Profile
Blog
Photos
Videos
Byture på Manhattan/New York
Broadway, Chinatown, Little Italy, Ground Zero (World Center), Church Street, Battery Park, Wall Street mv.
Vi valgte ikke at løse billet til selve Ground Zero, som 1000 vis af andre mennesker gjorde. Vi kunne udmærket få en fornemmelse af begivenhederne den 9.11. 2001 ved at bevæge os i området omkring selve Ground Zero.
Om aftenen kom vi omkring en gade bag ved Wall Street - Stone Street Historic District, som er fuldstændigt fyldt op med borde fra restauranterne omkring gaden. Der var simpelthen et leben og et liv, som vi aldrig har oplevet noget lignende af.
Og i øvrigt, det vrimler med irske pubber og værtshuse overalt.
Lidt underligt at der findes mange cykelbaner på gaderne i New York, men kun ganske få cyklister - her skal man være modig. Men der er også særlige baner for busser, hvor andre bilister bliver truet med store bøder hvis de overtræder denne regel. Men der er åbenbart ingen der håndhæver reglen. Det er ikke fordi politiet ikke er synlige i trafikken, det er de til overflod. Selv når man blot skal flytte møbler og andet fra et offentlig kontor, så afspærrer politiet gaden, så man kan klare opgaven stille og rolig. Alle offentlige bygninger er sikret med effektive afspærringer af biler, som ikke er clearet på forhånd og alle får undersøgt deres tasker og lommer hvis de bevæger sig ind i bygningerne. Der er meget kontrol i byen. Der er mange mennesker, meget trafik, meget larm og støj, som skaber en utrolig høj intensitet af liv stort set hele døgnet.
- comments
Inge-Lise Lynggaard Dejligt at følge jer på den skønne tur, jeg føler mig helt hensat til 2007 hvor vi jo også var i ¨den pulserende by, dejligt. Det ser også ud til i rigtig nyder det. Vi har endelig fået lidt sol og sommer i Danmark, det begyndte igår, så vi er spændte på hvor længe det holder. Ellen og George kom til Danmark i går. Nyd det og ha det godt. Mange kærlig knus fra os begge. Håber Ina er ok. med sin byld. Inge-Lise. KH til jer alle tre.