Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Blog.
Vi er ankommet til New Zealand! Desværre er bloggen ikke helt blevet opdateret, i takt med at vi er kommet længere på vores rejse, så vi har noget unfinished business vi skal af med.
Sidste blog blev afsluttet med vores amerikanske koncert med danske Choir of Young Believers i Los Angeles, og allerede næste morgen skulle vi forlade byen for at begive os ud på en 6 timers lang køretur til San Jose, for at se en omgang arena football som Mikkel havde arrangeret. Vi kørte langs kysten hele vejen, og udsigten var god. Da vi ankom hapsede vi lige en subway, og så var vi good to go og klar til kamp. Det var hjemmeholdet San Jose Sabercats der tog imod Arizona Rattlers, og kampen var intens. Hjemmeholdet haltede bagefter hele kampen igennem, men i det sidste quarter fik de endelig spillet sig tilbage i kampen førte faktisk til sidst, men Arizona fik udlignet og så var der forlænget spilletid. Spændingen fortsatte igennem den forlængede spilletid, Sabercats lavede et touchdown + et fieldgoal, og Arizona fulgte op med et touchdown, og forsøgte så at afgøre kampen med et two point conversion. Det afgørende kast blev tabt, Sabercats snuppede sejren og folk var ellevilde.
jeg beundrer virkelig Amerika og den måde de går op i deres sport på, selv med en halvfyldt arena var stemningen helt i top og folk var vilde efter at se deres lokale hold i aktion, det kunne vi godt bruge derhjemme, to be honest.
Anyways, vi overnattede på et billigt motel, hvor jeg hurtigt drattede om og sov tungt hele natten igennem, men Cosmus og Mikkel blev holdt vågen af høj musik og larm det meste af natten. Så drengene var trætte den næste morgen, mens jeg selv var frisk og udhvilet.
Så stod den på San Francisco, godt en halv time fra San Jose, hvor vi straks kørte til Golden Gate Bridge, af en eller anden grund er der wifi midt ude på broen. Bagefter kørte vi ud til havnen, for at komme ud på Alcatraz, men til vores store skuffelse var alle færger udsolgt flere dage frem. Så vi måtte nøjes med at se på fra afstand. Ellers cruisede vi bare rundt i San Fran, der virkelig skilder sig ud med de massive bakker, der bare går op og op, som starten på en eller anden vild rutjsebane, og udsigten er latterligt god på toppen. Til sidst chillede vi i en park, mens vi så noget seriøs baseball. Her mødte vi et dansk ægtepar som vi fik en lang snak med, ret sjovt, eftersom det var nogle af de første danskere vi overhovedet havde mødt.
Og så var det ellers også blevet tid til at køre ud i natten og sætte kurs mod Los Angeles, selvfølgelig i selvskab med Jørgen Leth, Mikael Simpson og Toksvig.
Den sidste dag inden at vi forlod Amerika, blev brugt på at gøre os mentalt klar, pakke badeshortsne og den bar overkrop øverst i tasken, og pakke sko, og sweater nederst. Og så stod den ellers på Fiji, Fiji, Fiji.
Næste kapitel kommer, snart.
//Alexander//
- comments