Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle jer der følger på denne blog!
Det er længe siden jeg har været herinde forbi, og der er sket meget siden sidst. De sidste par uger har jeg tilbragt i Gisborne på nordøens østkyst, som er det første sted i verden solen står op, og også et fantastisk sted med rigtige gode muligheder for arbejde og surfing på de 5-6 forskelige bounty strande (og ja det er svært at lære at surfe, især med min motorik, men jeg prøver og har faktisk lært at stå op). Det er dog en ret lille by her og der er kun to hostels, jeg bor på det der hedder "flying nun" som er et gammelt nonne kloster, det er såmænd også fint nok hvis ikke det var pga. Frau Hauser (heksen) som styrer stedet (meget styg og sur gammel dame) heldigvis skal man kun møde hende en gang i ugen når der skal betales husleje! Det er dog kun en lille ting sammenlignet med de super fede mennesker der er her og som jeg har mødt og arbejdet med, vi er som en familie det er super fedt. Har fået et super godt sammenhold med nogle gutter fra Henholdsvis Australien, Tyskland, og Italien.
I kunne fortælle mig at vi var i Juni måned og jeg ville tro på det, her er intet tegn på jul, udfra de fine pakker jeg har modtaget fra Danmark - tusind tak!. Ingen juletræer, ingen varm kakao foran pejsen, ingen julekalender i tv, ingen nisser, intet. 'Men til gengæld sol, strand, surfing, øl, fest og sommer, så må indrømme at selvom denne December har været anderledes end hvad jeg hidtil har oplevet, så har jeg ikke savnet den traditionelle julemåned så meget som jeg troede jeg ville.
Har arbejdet på en appelsinplantage de sidste par uger, men det har dog fået en brat afslutning da jeg de sidste par dage har udviklet store sår på arme og håndflader, fordi de sprøjter frugten med kemikalier, som jeg tilsyneladende ikke kan tåle, så ikke så fedt! Nu vi er ved arbejde, så er der noget jeg ikke forstår ved det her land, minimum lønnen er 13 dollars i timen hvilket svarer til ca 58 kroner, hvilket er lavt i forhold til hvor hårdt man arbejder (og nej det er ikke ynk!) og priserne er vanvittige hvis man er en af de typer der går ind under kategorien livsnydere, der godt kan lide en kold bajer (eller et glas rødvin) efter en hård dag på jobbet, ja så er det sgu op med tegnedrengen og så må man finde sig i at skulle smide, og hold nu godt fast - 60 kroner for den billigste 6-pack øl.
Lige om lidt sker det alle her venter på, - Rhythm and vines 2011, festival på stranden med 30.000 mennesker og genial musik. Det bliver helt igennem fantastisk, at være en af de første i verden til at se solen stå op i det nye år, og så far her også fikset sig et job for billetten, hvilket betyder ekstra penge til øl!! Jeg har på min rejse formået at møde en mand med præcis samme mentalitet og humor som mig og jeg ved vi vil være venner resten af livet, og det er en glæde at han kommer her og holder jul med mig, han er fra Skotland, hans navn er Brian og jeg mødte ham i Auckland, han kommer her den 23 og vi holder jul sammen og tager til festivalen, og det bliver ren galskab Denmark and scotland on tour!
Jeg hader planer og og folk der ligger planer, og jeg kan godt lide når ting ikke er struktureret, lidt ligesom et rodet skrivebord hvor kun jeg kan finde rundt i rodet, eller noget... Anyways så har jeg brudt mit eget princip for en stund og har lagt en plan, jeg vil på ski og har tænkt at tage til Australien i medio maj efter at have rejst northland, bay of plenty og sydøen. Skisæsonen starter i juni i Australien, Perisher blue i New South Wales, det største skiområde på den sydlige halvkugle med 160 km pister, en drøm for skielskere som mig, og findes der nogen bedre måde at fejre sin 21 års fødselsdag på end i sneen? - stadig på tegnebrættet, intet reelt planlagt, bare en tanke.. en ide.. Men det hele kulminerer rent skimæssigt for mig i Oktober når jeg forhåbentlig drager mod Whistler i Canada med Ryan, som lige nu befinder sig i Australien.
Men lige nu er det vigtigste at komme i julestemning og få en god julemiddag, har været rundt overalt for at handle ind til international dinner juleaften hvor alle fra hvert land laver noget som repræsenterer deres land, og der har jeg så valgt ris alamande, og nu tænker i sikkert, det er da ikke dansk, nej det er rigtigt men ingen her har nogensinde hørt om ris alamande og mandelgave, det synes jeg da er lidt ærgeligt. supplerer også med flæskesteg og brunede kartofler! og det bliver en helt anderledes juleaften, for kan da godt afsløre at der nok kommer til at ryge en del genstande ind under middagen, og det er lykkedes mig at opdrive en flaske Rød Aalborg akvavit, som selvfølgelig skal komplementere den lækre mad på denne højtidelige aften, og det er måske det vigtigste varetegn fra Danmark denne aften på julebordet, og måske i sidste ende også det der gør at aftenen bliver rigtig rigtig sjov... fortsættes....
Efter en forhåbentlig super god jul og nytårsfestival får jeg fint besøg fra Danmark, min fine ven Stefan Bjarne Jensen kommer til landet og vil være min makker forhåbentlig i lang tid frem, så må vi se om han også er hooked på mine ideer, ellers skal jeg nok få ham overbevist på en våd aften, efter et par fadbamser (ps. Stefan hvis du læser det her så hils LB og sig jeg savner de gode gamle fredage med john mogensen på pladespilleren, god vin i glasset og dybe samtaler i køkkenet til langt ud på morgenen.)
Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul og et super nytår, hvis i skulle have lyst til at følge mere med i mine til tider mærkelige, nogle vil sige forunderlige tankegang, og hvad jeg foretager mig af ting og sager på min vej, så følg med herinde løbende. Hvad angår billeder, så er de på vej men der er knas på linjen med foto uploaderen, ved ikke hvad det er, men de kommer i hvertfald snart, så hold øje og hav det godt indtil da.
Out.
- comments
Bente Jürgensen Hej Anders. Det er dejligt at læse nyt fra dig. Vi følger interesseret med i din rejse. Vi ønsker også dig en god jul og et fantastisk nytår! Hilsen fra os på Golfvangen 18. (Esbjerg DK)
Lene Rasmussen Hej Anders! Dejligt at høre fra dig. Det lyder til, at du stortrives - superfedt! Også rigtig glædelig jul og godt nytår til dig. Vi vil naturligvis savne dig og din gode appetit 2. juledag.... Vi drikker en ekstra snaps for dig. Hyg dig. Knus fra Lene