Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en sidste lille opdatering inden jeg sætter fødderne på dansk jord. Den sidste tid gik alt for hurtigt, men jeg må tage det som et tegn på, at jeg havde det lidt for godt.
Torsdag den 26. september mødtes jeg med Lisa, Paul, Cindy og Amandine, og vi gik straks i gang med at gøre klar til Perth show. Det var to fulde dage med opsætning, men siden jeg havde planlagt et kort road trip med min kammerat, Chris, forlod jeg allerede arbejdet torsdag eftermiddag til fordel for et døgns tid i 4-hjulstrækker.
Vi kørte mod The Pinnacles, hvilket er omkring 2,5 timer nord for Perth. Fredag morgen startede vi dagen med en kort tur på stranden i Cervantes.
Derefter gik turen til Nambung National Park, hvor The Pinnacles dessert skulle tjekkes. The Pinnacles er kendt for sit gule sand og kalksten, som stikker op hist og her. Det er særligt specielt, siden du har det gule sand, mens du i baggrunden kan se det helt hvide sand fra sanddynerne på stranden
Efter The Pinnacles var det tid til lidt off roading. Chris købte sin bil for en måneds tid siden, så han er stadig helt tosset med off roading (hvilket jeg også er), og grænserne skulle lige afprøves.
Ved Lancelin stoppede vi for at lege lidt i sanddynerne. Der var dog større legebørn end os, da der var fire unge gutter, der lavede numre på deres legetøj.
Personligt nøjedes jeg med en tur på sandboard
Da Perth show startede den efterfølgende dag, var det desværre tid til at vænne snuden tilbage mod Perth. Det betød endnu et farvel til en rigtig god ven, og goddag til 9 dages arbejde. Endnu et show kunne begynde, og det startede super godt ud, da vi i løbet af 3 dage havde solgt mere end de gjorde gennem 8 dage sidste år, så vores boss var yderst tilfreds.
Det var generelt et kanon godt show, og vi hyggede os alle med hinanden og kunderne. Det er dog yderst udmattende og til tider kedeligt, da alle dage ikke er lige travle og 13 timers arbejde dagligt sætter sine spor. Træthed og kedsomhed gør dog kun arbejdet endnu sjovere, da der ikke skal meget til at underholde os, og smilende forlader sjældent læberne.
Perth show blevet slukket og lukket søndag d. 6. oktober, og vores boss inviterede os alle på restaurant for at sige tak for hjælpen. Det betød lækker 3-retters menu og vin i rigelige mængder. Det var en fantastisk aften og jeg kunne for alvor mærke at hjemrejsen kom nærmere, da der endnu engang skulle siges farvel til gode venner, Lisa, Paul, Sarah og Ryan
(mig, Cindy, Amandine, Ryan, Paul, Lisa, Sarah)
Tirsdag d. 8. oktober hoppede jeg, Cindy og Amandine så på færgen til Rottnest Island, hvilket er en tur på blot 25 minutter. Dagen stod nu på cykeltur rundt på Rottnest Island.
Trods vejrudsigten havde lovet regn, viste det sig at være en yderst smuk dag uden regn og med behagelig temperatur til en lang cykeltur.
Rottnest Island var fantastisk smuk og vi havde en helt uforglemmelig dag (særligt uforglemmelig siden vi den følgende dag havde ekstremt ømme numser fra sadlen). Rottnest er bestemt et af mine favorit steder i Australien.
Des nærmere vi kommer på torsdag, des mere skræmt begynder jeg at blive. Det er uforståeligt, at der allerede er gået et år, og det er hårdt at skulle sige farvel til en rejse, der har gjort mig så glad. Jeg ved dog med mig selv at jeg med garanti kommer tilbage til Australien flere gange i mit liv, så det er ikke et farvel, men et vi ses.
Onsdag og torsdag stod på ren afslapning og forkælelse bestående af strandture, god mad, drinks, bytur og godt selskab. Tiden fløj af sted, og det var med tårer i øjnene, da jeg torsdag kl. 22 sagde farvel til mine franske veninder, Cindy og Amandine. De var så venlige at følge mig hele vejen til lufthavnen og vinke farvel før jeg steg om bord på flyet.
Dette er slutningen på en helt fantastisk rejse, som har gjort mig til et endnu gladere og endnu stærkere menneske, og det har givet mig venskaber over hele verden. Det er slutningen på én rejse, men samtidig starten på en ny rejse.
"At Rejse Er At Leve"
"The Hardest Part About Saying Hallo Is Saying Goodbye"
- comments