Så er jeg på egen hånd igen. I går sagde jeg nemlig farvel til den sidste af de personer, som jeg har fulgtes med i 3 uger. Det var trist!
Jeg er nu i kaikoura, hvor jeg har været en gang før. Men var så vild med det sidste gang, at jeg valgte at blive her lidt ekstra dage denne gang. Det er dog et farligt sted at være, da her er så mange ting man kan lave og det hele koster jo penge! I forgårs var jeg på fisketur, hvor vi så delfiner, albatrosser og en sæl der var igang med at spise en blæksprutte. Men desværre fangede vi ingen fisk, da der var for meget vind til at kunne sejle det rigtige sted hen (normalt fanger de noget så snart de sætter linen ned), men vi fangede dog en blæksprutte og en crayfish (hvad mon det er på dansk?? :b)
I går skulle jeg have været på hvaltur, men det blev aflyst pga. for meget vind. Så jeg var lidt deprimeret, også over at være helt alene, så jeg sov det meste af dagen. I morges lykkedes det mig så at komme afsted på hvaltur. Og nøøj, hvor var det fedt! Vi så en sperm whale, og en masse delfiner, sæler og så var vi desuden så heldige at se spækhuggere. Super nice :) efter bådturen gik jeg en 5 timers vandretur, hvor jeg blev godt solbrændt og så desuden også her sæler og et par pingviner :) der er ikke det, New Zealand ikke har!

Der er sket meget de sidste par uger. Det er vildt så meget man kan nå at opleve på en dag!
Efter Wanaka tog vi til Queenstown hvor vi tilbragte et par nætter. Her festede vi en masse (skal man åbenbart gøre i Queenstown) og fejrede Scotts (en fyr fra england) fødselsdag. Vi havde købt gaver og bagt kage, og det blev han meget glad for, så det var det hele værd! Vi brugte dagen på at spille frisbee golf, som jeg var ret så elendig til. Og så fik vi selvfølgelig også smagt den berømte fergburger (som også er et must hvis man er i byen..) jeg forstår nu også godt hvorfor, for den var super god ;)

Efter queenstown tog vi til Milford Sound, hvor vi var på en bådtur rundt i det flotte landskab. Om natten sov vi et sted med flere tusinde sandfluer (er vi ret sikre på at der var :D) og intet køleskab, så derfor var vi så smarte at stille vores mad udenfor om natten (her var noget køligere, 4 grader om morgenen). Dette resulterede så i, at vi vågnede op midt om natten af en høj lyd, som vi ville tjekke hvad var. Da jeg kommer ud ser jeg, at min køletaske er halvt åben og mit dyrebare brød (groft mørkt brød, som jeg for første gang havde investeret i fordi det selvfølgelig er dyrere end alt andet) er gnasket i...så jeg er tydeligvis ikke den eneste som synes det brød er godt ;) Vi lyser rundt på terrassen og ser så et lille fedt dyr som sidder og stirrer på os. Det var en possum. Vi skriger og løber rundt og vækker alle de andre, som selvfølgelig bare synes vi er dødirriterende midt om natten og overhovedet ikke kan sætte sig ind i vores frygt for dette dyr.. ;)
Efter milford sound tog vi til Stewart Island. Den sydligste ø og dermed også det sted på new Zealand som er tættest på antarktis (hvilket efter lidt tid på øen fik mig til at acceptere at der var noget koldere her). Stewart Island er det eneste sted i new Zealand hvor man stadig kan finde vilde kiwier (new Zealands nationaldyr), som er meget sjældne her. Det er vist kun 5% af folk i new Zealand som har set en kiwi i deres liv. Så vi gik på jagt rundt på øen. Efter et par timers vandring (hvor vi bl.a. havde set adskillige albatrosser ifølge Elja, som allerede havde været på hvaltur og set dem før, så vi måtte jo stole på hende..) ser hun pludselig et par fugle komme gående på stien. Vi står alle og stirrer på dem og tror ikke rigtig på at det er kiwier, så jeg har ikke så travlt med at få taget billeder. Dette resulterede så i, at jeg jagtede dem inde i busken bagefter for at få et ordentligt billede. Vi var vildt begejstrede og følte os ret specielle: vi havde set kiwier!! Men vores begejstring varede ikke længe. Efter yderligere vandring stødte vi pludselig på et skilt med forskellige dyr. Det viste et billede af en kiwi - og et andet billede af det dyr vi havde set... En Weka. Øv øv øv. Hvad skiltet desuden også viste var en fugl, som ikke var en albatros, men var den fugl Elja havde overbevist os om var en Albatros. Jeg gik fra at være høj af begejstring til at være mega deprimeret.. Hehe :)
Vi måtte trøste os med at det havde været en hyggelig gåtur og at nogle lokale, vi snakkede med, sagde, at Wekafuglen er mere sjælden end kiwien.

Derefter tog vi tilbage til Queenstown, hvor vi igen tilbragte to nætter. Den sidste dag i byen var vores ven Felix gået ud på en vandretur, som vi ikke vidste noget om. Men han ringede til Elja kl. 10 om aftenen og sagde, at han var faret vild og kun kunne se træer. Og hvis ikke han var tilbage inden en time skulle vi ringe til politiet. Vi ringede med det samme og politiet ledte efter ham hele natten og havde endda også frivillige ude. Vi var så bekymrede for lille Felix, og sov slet ikke den nat. Og vi var især bange for at der var sket ham noget, for han svarede ikke på mobilen efter det ene opkald han havde foretaget. Næste morgen var Felix endnu ikke kommet tilbage, og vi havde alle besluttet at blive i byen indtil han kom tilbage. Men 5 min før straybussen kørte, stod Felix i døren, forslået og beskidt, uden sine briller og mobil (som han havde mistet lige efter at have snakket med Elja) og lidt i chok. Milou og jeg besluttede derfor at blive selvom han var kommet tilbage, men de andre måtte tage videre da de var lidt i tidspres. Så her skiltes vi. Det var en tårevædet og meget pludselig afsked ovenpå nattens hændelse.
Vi fik Felix til læge og ordnet andre ting, og dagen efter besluttede vi os for at prøve at blaffe til næste destination, Mt. Cook (det største bjerg i New Zealand). En strækning, som normalt tager 2-3 timer at køre, tog os 9 timer at blaffe.. Men vi nåede da frem!
To dage efter hoppede vi på straybussen igen og landede denne gang i Rangitata, hvor vi var ude at river rafte. Det var så sjovt (i hvert fald lige efter jeg fandt ud af, at jeg stadig var i live..)! der var bl.a. to great 5, som vist skulle være det allervildeste, så der var altså en grund til at være lidt bekymret ;)
Vi endte forresten med at spise fergburger i alt 4 ud af 5 aftener i queenstown. Og det var ikke meget vi skammede os over det ;)

Imorgen skal jeg videre fra Kaikoura og for første gang sætte mine ben på nordøen. Det skulle være noget helt andet - bliver spændende!

Hyg jer derhjemme! Der er kun 3 uger til jeg kommer hjem - hold ud. Haha ;)

Knus