Profile
Blog
Photos
Videos
Hiroshima 28-31 okt 2015.
Vi ankom om eftermiddagen til Hiroshima. Det startede ikke så godt, da vi stod ude foran hotellet, fandt Simon ud af at han havde tabt han mobil ud af lommen i toget. Efter lidt panik fra Stinnes side, kom vi ind på hotellet. Simon forklarede dem at han havde tabt sin mobil i toget osv. der blev ringet en masse frem og tilbage, og togselskabet vil ringe hvis de fandt den. Et par timer senere ringede de til os og sagde at den var fundet og blive sendt til hotellet dagen efter. Vi var lettet, og hvor er det vildt at den blev fundet. Aftenen brugte vi på afslapning og god mad. Torsdag formiddag gik vi forbi receptionen og Simon mobil var kommet frem med posten, den lignede sig selv og havde ingen skade taget. Det fejrede vi med en omgang japansk frokost, en af deres specialiteter. Det består af to pandekager, nudler, kød vi valgte gris, majs, riskager, løg, ost og forårsløg på toppen, dertil lidt forskellig sovs/dressing. Det var vildt lækkert. Billedet viser det nok bedre end beskrivelsen. Dagen brugte vi på en gåtur i mindeparken for ofrene ved atombomben. Derefter lidt shopping. Aftensmaden blev noget ligende frokosten, bare et nyt sted, med lidt anderledes indhold og igen rigtig lækkert. Fredagen brugte vi på at besøge museet omkring den dag atombomben sprang. Det var et spændene besøg og vildt hvilke ødelæggelser bomben forårsagede. Lørdag gik turen mod Tokyo igen, det blev til 8 timer i tog den dag. Vi boede på et lufthavns hotel, da vi søndag skulle rejse til New Zealand. Søndag inden afgang til lufthavn, blev brugt på en omgang træning og afslapning. Vi forlader Japan, med et håb om at vænne tilbage til deres fantastiske land. Næste stop New Zealand.
- comments