Profile
Blog
Photos
Videos
Rosy er enlig mor og ernærer sig ved at have studerende boende - på kost og logi. Hun er fantastisk dygtig til at lave meget velsmagende og varieret mad. Jeg var blevet forberedt på, at maden hér bestod af bønner, bønner og bønner. Det er rigtigt, at bønner udgør en stor bestanddel af kosten;men ellers er alle mine fordomme gjort til skamme! Maden bliver serveret portionsvis - og det er jeg rigtig glad for ... fordi maden er så lækker, at jeg meget let kunne indtage mere "end godt er"! Familien, jeg bor hos, er flere generationer under samme tag. Den ældste - Rosy mor - er 92 år gammel - og særdeles rask og rørig. Jeg har en form for "særstatus" p.g.a. min tilknytning til skoleprogrammet, der tilbyder et familieophold. Dertil er Flory - min skolelder - Rosy's søster. I praksis betyder det, at jeg indtager frokosten med familien og aftensmaden med de studerende - og har det hyggeligt med alle!
Uploaded
- comments

