Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog bussen men kørte kun en halv time, så kunne vi komme ind i en form for museum park for maori kulturen. Fordi vi ikke var taget til kulturaftenen dagen før, blev vi enige om at vi nok måtte lære lidt. Det skulle vi aldrig have gjort. De sagde der var gejser som "sprang" hver 20 minut, det var en fed løgn. Vi blev vidst rundt af en pige som skulle være maori. Vi så de forskellige værksteder, hvor de lavede store ting ud af træ og tøj af siv. De havde bygget en landsby, som lignede den de boede i gamle dage. Til sidst tog hun en pose med æg og puttede den ned i et hotpool og kogte æg til os, på en "naturlig måde". Men med alle de ledningerne der gik ned til den hot pool, tvivlede vi på at noget af det var naturligt. Men vi fik os et kogt æg til morgenmad og kørte videre mod Taupo.
Vi hyggede på stranden, shoppede tøj og handlede ind til rigtig god aftensmad, med store røde bøffer, med salat. Efter at have spist alt for meget ko, slog vi mave på værelset, gik en tur og spiste dessert på McD.
Vi havde to nætter i Taupo, så dagen efter havde Gitze, Søren og Amalie valgt at tage på verdens flotteste endags hike, Tongariro Crossing, op af Devil's staircase, for at få en vild oplevelse og en fantastisk udsigt. Vejret var godt da vi steg i bussen ud til bjerget. Bevæbnet med sandwich, muslibar og chokolade, troede vi at vi kunne klare det hele. De sagde godt nok i bussen, at der ville være lidt overskyet om formiddagen, men at det ville klare op kl. 12. Det regnede lidt da vi startede, men vi startede med godt humør. Jo tættere vi kom på devil's staircase tog regnen og blæsten til. Efter at have klatret op af bjerget, var vi alle meget gennemblødte, men nu var vi så tæt på toppen, vi ligeså godt kunne forsætte. Vi gik en time længere, spiste vores gennemblødte sandwich i læ af en klippe. Søren ville bare lige se hvad der var på den anden side. På det tidspunkt blæste det så meget af skiltene vi skulle følge var blæst væk, så vendte vi om. Vi ved at det lyder nemt, men det er det koldeste, hårdeste og mest skuffende vi nogensinde har prøvet. Efter endelig at være kommet ned igen, ventede vi i en time sammen med alle de andre trampers. Alle var våde og forfrosne og ville bare tilbage til Taupo. Stemningen var virkelig nedtrykt og da bussen endelig kom, var folk glade for at komme ind i varmen. Ingen sagde noget hele vejen hjem til Taupo. Michella grinede lidt af os, mens hun fortalte hvor rar en dag hun havde haft på stranden. Hende og Nick lavede lækker aftensmad, mens vi fik os et varmt bad og sov. Efter den lækre aftensmad,med bønner satlat og endnu engang steak, hyggede vi på værelset og varmede op, og så gik turen til den Irske pub, med resten af bussen. Resten af natten stod på søde mennesker, god musik og dans. Efter at have brugt så mange dage, med de samme mennesker, var der en stemning af efterskole, vi har aldrig elsket kiwi så meget.
- comments