Profile
Blog
Photos
Videos
Team-Benns kursus modul 1. Kurset startede fredag kl. 12.00 og efter en hurtig indlogering var der middag. Efter middag startede vi så på den faglige del med Thomas Boesdal, som viste sig at være super sej og super dygtig til sit arbejde.En af de første ting vi at vide var at for at blive Danmarks bedste guider, er man som guide altid er der 10 min. Før, samt at det handler om at skabe et fællesskab omkring målet, at blive Danmarks bedste guider, for ingen kæde er stærkere end de svageste led. Thomas mente vi skulle rystes sammen ved at vi alle skulle give hinanden en "krammer" for at bryde den lidt pinlige barriere der er, når man skal møde nye mennesker, og det virkede suverænt godt. Derefter lærte vi hinandens navne ved at kaste en bold frem og tilbage mellem hinanden. Senere blev vi bedt om at stille os i en stor rundkreds og hver især kigge på en bestemt person, som vi synes lignede en som f.eks. var god til børn eller gik til sport. Det lærte os en del om fordomme og førstehåndsindtryk af folk. Efter resten at aftenen var gået med teori og aftensmad, var det tid til at sove og få "bonded" lidt med ens værelses kammerater.Med en sengetid kl. 23.00 plus minus en halv times tid, så er en brutal opvækning kl. 01.30 lørdag morgen af "milien" aka. Folkeskolelæren, en meget forskrækkende oplevelse. Men da vi alle var sikre på at vores hjerter rent faktisk stadig slog, kunne vi høre dem sige "10 min. Så er i nede på stranden!" og efter en hurtig omklædning var vi i rask løb på vej ned mod stranden. På stranden fik vi at vide at vi alle skulle på natløb rundt omkring i området, hvor vi skulle løse og finde forskellige opgaver og poster. Nattens "strabassser" inkluderede bl.a. krydsning af en "flod", forhindringsbaner, blind bunker jagt og laaaaange gåture! Natløbet blev udgivet for at være en konkurrence, men viste sig efter et stykke at være en stor øvelse i samarbejde, kommunikation, tålmodighed, tillid og overskridning af grænser (udholdenhed). Natten viste sig at blive rigtig sjov og berigende. Dette til trods for, at nogle grupper gik ca. 10-15 km. Den gale vej..Da natløbet ca. kl. 08.15 var færdig samme sted som vi startede, blev udførelsen fejret med en fuldbeklædt dukkert i Vesterhavet. Selvom programmet egentlig var sat til 07.45 lod Thomas, Thomas og Daniel os heldigvis sove hele 3 timer mere.. tiltrængt! Resten af dagen gik med at snakke om Garuda og den personlighedsanalyse vi alle sammen har udfyldt inden kursets start, som vi de senere dage arbejde rigtig godt med.Søndag morgen startede kl. 05.00 i pissende regnvejr med en god gang graven nede på stranden. Første opgave lød på at grave en simuleret version af et picnicbord i sandet, ligesom vi kommer til når vi kommer af sted til vores destination. Anden opgave lød på at lave en rampe, igen i sandet, der ville kunne sende en tennisbold det største antal skovlelængder ned ad strande. Trods sand alle de steder hvor man helst ikke vil have det, kæmpede alle grupper hårdt for at lave den perfekte rampe, og den mest effektive sendte rent faktisk tennisbolden 17 skovlelængder. Godt gået må man sige..Efter en god morgenaktivitet var der morgenmad, hvilket man kunne høre på folk var lige hvad vi trængte til. Men selvom søndagen startede godt og sjovt, endte den desværre lidt trist, fordi Thomas Boesdal havde sidste aften med os den aften. Vi mente alle at han havde lært os utrolig på meget på de få dage, så det var helt sørgeligt at sige farvel, men dog heldigvis også på gensyn. Men som aften skred frem fik vi alle muligheden for at stille hver eneste person på kurset et spørgsmål om os selv, alt i mens Thomas og Daniel havde personlige samtaler. 3 rigtig fede oplevelser her i weekenden er de nye kollegaer og sammenholdet, der allerede er begyndt at skinne igennem, samt natløbet og Thomas Boesdal. Det var jo nu at jeg ville prøve at forklarer hvordan ca. 40 guider kan skabe et sammenhold af den kaliber på kun 3 dage, men det vil jeg ikke. Det kan ikke beskrives hvordan så mange mennesker med samme indstilling og forhåbninger, bare klikker med hinanden på så kort tid, og at være en del af det har været verdens fedeste oplevelse.Nu nævner jeg at vi alle klikkede rigtig hurtigt, men det er ikke bare at vi alle er ens på så mange måder, men også en kombination af hele kurset tilsammen der har modnet os alle. Sammensætningen af hård fysisk aktivitet og team gejst, sammen med Thomas Boesdals inspirerende teorier, må da være opskriften på Danmarks bedste guideteam…Men nu er det jo blog tid, så til sidst vil jeg sige rigtig mange tak til Thomas Boesdal, Thomas og Daniel for en super, super sjov og lærerig weekend her på Slettestrand Feriecenter.Og til sidst, men ikke mindst mange tak til alle ens fede nye kollegaer, som har gjort hele oplevelsen så meget bedre, og det bedste er jo at den først lige er begyndt…
- comments