Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig kunne jeg få mig taget sammen til at få opdateret min blog! Vi befinder os nu i Cusco i Peru. Her er vi blevet indlogereret på et lækkert hotel, som har sin egen lille utrolig hyggelig have, balkoner hvor man kan se hele Cusco fra, og et super lækkert fællesrum, som vi bruger meget tid i!
Indtil nu, har vi haft gang i rigtig meget! 2 dage i Lima, hvor vi fik guidet ture rundt i byen fra morgen til aften. Herefter har vi været på en camp i 3 dage, som lå ude midt i bjergene! Fra teltet om morgen kunne man se de flotteste bjerge og se solen skinne fra en skyfri himmel, ganske enkelt smukt!
Men som sagt er vi endelig fremme, hvor vi kan få pakket helt ud, og ikke lave i vores tasker, få vores værelse (som er ens hjem de næste 3-4 uger) og vigtigst af alt, SLAPPE AF! de sidste to dage har været ret frie til at gøre hvad vi selv havde lyst til, og det var tiltrængt! Vi har brugt tiden på at gå rundt i byen og lokalisere os, spille kort, se film, skrive dagbog, læse og meget andet.
Vejret her i Cusco er en helt anden sag, jeg tror jeg er kommet til at undervurdere det lidt.. Her er lidt koldere end jeg havde forvenetet, og det har også betydet at jeg, sammen med Camilla og Bastian, har været nede og købe en rigtig Peru trøje. Den er så lækker, der skal nok komme billeder.. :) Den er SÅ skøn! Og nu har alle andre også købt en ;). Cusco ligger i omkring 3500 meters højde, derfor svinger temparaturen meget i løbet af dagen. Om morgenen/middag kan der sagtens være 22 grader, men om aftenen falder den kraftigt, og ligger på en 5-7 grader. Derudover er der også en del som er blevet meget syge, nogle højdesyge men andre også bare almindeligt syge.. Vores leder, Rikke, er helt færdig! Hun har haft højdesyge én gang inden vi kom, og er nu kommet i noget febersyge, og er derfor taget med en anden til læge, for at få lidt styr på hvad der sker..
Men i morgen er vores første rigtige hverdag, vi skal igang med undervisning, motion, kost og personlig drive. Vores lærer, Michael, virker til at være virkelig god. Han har selv været elitesvømmer, så han ved hvad han snakker om! Og jeg glæder mig til at lave noget sport!
Jeg har det super super super godt! Alle er så søde og rare, og vi er allerede en stor familie, meget tankevækkende når der kun er gået en uge :). Det må betyde noget godt! Og en ting til, jeg kører stilen videre nu, og er nu også blevet formand for festudvalget hernede.. Det skal nok blive godt! ;)
Ha' det godt! KRAM!
- comments



Anders Kæreste Anna. Det er bare en fin oplevelse for os 2 herhjemme at følge med i dine oplevelser som du beksriver så fint på bloggen og iaftes på skype. Du suger til dig samtidig med at du har dine kammerater med dig og omkring dig. Det giver mening, sammenhold og god støtte - samt ikke mindst gode kammerater:-) Vi synes bar,e at du er sej og skal hilse fra mange herfra familie og venner i Lille DK Vi ønsker dig en rigtig super oplevelse fordi - Life is not a destination - it's a journey! Kram fra Far og Mor