Profile
Blog
Photos
Videos
Hola amigos!
Siden sidste oplæg har vi haft en stille og rolig uge. Vi skulle jo lige have vores helbred helt på plads igen - og det ser ud til, at det langt om længe er lykkedes os! Juhuu!
Fredag aften tog vi for første gang i biografen. Vi skulle jo selvfølgelig også se den berømte "Fifty Shades of Grey". Heldigvis var det muligt at se filmen med engelsk tale - det er altså lidt sjovere end med det svære spanske sprog, hvor munden så ikke passer med talen!
Generelt havde vi en stille weekend. Lørdag blev brugt på at undersøge dele af Cusco by, hvor vi endnu ikke havde været. Lørdag aften mødtes vi med en del af de andre frivillige på baren "Indigo" til frisk juice og lidt kortspil. Super hyggeligt!
I søndags stod den på ren afslapning. Vi så et par film, og nød en fridag. Det var vores første "rene" afslapningsdag indtil videre, så den var tiltrængt!
I ugens løb har vi jo hver dag været på "Colibri" sammen med børnene. I går lavede vi pandekager med dem. Det blev til et heldagsprojekt, da vi kun havde en pande at gøre med - så det tog sin tid, men var super hyggeligt. Vi havde købt mango, æble og banan, som vi skar i stykker og fyldte i pandekagerne. Slet ikke dårligt - kan varmt anbefales!
Onsdag aften kom vi til at tage i biografen igen. Det er svært ikke at blive fristet, når det kun koster 25 danske kr! Denne gang så vi "Left Behind", sammen med de to grønlændere.
I går aftes var vi til "Bachata-aften" med en del af de andre frivillige. Bachata er en dans, som minder en smule om salsa! Det er i hvert fald også en sensuel dans!
Vi havde to instruktører som lærte os forskellige basistrin osv, så det var sjovt at prøve. Efter at have danset i 1,5 time, dansede de to instruktører for os - og waaaaaauw, de var dygtige. Vi skulle have lidt mere end 3 uger tilbage her i Cusco, hvis vi skulle nå det niveau, haha!
Efter dans tog vi alle sammen endnu en gang på "Indigo", hvor vi fik lidt at spise og et par happy-hour drinks. Det er maverne igen klar til, juhuu! Dog holder vi os pt fra den lokale "Pisco sour" drink med rå æggehvide i.
I aften tager vi til "Lake Titicaca". En stor sø som ligger 3812 meter over havet - altså højere end Cusco. Den ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia, men vi holder os til Peru-siden. Vi tager afsted sammen med Thea (en anden dansker) og Sigrid (en fra Belgien). Så denne gang krydser vi fingrer for en lidt mere vellykket tur end vores tur til Arequipa! Mon ikke vi i det mindste kommer 4 afsted denne gang?
Det skulle være såååå flot, så vi glæder os til at fortælle jer alle sammen om det, når vi vender tilbage til Cusco!
Vi kommer tilbage til Cusco tidligt mandag morgen.
Vi håber I har det godt i Danmark, vi har det i hvert fald super godt! Vi savner jer kun en lille smule ;-)
Mange knus fra Sofie og Stine
- comments