Og så var jeg på piratskib -og sikke en tur.
Afgangen fandt sted onsdag morgen i Lorients havn. Her får jeg så øje på det 40 m lange træ-sejl-skib og op ad kajen kravler der en mand op, i t-shirt og med bare fødder. Jeg selv er pakket ind som om det er vinter vejr. Det er ikke ligefrem en lun morgen. Der går ikke længe før jeg finder ud af at alle arbejderne om bord på skibet har bare fødder. Det er åbenbart en pirat ting.

Vi gik ombord alle mand, det vil sige Isabelle, Nico, Leâo, uma og jeg, på Bel Espoir II, som i øvrigt er skibets navn. Dog har skibet ikke altid haft dette navn. Det viser sig faktisk at skibet blev bygget i 1944 i Svendborg -ret vildt ikke! Det blev bygget af arkitekten Ring Andreson og hed først Nette S. Senere tog det navneforandring til Peder Most. Skibet formål var at bringe kvæg frem og tilbage mellem Hamburg og København. Denne tjans havde skibet i 10 år. Herefter blev skibet givet til en Engelsk organisation kaldet "Ouward Bound trust". Dette var organisation som uddannede unge mennesker til at blive sømænd. I 1956 blev skibet døbt "Prince Louis II". I 1968 overtog organisationen "Les Amis de Jeudi-Dimanche" skibet og blev herefter igen døbt på ny, denne gang til Bel Espoir II, som det stadig hedder den dag i dag.

Organisationen AJD, blev dannet af le Père Michel Jaouen, som i dag er ejeren af skibet. ADJ er en forening som hjælper unge mennesker i deres afvænning. En af metoderne, er at sejle ombord på Bel Espoir II. Der var dog ingen mennesker i afvænning, da vi besøgte Bel Espoir II. Afvænning er heller ikke skibets eneste formål. Man kan også betale og sejle med det som besøgende (det var det vi gjorde). Derudover så uddanner den også unge mennesker til sømænd/pirater. Så som du nok kan høre så var det en meget varieret forsamling af mennesker der befandt sig ombord på båden.

Skibet havde en meget streng alkohol politik. Denne politik blev dog brudt første dag ved middagstid. det var nemlig Père Jaouens fødselsdag, så vi skulle selvfølgelig have et lille glas punch som apéritif. Som blev efterfulgt af et solidt måltid mad og til sidst sluttede vi af med en traditionel (-og massiv) kage fra Bretagne.

Onsdag lagde vi til i havnen ved øen ile de Croix.Vi skulle blive natten over, så jeg beslutter mig for at gå på opdagelse alene på øen. (Hvilket lige skal siges, ikke er den bedste ide, da min stedsans er ikke-eksisterende) Jeg fandt dog tilbage til skibet flere timer senere efter at have vandret en del km. Jeg nåede dog også en tur ved stranden, for vejret var blevet helt sommer-agtigt i løbet af dagen, så det var skønt med en dukkert.

Om aftenen tog Nico, Isabelle og jeg på den lokale pub sammen med piraterne og kaptajnen, for at få en øl eller to. Det var smadder hyggeligt. Vi kunne få meget sjov ud af misforståelser og manglende engels kundskaber.

Torsdag drog vi videre, med en noget besværlig opstart. Det var ikke så nemt at komme ud af havnen samtidig med den lokale færge, som sejler til fastlandet. Det gik bedre da skibet kom ud på åbent hav. Dette gjaldt dog ikke mig. Min mave havde ikke særlig godt med de vilde bølger, som vi mødte på det åbne hav. Jeg sov hele eftermiddagen fordi jeg var så søsyg. Da jeg så vågnede op igen havde vi kastet anker ved øen Belle ile. Jeg havde fået det meget bedre og besluttede mig for at gå i land med et par pirater og Père Jaouen. Det skal lige siges at øen ikke hedde smukke-ø for ingen ting. Det gik bedre med at finde rundt så snart jeg var sammen med andre og jeg fik mig også en sludder med Père Jaouen på mit gebrokne fransk.

Fredag, vores egentlige sidste dag, sejlede vi ind i golfen og til min lettelse var vandet meget stille. Da vi sejlede igennem Golfen, så vi mange smukke øer med fantastiske strand og klipper. Her havde vi mulighed for at fiske og på trods af mine mange ihærdige forsøg, så fangede jeg ikke andet end søgras og tang. Vi lagde anker ved et par småøer i golfen og vi var en stor flok der gik på land af en af øerne. Her undersøgte familien og jeg mulighederne for at komme tilbage til fastlandet samme dag. Det var nemlig ikke besluttet på forhånd og det var ikke helt så let som vi havde troet. Det passede ikke rigtig med færgen. Så det endte med at vi skulle sove endnu en nat på Bel Espoir II (ikke at jeg havde nogen indvendinger). Bagefter besøgte vi øens lokale pub. Hvor jeg fik en lille snak med skibets kok, Mitch. Som i øvrigt har forsynet os med fremragende mad. Han var lidt af en spøgs fyr, der sagde at han ikke kunne lide at blive rost for sin mad, for så ville han kede sig og ikke gide forbedre den. Faktisk bad han folk om ikke at fortælle ham, når de syntes han lavede velsmagende mad. He he, lidt tosset var han da.

Dette var også den dag at skibet fik ny kaptajn. Til min store glæde kunne han og hans kone en smule norsk så vi snakkede internt ved aftensmaden. Du kan tror at der blev gloet noget da vi tre snakkede 2 helt fremmede sprog.

Lørdag, var det så meningen at vi skulle forlade skibet om morgenen. Det skete ikke, for Nico havde overtalt kaptajnen (som han kendte) til at sejle til en ø, hvorfra det ville være lettere for os at komme tilbage. Så vi havde endnu en dag til søs. Da det var min sidste dag, så blev jeg jo nødt til at kravle op i en af masterne. Så det gjorde jeg så og det gav da også et lille sus i maven, men det var fantastisk at sidder deroppe og kigge udover det hele.

Da vi så endelig var klar til at tage af sted sidst på eftermiddagen, fandt vi ud af at der ikke gik flere færger den dag..hmmm.. lidt halv panikkene ledte vi efter en løsning. For vi blev nødt til at tage af sted i dag. Nico og Isabelle skulle til stor 30, 40 og 50 års fødselsdag om aftenen. Det endte med at vi tog speedbåden ud til en af de små sejlskibe som lagde til ved øen. Vi spurgte om vi kunne sejle med ind til fastlandet. Det kunne vi heldigvis. Det var så enden på vores super fede tur på Bel Espoir II. Jeg håber virkelig at jeg kommer til at se skibet igen en dag. Jeg har nu fået en 3. prioritet på hvad jeg gerne vil være når jeg en gang bliver voksen, hvis jeg ikke bliver læge eller ingeniør, så vil jeg gerne være pirat på Bel Espoir II.