37 dage og saa er vi tilbage i lille Danmark. Det er saa surrealistisk at taenke paa, at vi allerede nu har rejst gennem Tanzania, Zanzibar, (Syd Afrika), Australien og om et par dage nu ogsaa New Zealand. Tiden er floejet afsted, det er den virkelig, og jeg kan slet ikke forholde mig til, at det nu allerede snart er jul hjemme i Danmark, - det er det selvfoelgelig ogsaa her, men naar jeg sidder her kl. 20 i shorts og t-shirt, og ser ud af bilvinduet paa boern der leger endnu, fordi de har sommerferie, paa vinden blaeser i palmerne og paa solen der endnu ikke er gaaet ned, saa det foeles det altsaa ikke som jul. Der er vist heller ikke noget land som Danmark der gaar op i julen og alt det hygge, sammenvaerd og varme den indeholder. Det foeles i hvert fald ikke som om folk gaar saa meget op i julen her og hvis det ikke var for alle juletilbuddene i butiksvinduerne, ville vi sikkert ik engang vide at julen naermer sig.

Vi har haft en fed dag idag, hvor vi har brugt 5 timer paa at kravle gennem underjordiske grotter, huler og smaa vandfald. Turen begyndte kl. 09 og startede med at vi skulle fires 27 meter ned under jorden, hvorefter vi i oppustelige baderinge floed med den underjordiske stroem laengere ned i dybet - her maatte vi efterlade baderingene og istedet paa bedste militaermaner "mave" os frem gennem huller og spraekker der var saa smaa og smalle, at det synes umuligt at komme igennem - ikke en tur man skulle tage hvis man har klaustrofobi.

Efter timers kravlen gennem vand og mudder, kom vi moegbeskidte og vaade ind i den inderste del af hulen, hvor der var hoejt til loftet og go plads omkring os. Det var kulsort, men vi kunne med brug af vores pandelamper se de millioner aar gamle klippefordybninger, udskaeringer og fossiler som vandet havde skabt. Vores guide, Simon, bad os derpaa om at slukke vores pandelamper, og forskraekkede os pludselig med et kaempe BRAG, der aabenbart fik vores pupiller i oejene til at udvide sig, og derfor viste der sig nu tusindvis af smaa lysende orme i hulens loft - det var saa smukt og lignede den perfekte stjerneklare nattehimmel. Da vi taendte pandelamperne igen, kunne vi naar vi gik helt taet paa klippevaeggen se de helt smaa orme der sad omgivet af mikro klistre traade (se billederne) der bruges til at fange deres mad (andre insekter) der tiltraekkes af ormenes lys. De selvlysende orme lever kun 7-9 maaneder, inden de bliver til smaa fluer. Fra de udklaekkes som fluer, har de 3 dage til at have alt det sex de kan naa samt producerer aeg, inden hannen doer af udmattelse og hunnen af sult - bare lige til info (:

Efter mere kravlen, svoemmen og asen og masen sluttede vi turen med at kravle de 27 meter op ad klippevaeggen igen, hvorefter vi fik et tiltraengt, varmt bad og suppe - go dag!

Forresten farmor, saa var vi paa hold med en mand fra Australien, der var bedste venner med kronprinsesse Mary's bror, og han var derfor meget interesseret i hvad vi synes om hende og hvordan hun klarede det som prinsesse. Mary har aabenbart altid vaeret en drenge-pige, helt nede jorden og slet ikke prinsesse-agtig, saa det var noget af en udfordring for hende, sagde han (: