det godt og nyd januar og februar måned i DK!
Det skal lige siges, at Annso - den hårde hund, drager afsted på egen hånd til Australien efter 2 måneder i Thailand, og så er det op til hende at føre bloggen videre i den gode ånd ;-) så følg endelig med!
Kærligst A&D.
- comments
Lisbeth Kære Ditte Og. Ann. Sofie. Håber at i er vel fremme og har det godt, vi andre må nyde det kolde og triste vejr i dk, hvordan ser du ud, min skønne, knus lisbeth