Profile
Blog
Photos
Videos
Nu sidder jeg i bussen på vej tilbage til København - og det regner skomagerdrenge præcis som da jeg kørte herned. Men pyt med det - jeg har egentlig haft tørvejr det meste af tiden, også i dag, og det er jo noget af et lykketræf i denne sommer!
Miniatur Wunderland var meget fint, men meget mindre end jeg forventede. Det varmede mit patriotiske hjerte, at der faktisk var en skandinavisk afdeling med bl.a. Egeskov Slot, tror jeg det var. Det var rigtig godt, at de havde den politik med kun at lukke et bestemt antal ind, for så kunne man faktisk komme til at se. Det var lidt fascinerende, at man også kunne gå ind i kontrolrummet og se dem styre det hele.
Mit næste stop var Museum für Kunst und Gewerbe (kunsthåndværk), som ligger lige ved siden af hovedbanegården. Der var en aktuel udstilling med jugend plakater mm. Jeg spiste frokost dér fra en lækker buffet.
Så havde min ryg ikke lyst til flere udstillinger. Den kan ikke så godt lide den langsomme gangart, man har sådan nogle steder. Til gengæld kan den godt lide kaffe, så jeg brugte de sidste par timer med at sidde på café'er og kigge på regnen og paraplui'er.
- comments
Far Velkommen hjem til et smaddervådt Danmark!