Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sov vi længe, for som det ser ud lige nu, stopper regnen ikke før på fredag, når vi er taget hjem..
Vi hyggede med en god morgenmad bestående af æg og bacon, efter vi havde tjekket ud.
Efter morgenmaden begav vi os ud i regnen for at flytte hostel tilbage til centrum. Lidt ærgerligt at vi ikke rigtigt nåede at nyde den smukke udsigt over havnen og operahuset fra tagterrassen, men det var bare ikke fantastisk at skulle stå ude i regnen.
Vi fik tjekket ind på hostellet, som er det samme som vi boede på de første 2 nætter, som vi var i Sydney - og tænk engang at det var sidste gang, at vi skulle skifte hostel i denne omgang!
Vi brugte ca. 1 time på hostellet, inden vi gik over på stationen og tog toget til Newtown, hvor vi mødtes med Anja og Caitlin på stationen. Vi "gik" (eller nærmere løb!) hen til en lille cafe, hvor vi fik en kop kaffe og en tærte, mens vi sad og hyggede. Det er nogle virkelig skønne piger!
Bagefter fulgte de os hen til stationen, hvor vi tog afsked med Anja og sagt tak for denne gang. Hun skal studere i Holland til næste år, så måske vi kan finde ud af noget, når hun nu kommer til Europa! Caitlin fulgte os lidt på vej i toget, så vi kunne lige udskyde vores farvel 10 min, inden vi så også blev nødt til at tage afsked med hende.
Vi stod af på havnen, for vi havde nemlig glemt vores mad på det gamle hostel, så vi blev lige nødt til at smutte forbi og hente det. Vi tog tilbage til det nye hostel, hvor vi lagde maden og tog så bussen til Queen Victoria Building. Josephines sandal var nemlig gået i stykker, og der havde vi fået at vide i receptionen, at der lå en god sko reparatør i centret. Men fordi det var så dårligt vejr, havde det taget ekstremt lang tid for bussen at nå frem, så butikken havde desværre lukket, da vi endelig nåede derhen. For at vi ikke følte at vores tur derhen havde været spildt, gik vi hen til en Food Court, hvilket er en masse forskellige spisesteder samlet på et sted, så man let både kan få kinesisk, Mexikansk, fastfood, sandwich eller lige det man hat lyst til, og vi havde lyst til sushi!
På vejen hjem købte vi 1/2 L is, som vi spiste tilbage på hostellet, mens vi så en film i hostellets biograf, inden vi gik i seng.
- comments