Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Så har vi også været i Vietnam, og der oplevede virkelig en masse. Den første dag var vi på et rigtig pænt homestay, hvor vi hyggede os med at lave mad, spille kort og snakke med resten af gruppen. De næste to dage var vi i Ho Chi Minh city, som er noget af en omvæltning i forhold til Cambodia. Her så vi blandt andet krigsmuseet, som snarere var et USA-hade-museum, og tunnellerne som dele af Sydvietnam brugte for at kæmpe for nord Vietnam mod amerikanerne. Det var utroligt spændende og sjovt at se hvor opfindsomme de var med tunnellerne og forskellige fælder. Derefter gik turen med fly til Hanoi. Her har vi virkelig været på sightseeing , vi har været inde og se det historiske museum(stort set intet på engelsk, så ved egentlig ikke hvad der var), fængsel(her havde franskmændene tilhængere af kommunisme til fange), det første universitet(sjovt at se - heller ikke meget på engelsk), flag tornet og water puppet show (Meget sjovt traditionelt show - must see) Efter to dage i Hanoi gik turen med nattog mod Sapa, hvor vi tog det sidste stykke i bus. Det gav os mulighed for at stoppe ved et marked hvor det solgte alt fra døde og levende grise til mobiltelefoner og klassiske stammetøj. Resten af dagen havde vi til at slappe af, hvilket vi nød i fulde drag, da vi stod lidt over 5 og steg af toget. Dagen efter kørte vi lidt væk fra Sapa, hvor vi blev sat af til en 3 dages trekking tur. Det var utroligt smukt at se alle rismarkerne der klatrede op af bjergene. Det er et af vores personlige 7 vidundere. Folk var i gang med at så, genså og høste, det er en længere proces en vi havde regnet med og planterne bliver åbenbart flyttet et par gange. Vi boede på to forskellige homestay blandt andet hos Zay people og Black H'mong som åbenbart er to meget forskellig stammer. Vi var mindre heldige med vores guide, så vi ved desværre ikke så meget om stammerne bortset fra nogle af deres navne og at deres tøj er forskellig. Det eneste han sagde var alle stammer er forskellig og de bliver alle gift når de er meget unge - så det… Udover det så vi stammerne Red Dao og Flower H'mong samt noget traditionelt dans. Togturen tilbage fra Hanoi gik desværre en smule galt, da vores vogn gik i stykker, så i stedet for at ligge og sove, måtte vi sidde på nogle træbænke og sove, hvilket op ingen måde var særlig behagelig så vi endte med to-tre timers søvn. Så dagen efter gik på et minimum af aktivitet, så vi kunne være klar til dagen efter at tage til Halong Bay. Her havde vi to dages cruise mellem de flotte klipper, på en hyggelig båd. Nøglen til vores kahyt knækkede enad de første gange vi ville åbne døren så resten af tiden måtte vi klatre ind igennem vinduet, hvilket nok af set ret besynderligt ud fra de andre skibe. Udover det var vi ude og ro kajak, gå en enorm lang vej til et udkigstorn og ellers bare slappe helt af og hygge. Det var skønt, varmt og smuk. Da vi kom tilbage til Hanoi havde vi to dage med flere ikke engelske museer, inden vi tog flyet tilbage til Bangkok.
Knus
Anders og Louise
- comments