Profile
Blog
Photos
Videos
I Brisbane boede vi på et hostel der hed 'Somewhere to stay'. Dette hostel lå i området south end lidt udenfor centrum. Heldigvis gik der en shuttlebus fra vores hostel og ind til byen ca. hver time.
Vi ankom til Brisbane kl. 15 søndag eftermiddag, hvor de fleste butikker havde lukket. Så vi handlede ind og tog tilbage og lavede aftensmad.
Dagen efter tog vi shuttle bussen ind til centrum og gik rundt og kiggede i butikker et par timer. Jeg fandt to maxi kjoler til nedsat pris; en til strandbrug og en til lidt finere brug om aften. Wuuuhhu! Og ja, det er lidt af en bedrift at finde noget som helst billigt tøj i Australien. Det er satme dyrt!
Efter en lang dags vandren op og ned af gaderne, købte vi sushi til aftensmad, som vi spise på Brisbanes store centrum torv for enden af Queens Mall street.
Tirsdag - Hvem siger at man skal fejre 'Valentines day'.... Det er overvurderet og kun for at få folk til at købe gaver til deres kærester. Endnu flere penge ind i puljen med tossede begivenheder, der skal få os til at bruge alt for mange penge ;-)
Frauke og jeg besluttede, at vi da bare tog til 'Lone Pine Koala santuary' og brugte hele dagen der. Oprindeligt et santuary kun for koalaer, men nu har parken også mange andre dyr såsom; Kænguruer, rovfugle, krokodiller, flagermus, cockatoos, lorikeets, possums, skildpadder, Tasmanien Devils, dingoes og næbdyr.
Frauke købte en billet til at holde tre forskellige slags dyr og hun valgte at holde en ørn på sin arm, en kæmpe slange rundt om livet og en nuttet lille koala i sin favn (pengene gik til at hjælpe dyrene i parken).
I løbet af dagen var der forskellige oplysningsshows omkring de forskellige dyr. Vi var i blandt publikum til; sheep dog show, wildlife entounter, koala presentation, bird of prey flight show, platypus(næbdyr) feed and presentation og tasmanian devil presentation.
Efter vores heldagstur til dyreparken, købte vi pizza fra Dominos og kølige ciders. Så kunne vi sidde og snakke om dagen der var gået og hygge i køkkenet sammen med de andre backpackere, som heller ikke rigtig tænkte så meget over at det var 'Valentines day'.
Jeg kan rigtig godt lide Brisbane. Synes at byen har lidt af det hele. En by der ikke virker alt for stor, en central shoppinggade, en mega god sushi restaurant med take away, et flot torv, flotte parker, smukke walking trails, en blanding af gamle og moderne bygninger og en kunstig lille strand :-)
Vil helt sikkert gerne tilbage til Brisbane på et tidspunkt og vil gerne tilbringe en uges tid, så jeg kan se om mit syn på byen har ændret sig efter mere end 3 nætter.
(Næste by på planen var Noosa, da vi havde hørt fra andre backpackere, at det var en hyggelig by man skulle besøge. Vi tog afsted onsdag kl. 12:30 med Greyhound bussen fra Brisbane transit center).
- comments