Profile
Blog
Photos
Videos
4. januar
Vi tog afsted fra hostellet i en bus og kørte til grænsen mellem Chile og Bolivia, hvor vi skulle deles ind i 4 jeeps og krydse ørkenen i dem. Da vi kom frem til grænsen, holdte der kun 1 jeep ved den totalt øde grænseovergang. Vi kørte derfor på skift afsted til et lille hostel lidt væk, hvor vi kunne vente i ly for solen. Der var ingen dækning, så vores guide måtte køre afsted for at kunne kontakte de andre jeeps. Nogle timer senere kom hun tilbage med lidt frokost og med beskeden om, at bilerne ville komme i løbet af 2 timer.
Kl. 15 ankom bilerne, og vi kunne fortsætte vores tur gennem ørkenen.
Vores 1. stop var ved den grønne lagune, hvor vandet var helt lysegrønt. Vinden var utrolig kold, så vi kørte hurtigt videre til en varm kilde, hvor vi badede i det dejlig varme vand. Udsigten var intet mindre end fantastisk!
3. stop var ved nogle vulkangeysere, hvor der stank af svovl, men det var sindssygt at se.
Det sidste stop var ved den røde lagune, hvor vi lige kom til at nyde solnedgangen over det røde vand fyldt med flamingoer.
Pga. tidsskredet i planen nåede vi først hostellet kl. 21.30, og først der begyndte de at lave vores aftensmad.
Forholdene på hostellet var stil alá Bolivia, så toilettet, uden vand og lys, var ude på gangen bag en væg. Der var ikke engang en dør...
5. januar
Vi havde fået udskudt morgenmaden til kl. 8, hvor vi derefter kørte afsted mod en lagune fyldt med flamingoer.
Til frokost stoppede vi i en lille by ved navn San Juán, hvor vi sad i en rund jordhytte med sten som borde og stole.
Derefter var der kun 1/2 times kørsel til saltørkenen, hvor vi gjorde et kort stop, inden vi fortsatte til en lille ø midt i saltørkenen, hvor der vokser en masse kaktusser. Øverst fra øen var der en flot udsigt over saltørkenen, men når vi kiggede mod den store vulkanø, som vi skulle bo på, var det ikke muligt at se den pga. massiv regn.
Vi kørte derfor direkte mod stormen i lav hastighed, så saltflagerne under os ikke ville knække, og bilen derfor ville sidde fast. Vandet lagde sig som en hinde oven på saltflagerne, så det lignede vi kørte på vandet!
Da vi ankom til øen, blev vi indlogeret i små salthytter med grus som gulv og ingen elektricitet.
Det stoppede hurtigt med at regne, så vi tog ned til vandkanten og så den smukkeste solnedgang over saltørkenen. Farverne og bjergene spejlede sig i vandet, der lå over hele saltørkenen.
Til aftensmad fik vi en lamabøf, som smagte fint, men kødet var dog lidt sejt at spise.
6. januar
Vi stod tidligt op og tog afsted fra vulkanøen. Lidt derfra gjorde vi det første stop for at tage billeder på den våde del af saltørkenen, hvor der var de flotteste reflektioner i vandet. Vi kørte videre til et tørt sted i saltørkenen, så vi kunne lege med perspektiverne på billeder. På vejen mod byen Uyuni gjorde vi hold på et lille marked, hvor vi købte os nogle varme Lama trøjer til den kolde vind her i bjergene.
Omkring kl. 13 nåede vi byen Uyuni, hvor vi skulle overnatte. Værelserne var ikke klar, da vi kom, så vi tog alle ud og spiste 3-retters-frokostmenu for 20 danske kroner. Derefter kunne vi få vores værelser, hvor vi tog os et tiltrængt bad efter nogle lange dage i ørkenen uden vand og elektricitet! Vi slappede af, inden vi skulle mødes kl. 19 til aftensmad, hvor vi tog ud og spiste den lækreste pizza i byen. Lige da vi blev færdige med at spise, gik elektriciteten i hele byen, så vi måtte bruge lyset på telefonen til at finde vej hjem til vores seng gennem de mørke gader.
- comments