Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er den foerste uge naesten gaaet i Indien - vores introuge, som er foregaaet hos en vaertsfamilie i Delhi. Inden afrejse, havde vi ingen ide om hvad vi skulle forvente, og var mere spaendte paa hvad der skulle ske, end vi glaede os. Vi fik saa ogsaa konkluderet ved ankomst, at det var der god grund til! Vi ankom kl. lidt over midnat til lufthavnen i Delhi, kom heldigvis nemt igennem immigrationen, og skulle derefter finde vores chauffoer blandt 100 andre indiske chauffoerer med skilte med navne paa. Vi fandt heldigvis vores rimelig hurtigt.
Varmen kom i sig selv som en overraskelse, da det var som en mur at gaa ind i - 40 grader midt nat, og meget fugtig varme, saa man sveder konstant! Turen fra lufthavnen til vaertsfamilien, gik gennem slumkvarterer, snuskede moerke gyder, fuld af skumle maend siddende rundt i hjoerner og total moerke. Vi kunne naesten ikke undgaa at sidde med en foelsese af fortvivlelse, og frygt for, hvad vi havde roddet os ud i. En ogsaa meget syrealistisk foelsese, blot at laegge sit liv i andres haender, og stole paa at vi kommer frem til det rette sted. I den fjerneste, moerkeste og ujaevne gyde stod manden af vaertsfamilien og tog imod os. Vi havde en forventning om, at vaere de eneste der skulle bo hos familien, men det viste sig, at vi skulle sove 5 frivillige i 1 rum - 15 kwm stort, med en dejlig, men larmende blaeser. Sengene er stenhaarde, og vi havde ikke medbragt lagen eller myggenet, saa vi stod uden de foerste naetter. Paa toilettet blev Anette moedt af en smilende stor kakkelak, og var paa davaerende tidspunkt parat til at gribe kufferten og tage hjem igen. Men vi kom dog igennem den foerste nat, i live, saa helt galt var det jo ikke :)
Mange taler om kulturchok naar man ankommer til Indien, og det har vi bestemt ogsaa oplevet! Man kan ikke sige, at der er noget som helst der minder om DK hernede. Kvinder maa ikke vaekke opsigt med deres udseende eller udstraaling; vi maa derfor hverken vise, knae, skuldre eller bryst, eller se fancy ud paa anden vis, f.eks med make up. Vi maa ikke faa oejenkontakt med maend paa gaden, da det er et udtryk for interesse. Man maa kun spise med hoejre haand da venstre hernede bruges til toiletbesoeg, og anses derfor som uren. De bruger heller ikke toiletpapir, men vi har vaeret heldige at finde noget, det skal dog smides i en pose ved siden af toilettet. Gaderne er praeget af mange hjemloese, da der er mange der bor og sover paa gaderne, og tigger. Indkoeb foregaar i smaa boder paa gaaderne. At faerdes ude er noget af en udfordring, da vi skal passe paa vores ting konstant, da de er villige til at goere alt for penge. Transporten foregaar for det meste i en tuk-tuk - en lille groen/gul aaben knallertkasse, hvor man sidder bagi, hvilket kan vaere upraktisk i regnvejr (som der er hverdag) og i den indiske trafik, som er ret hektisk - vi er dog ogsaa blevet paakoert en enkelt gang. Juli/august/september er regntid, saa det regner meget hver dag. Nogle gange regner det saa meget, at gaderne blir oversvoemmet - og vi har ogsaa oplevet at gaa igennem knaehoejt vand for at komme hjem til vaertsfamilien. Stroemmen gaar mindst een gang hver dag (i 1-4 timers varighed), hvilket kan vaere meget belastende, da blaeserne er afhaengige af elektricitet ;) I denne uge er vi saa uheldige, at vi for tredje dag i traek er loebet toer for vand, saa ingen haandvaesk, bad, vasken toej eller oprul i toilettet. At faerdes ved sevaerdighederne i Delhi er som at vaere kendt, da mange oensker at tage billeder af os, paa forespoergsel eller uden - hvilket er ved at drive os til vanvid ;) En anden ting vi er ved at blive sindssyge over, er alle de myg - som tilsyneladende elsker vores hvide hud :P
Men trods dette store kulturchok har vi det rigtig godt og har nydt den foerste uge. Vi foeler vi er faldet godt til, og foeler os trygge og godt tilpas i landet.
Vaertsfamilien bestaar af parret Pawan og Dulga og deres 7 mdr. gamle pige Djipsa. De er rigtig soede og gaestfrie, og betragter os som en del af deres familie. Dulga laver 3 maaltider til os hver dag, som hovedsagelig bestaar af ris, fladbroed og sovser med groentsager i. Maden er udemaerket, men vi skal vaenne os til de mange krydderier, ingen koed eller maelkeprodukter, de smaa portioner og de skaeve tidspunkter for maaltider. De andre frivillige bestaar af en amerikansk pige (Anne Marie), en kinesisk dreng (Yixin) og en fransk pige (Karoline) - som vi har meget fornoejelse af, og har flere gange spillet kort sammen, taget paa markeder og ture sammen. Loerdag har vi planlagt en tur til Taj Mahal med Yixin og Karoline, hvilket vi glaeder os meget til.
Introugen er brugt paa at laere Hindi (med Pawan som underviser), sightseeing til baade Old- og New Delhi (og har set mange Moskeer, templer og indiske sevaerdigheder), faa introdution til vores projekt i de naeste 3 uger, samt set og suget indtryk paa markederne og gaderne omkring. Paa soendag tager vi afsted til en ny by 35 km vaek, og skal bo hos en ny vaertsfamilie. Mandag starter vi i praktik paa et boernehospital, hvilket vi er utrolig spaendt paa.
Saa I kan nok hoere, at vi har haft noget af en spaendende og oplevelsesrig uge - og man kan kun forestille sig, hvilke 3 interessante og spaendende uger der venter forude. Vi haaber paa, at det senere hen bliver muligt at laegge billeder ind, men vi toer intet love :)
- comments



Jane Vindum Hvor er det dejligt at høre fra jer. Men jeg bliver godt nok lidt nervøs for om I kommer godt igennem jeres rejse og hjem igen. Syntes det lyder meget primitiv og indimellem ret skummelt. Pas rigtig godt på jer selv og hinanden.
Tinne Hornstrup Tak for indblik i jeres hverdag - det er så ikke Uganda. Held og lykke på børnehospitalet, håber det giver stof til jeres uddannelse. Kærligst Tinne
Mette E09 EJ hvor lyder det fedt. Og hvor er det dejligt for jer at i kom i pædiatri som ønsket! Uganda lyder som ren luksus i forhold til :-D Fedt at i kom af sted piger, glæder mig helt vildt til at læse den næse blog! Held og lykke på hospitalet, i er så heldige. Knus Mette
Else Madsen Hej kære Anette, elskede skat. Hvor skønt at høre fra dig/Jer. Det er godt nok barske vilkår I må leve under. Og I skal flytte værtsfamilie, det bliver da godt nok også spændende. Glæder os til at se billeder derfra. Og hvor blíver det spændende på sygehuset. Her alt vel. Kyss og knus. Mor og far.
Lisbeth - Anette's beist Søwsie ;o) Jøsses! Ja, altså - jeg må tilstå at jeg ikke er misundelig ;o) Jo, det kunne være utrolig spændende at se Indien - men da ikke uden en ordentlig seng og et bad?! ;o) Jeg håber I holder humøret oppe! Og jeg glæder mig helt utroligt til at se billeder! - For jeg kan slet, slet ikke forestille mig hvor fattigt der er! :o)