Onsdag, efter formiddagens surflektion, tog vi videre fra Spot X til Crescent Head, en anden surfcamp der ligger sydligere end foerstnaevnte og som paa mange maader er mere privat og oede ogsaa. Blandt andet har vi intet signal her, saa vi kan derfor ikke kontaktes de naeste par dage.

Campen er bygget af Kimbo og hans hoejgravide kone Sara, der har valgt at bygge campen rundt om deres hjem. Man foeler straks den afslappede, hjemmelige stemning med baalplads og haengekoejer samt en stor have hvor deres toaarige soen og hunden tuller rundt. Baade vaerelser og mad var ogsaa her laekkert, men deaverre var vejret knap saa godt og vandet sindssygt koldt!!! Selv instruktoererne skulle bide taenderne sammen for at komme ud i vandet og det foeles aerlig talt koldere end havet i Danmark om foraaret. Vi surfede baade torsdag og fredag i en del haardere og stoerre boelger end i Spot X, og da sidste lektion var ovre fredag, var vi fuldstaendig faerdige i kroppen - paa den gode maade! Alt i alt har surf-lejren vaeret en sindssygt go oplevelse! Vi har faaet en fornemmelse af baade boelger og board, og ikke mindst selve livsstilen som mest af alt minder om en form for hippieholdning til tilvaerelsen.

Som paa vores andre ture, har vi ogsaa denne gang, moedt en masse forskellige mennekser, fra forskellige lande, med forskellige livssyn, maal, graenser og forventninger. F.eks. bestod vores vaerelse denne gang af en meget stille tysk pige, Martin fra Schweiz der var utrolig imoedekommende og soed, Max fra England der vaekkede mig op midt om natten, fordi idioten havde spist baade svampe og roeget hash og derfor havde det sygt, og sidst, men ikke mindst, Bobby der er 60-70aar og som efter hans skilsmisse har besluttet at livet skal leves fuldt ud og der vil forsoege at laere at surfe. Vi har haft det saa godt paa begge surfcamps og derfor er det faktisk lidt traels at skulle sige farvel, isaer fordi vi har brugt de sidste dage paa at proeve at finde et sted at bo i Sydney - hvilket har vist sig at vaere komplet umuligt! Vi blev derfor rigtig glade da Bobby tilboed at vi kunne dele hans 3-sengs hotelvaerelse.

Da vi fredag skulle afsted, var bussen igen, igen forsinket (vi er SAA glade for vi har lejet vores egen bil paa NZ, istedet for at skulle vaere afhaengige af den bus!) men forsinkelsen betoed at vi foerst ankomtil Sydney kl. 02 om fredag nat og selvfoelgelig havde det hotel Bobby havde bestilt lukket! NO! Saa der var aabenbart ikke andet at goere, end at traekke afsted med vores kufferter i forsoeget om at finde et sted at sove... Alle hostels, hoteller og B&B vi proevede var fuldt bookede og alle receptionister var lige sure over at blive vaekket paa den tid af natten. Heldigvis er Sydney ikke en by der er uhyggelig om natten, alle gader er lyst op og byen er fuld af liv.

Omkring kl. 04 var heldet endelig med os, og vi fandt et hostel med EN ENKELT seng i et pigevaerelse og Anna Line fik derfor sovet et par timer, mens Bobby tog i lufthavnen og jeg blev i receptionen indtil receptionisten forbarmede sig, og sagde at jeg maatte gaa ind i opholdsrummet, hvor jeg med oerepropper, sovemaske og sovepose forsoegte at lukke rengoeringsfolk og fulde mennesker ude - det var faktisk okay - i hvert fald en ok maade at slutte en meget lang nat i Sydney af paa (: