Junglen fra den 23 til den 26 september 2015

Onsdag den 23 sep, stod vi meget tidligt op, for at komme til lufthavnen og flyve til Borneo. Vi havde en mellem landing, hvilket viste sig at blive en træls en af slagsen. Vores fly var en time forsinket pga røg, der er mange skovbrænde omkring Borneo pga sommeren, så de venter virkelig på regnen. Vi kom afsted, men måtte desværre vende om med flyet, da sigtbarheden var så dårlig, at vi ikke kunne lande. Vi endte tilbage i lufthavnen og ventede endnu engang, med frygt for ikke at komme afsted denne dag. Ja så vores jungletur var meget tæt på at ryge i vasken. Men ved en ni tiden kom vi afsted med vores fly og kom sikkert frem. Vi ankom og skulle afsted med to andre danske piger fra København, det var to sygeplejesker og de virkede flinke og lignede nogen på vores alder. Nu havde vi fire dage i junglen foran os (ja nu faktisk kun tre da vi havde brugt en hel dag i lufthavnen). Vi ankom sent til vores båd, som skulle være vores hjem under turen i junglen. Vi fik noget lækkert sent aftensmad, inden vi startede vores indsejling ind i junglen (nogle af os syntes ikke, at indsejling i junglen i mørke var det fedeste, det eneste lys der var, var ildflugerne). Vi lagde til ved breden og gjorde klar til en natssøvn. Vi faldt alle hurtigt i søvn og ja man sover faktisk skønt på sådan en båd med junglen omkring sig. (Dag 1) Tidligt næste morgen vågnede vi op og havde fire timers sejlads op af floden ind i junglen inden vi ramte den første orangutang Camp vi skulle besøge. Det var en flot sejltur på floden, vi fik set lidt forskellige dyr og nogle fik en lille formiddagslur. Vi var fremme omkring middagstid og fik serveret dejlig middagsmad på båden, mens vi spiste, fik vi vores første orangutang oplevelse, da Mardio kiggede forbi i træet lige ved vores båd. Han vil meget gerne have noget af vores frokost især vores æbler, så vi fik hurtig spist færdigt, så der ikke skete ulykker. Efter maden gik vi et godt stykke ind i junglen til fodringsstationen. Det skal siges at orangutangerne ikke bliver holdt fanget af noget hæng, men udelukkende kommer pga mælken og maden. Der findes også vilde orangutanger og dem der kommer ved fodringsstationerne kaldes de semivilde. Vi nåede frem og dem der står for fodringen, kom med rygsække fyldt af bananer og dunke fyldt med mælk, sammen med at de kaldte på orangutangerne med en bestemt abekalde lyd. Der var bid, efter lidt tid kom den første frem og spiste bananer og drak mælk. Derefter kom der flere og det var en rigtig stor oplevelse at se dem så tæt på. Derefter gik sejlturen hen til der hvor vi skulle ligge til for natten og hvor vi skulle på aften vandring. Det blev meget hurtigt mørkt, det vil sige at kl 18 var det mørkt. Vi gjorde klar til halvanden times aften vandring i junglen, nogle glædede sig bestemt mere end andre. Vi kom afsted og ja det var virkeligt jungletur denne gang, hvor vi i mørke lige fjernede lidt blade og grene. Heldigvis havde Stinne en ligesindede i Mia (den ene af de danske piger). På vandringen så vi ildmyrer, taranteller, andre former for edderkopper, flagermuse, pupper og lidt andet spændet (det var meget grænseoverskridende for Stinne, som klarede det i stiv arm). Derefter stod den på aftensmad og derefter sengetid. (Dag 2) Aftenen inden havde vi sagt godnat til Atlas, som er en orangutang der lever vildt, men holder til ved breden, hvor bådene ligger til for at komme ind til den anden Camp. Om morgenen kom han og sagde godmorgen ved breden, rigtig hyggeligt. Vi startede dagen med besøg i den anden orangutangcamp, på vej hen til fodringsstedet så vi den første orangutang, som sad og ventede på mad. Den var meget sulten og nåede at spise næsten halvdelen inden der kom flere til. Efter dette besøg gik turen til et sted, hvor man kunne betale sig fra at plante sit eget træ, og dermed være med til at genopbygge regnskoven, som var ramt af skov brænde i 2003. Vi plantede hver især et træ der var godt for orangutangerne, som de både kunne få føde fra og leve i. Derefter gik turen til den tredje og sidste Camp, også den mindste camp, og dermed den Camp hvor mindst orangutanger holdt til og dermed også mindst chance for at opleve dem. Men man må sige, at vi var heldige, efter en halv times venten væltede det frem med orangutanger. Der var omkring 15 på samme tid i træer og ved maden. Lige pludselig forsvandt de alle op i træerne omkring os og deres leder kom og spiste. Hold nu op han var stor. Det er sådan at lederen spiser først også får de andre resterne. Denne gang kom lederen dog for sent. Da de alle flygtede op i træerne, var der et par stykker der var smuttet op i træerne over os, hvilket resulterede i at Simon fik et varmt bad, ja han blev nærmere tisset på.
Næste stop var i en lille landsby i junglen, der boede omkring 350 mennesker, på meget primitive kår. Derefter gik sejlturen ned langs floden hvor vi så næseaber ved breden. Vi lagde til ved bredden og slappede af, nogle sov og andre læste. Stinne smuttede ned til besætningen nedenunder og blev underholdt i køkkenet med hyggesnak. Efter aftensmaden var vi alle meget trætte og hoppede i seng. Ja alle aftener er vi faktisk gået i seng efter aftensmaden, da man er træt efter en lang dag med oplevelser. (Dag 3) Dette var udsejlingsdagen fra junglen og vi kom til havnen, de andre to piger skulle flyve om formiddagen så de blev kørt direkte til lufthavnen. Vi havde god tid, så vi besøgte det lokale marked og slappede lidt af på båden inden vi tog mod lufthavnen. Vi tog forbi et indkøbscenter inden afgang for at købe mælkepulver, som vores guide kunne aflevere for os til de forskellige camps. Derudover købte vi kladdehæfter og farver til landsbyens børn til deres skole. (Alt dette var meningen vi skulle have afleveret selv, men pga vores sene ankomst den første dag, var det ikke muligt at købe det der). Da vi ankom til lufthavnen var der kaos, som forventede da der var store forsinkelser pga røgen fra skovbrændene, men vi var heldige og kom afsted efter et par timer og kunne heldigvis nå vores næste fly videre. Nu har vi lige et par dage i Kuala Lumpur inden turen går videre til Vietnam.

Orangutang hilsener fra os Simon og Stinne