Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til at give lyd fra sig igen! Vi har nu forladt vores to en halv måneds eventyr i Asien og befinder os nu i Sydney.
På Bali tog vi til Ubud i 3 dage. Da vores bus fra Kuta Beach holdte ind i Ubud stod der straks en masse sælgere klar med tilbud på hotelværelser. Derfor fandt vi hurtigt et lækkert sted med lille have og pool til ingen penge. Resortet lå lige op af Monkey forest så vi oplevede tit der kravlede aber hen over hovedet på os. Så kan man da godt sige at man bor sammen med en flok aber. På hotellet bookede vi os på en cykeltur til dagen efter der skulle foregå oppe omkring den aktive vulkan Mount Batur. Dette efter anbefaling fra bedsterne derhjemme.
Denne første aften i Ubud tog vi en tur rundt i byen for at se os lidt omkring. Pludselig bliver vi kaldt ind i et tempel, klokken var halv otte og tilfældigvis blev der hver fredag klokken halv otte vist Balinesisk dans med musik i templet. Musikken var ikke lige vores smag. De sad og hamrede med en kæmpe hammer på en form for xylofon - virkelig skingre toner, men hvad ved vi også om den slags. Dansen var stille og rolig hvor de igennem 7 danse viste nogle balinesiske ritualer iført nogle imponerende flotte kostumer.
Dagen efter vågnede vi op og var friske på at cykle et par kilometer. Vi blev kørt op til bjerget hvor vi på vejen holdte ind ved endnu en kaffefarm hvor vores guide udover kaffe også fortalte om en masse forskellig frugt og krydderier de bruger meget her på Bali. Spændende at høre hvad de gør og bruger dem til. Her fik vi igen lov til at smage 6 forskellige slags kaffe, kakao og te. Vi sprang dog over den dyre kaffe fra dyret Luwak. Her kunne vi også smage på en masse forskellig frugt, som vi på markederne i Asien tit har tænkt på at købe for at prøve de eksotiske frugter. Vores indtryk var dog at det var for syrligt til at blive spist - så det er ikke noget vi kommer til at savne hjemme i Danmark.
Herefter gik turen så op i bjergene hvor vi fik morgenmad med en fantastisk udsigt over vulkanen Mount Batur og Lake som er dannet efter vulkanens sidste udbrud i 60'erne hvor ca. 1000 mennesker omkom.
Efter at have nydt udsigten sammen med den bedste morgenmad vi længe har fået der bestod af omeletter, pandekager, frugt og friskpresset juice, ja så gik turen til cykelturens startpunkt. Her blev vi udstyret med mountainbikes, cykelhjelm og en flaske vand og så gik det ellers bare derudaf i et dejligt vejr og i fantastiske omgivelser. Vi var omringet af rismarker, bjerge, træer og små landsbyer - så fredeligt.
Vi stoppede ind i en lille bitte landsby hvor vi besøgte en familie der boede præcis som vi gjorde i gamle dage. Hytter bygget af bambus, et lille ildsted og et hul i jorden gemt væk bagest på grunden. Denne landsby levede af at lave ting af bambus, så som små kurve eller en slags flet som de brugte til vægge i hytterne. Ifølge gammel tradition har hvert håndværk sit eget område. Andre områder/landsbyer "specialisere"sig i at male, skære træ eller hugge stenfigurer. Hvilket vi også kom til at se en lille smule mere til.
herefter kom vi på en gå tur i rismarkerne. Dem har vi dog set en del af allerede, men denne gang kom vi ud og så hvordan de først skar stråene af, hvorefter de slog dem ned i en plade træ for efterfølgende at samle risene op i poser med 40kg i hver så de kunne transporteres tilbage til landsbyerne og tørre dem. Sikke et arbejde i sådan en varme. Dette var dog kun kvindernes job for mændenes job var blot at plante risene. Vi har et indtryk af at asiatere er meget dovne da man for det meste ser dem ligge og sove - overalt. Men her så man dem knokle for føden.
Cykelturen fik os ud forbi et stort helligt træ som de pyntede med stof og en gang imellem holdte ceremonier ved. De var igang med at gøre klar til en ceremoni da vi kom forbi. De sad og lavede udsmykningen af bambus og det blev sådan set ret flot. Det er den slags udsmykninger vi selv forbinder med Bali.
Herefter cyklede vi videre til et nyt område - Her skar de træ ud. Udsmykket med små flotte og detaljerede udskæringer som til sidst dannede et religiøst billede.
Efter 25km på cykel (for det meste ned ad bakke) stod den på en omgang frokost og turen gik hjem til Ubud hvor vi tog ind i Monkey forest - ja så har vi vidst også set aber nok på vores tur rundt i Asien. Her var aberne dog mindre generte og Tobias kunne derfor nemmere få nogle nærbilleder af dem.
Da vi kom tilbage til hotellet tog vi en dukkert i poolen og gik ud for at spise. Vi fandt en restaurant, der var til ære for en dame der døde for 3 år siden. Hun stået udenfor hendes hus og havde solgt mad til rejsende siden 50'erne. Nu lå der en restaurant på familiegrunden som hendes oldebarn nu har overtaget. Her fik man serveret rigtig god mad til næsten ingen penge.
Dagen efter havde vi lige en times tid på en cafe sammen med to af Tobias veninder hjemmefra som har rejst rundt i Indonesien i en måneds tid. Så gik turen ellers ud til østkysten til Padangbai hvor vi havde hørt man kunne snorkle og bade.
Den første dag fandt vi en butik med dykkerudstyr hvor vi fik købt to gode snorkler og masker - det sæt vi havde købt i Thailand var ikke noget værd, så det blev en af arbejdsdrengene på hotellet rigtig glade for. I dykkerbutikken fik de os overtalt til at tage med på en dykkertur oppe nord på dagen efter.
Turen gik til Tulamben og vi så meget frem til at dykke igen. Denne gang var det to dyk ved et vrag fra 2. Verdenskrig så vi var rigtig spændte.
Vi skulle i vandet fra land hvilket skal siges at være en del mere besværligt end at hoppe ud fra et skib. Vi vaklede med alt udstyret over stenstranden og ud i vandet hvor vraget lå 30m fra kysten. Her var enormt flot - allerede inde ved kysten vrimlede det med fisk og vraget var dækket med koraller og vi så en masse flotte og større fisk som vi ikke så ud for Koh Tao. Vi fandt endnu en enkelt klovnfisk inde i en søanemone som man ser dem i filmen Find Nemo. Det var en vildt fornemmelse at svømme inde i mellem vraget og være helt omringet af fisk. Vi glæder os allerede til at skulle dykke igen! Vi er dog ikke sikre på det bliver i Australien, da specielt jeg er vildt bange for at skulle støde på en haj. Det sker jo en gang imellem hernede.
Overvældet af de to dyk skyndte vi os ud i noget kaldet Den Blå Lagune der ligger ved byen Padangbai som vi boede i. Her var koraller tæt på kysten og en helt masse af de fisk vi så ved vraget tidligere. Vi prøvede at tage billeder under vandet men det er svært at fange de hurtige fisk. Vi synes dog vi har taget nogle okay gode billeder derude som vi nok skal ligge ind på bloggen om ikke så længe - det lover vi :-)
Den sidste dag i Padangbai lejede vi en scooter og kørte til byen Klungkung hvor bedsterne havde anbefalet os at se den gamle højesteret. Med et lille kort begav vi os ind i landet og uden nogen vejskilte på vejen befandt vi også pludselig inde midt i Klungkung, ja faktisk lige foran højesteretten uden at vide det. Vi stoppede op for at tage billede af statuen i midten af en rundkørsel og fandt ud af der ikke var mere strøm på kameraet. Ja hvorfor ikke? Den begynderfejl kan vi vel ikke komme udenom på 5 måneders rejse. Heldigvis havde vi mobilerne med - dog med meget lavt batteriniveau på begge to. Vi kørte lidt længere hen af vejen og spurgte en ældre dame om vej, vel at mærke en dame der ikke snakkede det mindste engelsk men gladeligt forklarede os vejen på indonesisk med en masse håndtegn. Hun viste os tilbage hvor vi kom fra og det var præcis hvor vi havde stået for 5 min siden.
På den ene siden af vejen lå Puputan-monumentet der er opført til minde om den kongelige familie og hoffet der i starten af 1900-tallet begik selvmord ved at gå direkte ind i hollænders dræbende kugleregn.
På den anden side af vejen lå den del af paladset der var tilbage efter slaget mod hollænderne. Heriblandt den gamle højesteret hvor man i loftet har malet uhyrer, skræmte mennesker og blodige spyd. Billederne viser de straffe som de skyldige udsættes for. Selvom det var en skræmmende udsmykning var det dog et flot og velbevaret lille område med museum i baggrunden hvor der var en udstilling af de gamle våben der blev brugt.
Herefter tog vi til Candidasa der ligger lidt længere nord for Padangbai og spiste frokost ved vandet.
Vi nåede lige tilbage i poolen på hotellet inden turen gik tilbage til Kuta Beach hvor vi startede på Bali. Her brugte vi den allersidste dag på stranden med afslapning hvor jeg fik fodmassage imens Tobias lejede et surfboard og blev sådan set ret god til det. Han synes det var vildt fedt og skal helt sikkert ud og prøve kræfter med det her i Australien på trods af jeg er bange for der er hajer ;)
Efter en flyvetur på 5 timer sidder vi nu i det koldere Sydney med kun 17-22 grader hvilket skal siges at være ekstremt koldt når man kommer fra Bali og resten af Asien hvor de havde 40 grader. Og vi som kun har ét par lange bukser og en tyk bluse - brrr vi fryser! Vi var dog ude at gå aftentur og tog et smut ned forbi operahuset. Det var en rigtig surrealistisk oplevelse at stå der foran operahuset når man altid kun har set det på billeder og film. Tror stadig ikke vi har opfattet vi er i Australien. Det skal man lige vende sig til efter to en halv måned i Asien. Men hvor vi glæder os til at opleve en lille del af dette land når vi den næste måned skal bevæge os op langs kysten i "hop on and off busses".
Knus og kram fra The Land Down Under
Ps. Hvor er det dog bare dejligt at se i alle følger med derhjemme. Vi glæder os mindst lige så meget til at se om i har skrevet som i gør til at se om vi har lavet et nyt indlæg :)
- comments
Søster Louise Aj hvor er det bare så dejligt at hører fra jer igen. :) Har virkelig ventet med spænding på at høre om jeres oplevelser i Bali og om hvordan i har det. Men i beskriver bare jeres oplevelser med liv og sjæl og det er altid en fornøjelse at læse jeres indlæg. Men føler næsten selv man har været det. Man bliver dog en smule misundelig når man sidder her hjemme i lille kolde Danmark og lave bacheloropgave og andre eksamensopgaver hele tiden. Så ville man ønske at man kunne opleve alt det i gør. Glæder mig rigtig meget til at høre fra jer igen. Mange kram Søster Louise
Johnny Johansen Hej med jer, skønt at høre fra jer igen, man glæder sig hvergang til at høre om jeres oplevelser og den måde i beskriver det på, er som Louise skriver, som at være der selv, super skønt, det er noget af et fald i temperaturen, så det kan være i skal ud og investere i lidt varmere beklædning, herhjemme har vi en 7-8 grader i øjeblikket, og lidt regn af og til, vi glæder os meget på jeres vegne, så i må fortsat nyde turen i det store land, håber i får mange gode oplevelse,r så vi senere kan få dem beskrevet. mange knus fra bedsterne.
Johannes Nim Larsen hej med jer, dejlig at høre fra jer, det er næsten som at komme tilbage til Bali igen. Selv om i nu har fået lejlighed, og tillykke med det, så bliver spørsmålet om i nu kan finde jer i at bo herhjemme i Esbjerg, med alle de oplevelser i får. God tur fremover. Knus Bitte Johs.
Brian Hej med jer Australien bliver helt sikkert en oplevelse. Turen i Asien har været yderst interessant at følge med i. I må købe lidt varmere tøj. Hils Down under. Hilsen Brian
Poul Pedersen Hej det er godt at høre fra jer igen , oplevelserne i asien har bare været super for jer ,så vi håber at det bliver lige så fedt at høre og se foto from dawn under .her hjemme er det mørkt og vådt og der sker ikke så meget . Vi var til årets første julefrokost sammen med de andre syv par som spiller golf om søndagen ,oppe hos chr og ulla i fredags ,fed fest ,ondt i hovdet dagen efter og vi skulle hilse jer fra dem alle også Anders som var glad for din hilsen på hans fødselsdag ,vi skulle også hilse fra Jakob ,han lånte tulles forstærker i lørdags ,god tur a head ,knus og kram Annemette og poul
Tanja Nim Larsen Ja hold da op I får oplevet noget, bliver mere og mere overbevist om far/Jimmy og jeg skal på en tur der ligner jeres, måske bare med et land af gangen :-). Det med at gå ud i vandet med alt udstyret til snorkling, prøvede vi også i Tyrkiet, og kan lige fortælle, jeg følte mig smidt noget rundt i vandet. Bedste skriver det regner herhjemme af og til, vil lige fortælle her i Esbjerg har det regnet 55 dage ude af 60 dage, så nyd i bare vejret, trods en temperatur på 17-22 grader. Kan I fortsat have en god tur, nu må jeg hellere arbejde videre igen. Knus Tanja