Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi hjemme i Pokhara efter en haard trekking tur. Den foerste dag var det meget varmt, saa det var haardt at gaa op af alle trapperne. Men det var dog ingenting i forhold til dag to, doedens dag! De foerste tre timer gik vi op af 5400 trappetrin! Det gik kun op og op og op. Virkelig haardt. De sidste par dage var saa lidt nemmere, og vi kom op hvor det ogsaa var lidt koldt. Om natten sov vi i forskellige tehuse, som laa i de forskellige landsbyer, og det var rigtig hyggeligt. her spillede vi kort, spiste chokolade eller snakkede med vores flinke guide. Naturen var helt fantastisk, det var saa smukt. Fik ikke lige taget saa mange billeder, for det var alt for haardt at finde kameraet frem hele tiden. :) I de fem dage kom vi heller ikke i bad - saa det var heller ikke lige det dejligste. eller det var det faktisk, for saa skulle man ikke bekymre sig om det! :D Jeg vil ogsaa lige fortaelle lidt om vores guide, for han er et af de mest beundringsvaerdige mennesker jeg har moedt. (ogsaa saa jeg ikke lige glemmer hans historie selv) Hans navn er Roshan og han er 35 aar gammel. Han blev foedt i en landsby, hvor alle var hinduer, men der var dele af religionen han ikke forstod allerede da han var lille. Bl.a. kastesystemet, hvorfor drenge er vigtigere end piger og dyreofringerne, som i hans oejne var nyttesloese. Saa da han var 14 aar gammel konverterede han til kristendommen - som den eneste i hans landsby og han blev smidt ud hjemmefra, fra skolen og kom i faengsel. Efter et halvt aar i faengsel blev han loesladt og han flyttede til Kathmandu som 16-aarig, hvor han begyndte at arbejde som baerer paa trekking ture, hvor han bar op til 60 kg.! Han blev dog hurtigt guide da han hurtigt laerte sig engelsk. Som 18-aarig blev han gift, et arrangeret aegteskab (hans foraeldre blev i mellemtiden ogsaa kristne, saa han blev velkommen i deres hjem igen) med en anden 18-aarig. De har nu tre boern, alle med navne fra Biblen. I hans landsby hvor han bor med sin familie er alle kristne, og alle er lige. Han betaler 10% af sin loen til kirken, som gaar til at hjaelpe de fattige, saa alle i hans landsby gaar i skole. Piger OG drenge! (hvilket er sjaeldent) Han har vaeret med til at oprette en skole i byen hvor boernene kan laere engelsk - en egenskab der er meget vigtig i et land som Nepal.. Derudover er han med i en union der stoetter baererne, og som sikrer deres rettigheder. Fra naeste aar af vil de proeve at soerge for at baerere kun skal baere 15-20kg. (!!) De baerer saa meget lige nu. Og Roshan siger at det ikke engang er slemt i det omraade vi trekkede i. Det var lige kort fortalt hans livshistorie, en lille broekdel af det han fortalte os. Jeg synes i hvert fald at den er vaerd at fortaelle videre. :)
- comments