Profile
Blog
Photos
Videos
Stod op og gik på jagt efter morgenmad. Fik et ordentligt måltid. Sjovt at sidde og studere de travle amerikanere som lige skal have lidt morgenmad, inden de tager på arbejdet. Gik tilbage til hotellet, pakkede det sidste og læste, til det var tid for afgang. Forlod hotellet og gik med bagagen til togstationen, som vi første aften stod af på. Tog nu tilbage til lufthavnen. Skulle derfra med taxa til Cruise America. Det tog os dog noget tid at finde taxaerne. Vi måtte med elevator op i Hotel Hiltons Lobby og den vej ud. Lidt snirklet, men det lykkedes. Stred os hen til taxaerne, i et voldsomt stormvejr. Fik en taxa og var ved udlejningen lidt over kl. 12. Kunne hente camperen mellem kl. 13 og 15. Der kom mange for at hente campere, og flere heraf var danskere. Blev enige om at vi snildt kunne organisere udleveringen mere rationelt end hvad der reelt skete. Vi fik først vores vogn kl. 16, hvor de havde lovet os den kl. 14.30! Eneste gode var, at der lige overfor var et supermarked, hvor vi så fik købt det mest nødvendige ind og et frokost måltid på Wendy´s blev det også til.
Afgang kl. 16.00 i en sprit ny camper og nu ventede 200 km på motorvej. Ikke det hyggeligste, men frem skulle vi jo. Vejret var dog med os. Dagen havde været grå, men nu brød solen igennem og det blev skyfrit. Naturmæssigt kunne vi lige så godt være på vej til Italien. Mængden af lastbiler var også det samme.
Var fremme kl. 19.30, men havde da også passeret en tidszone og tiden var skubbet en time frem. Fandt vores plads og begyndte at installere os, men det skulle drille. Instruktionsbog og camper fulgtes ikke ad, men i sidste ende lykkedes det. Derpå spiste vi et stykke mad og derefter på hovedet i seng.
- comments