Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par afslappende dage i Cusco som gik med at nyde byen, som helt klart er den rareste vi har vaeret i i Sydamerika (de har dytte forbud), startede vi soendag d. 27 kl 4.30 vores Salkantay trek til Machu Picchu. (startede og startede, vi blev naermere samlet op).
Det var med store forventninger og med megen "glaedelse" at vi stod umenneskeligt tidligt op den morgen.
Salkantay trek er en alternativ rute til Inkastien og gaar efter sigende som den haardeste rute til Machu Pichu. Vi blev koert ud til vores startsted og begav os saa afsted. Vi var en forholdsvis stor gruppe paa 23, der var dog to guider med som var super hyggelige og i godt humoer. Vores gruppe var ogsaa rimelig ung, idet de aeldste var 32. Vi var derudover 6 unge paa samme alder, og dem har vi haft det utrolig sjovt med.
Den foerste dag var haard, mest paa grund af varmen, men helt klart ogsaa fordi det gik opad i naesten syv timer af smaa stier. I Cusco er det desuden meget koldt om morgenen, saa vi var kommet afsted i skiundertoej (det kan ikke anbefales). Trekket startede i 2800 meters hoejde og i loebet af den foerste dags vandring naaede vi 3800 meters hoejde, hvor vores foerste camp site befandt sig.
Med paa turen var fire kokke, som sammen med et lille muldyr og en masse oppakning naermest spurtede afsted foran os. Derudover var der to "horsemen" som vi ikke saa saa meget til. Vi havde hver isaer lov til at have 5 kilos oppakning paa muldyrene som de saa gik i forvejen med. Vi kan paa ingen maade klage over serviceniveauet. Teltene var sat op naar vi kom frem, maden var super laekker og de to foerste naetter blev vi vaekket om morgenen med varm coca te i vores telt. Laekkert naar det er minusgrader udenfor!!
Den foerste nat var klart den koldeste. Pernille havde lejet en sovepose som skulle gaa ned til -16 og Peter insisterede paa at bruge samtlige medbragte soveposer og en lagenpose. Alligevel var det Pernille der froes mest den nat, paa trods af skiundertoej, bukser, regnbukser, tykke troejer, jakke, halstoerklaede, hue, 3 lag sokker og vanter. Det var sindssygt koldt!! Peter froes ogsaa lidt paa trods af ligesaa mange lag. Baah. Morgen blev det dog og den varme coca te i teltet hjalp gevaldigt paa de frosne fingre.
Fra vores foerste campsite i 3800 meter hoejde startede saa vores laengste dag. Ti timers vandring, heraf de foerste fem timer opad i meget stejlt terraen indtil vi naaede 4600 meters hoejde.
Det var HAARDT!! isaer fordi luften er saa tynd, men det var samtidig en kaempe tilfredsstillelse at naa toppen.
Udsigten var ogsaa helt utrolig smuk, idet vi var omgivet af snedaekkede bjerge, heriblandt Salkantay Mountain som har givet trekket sit navn.
Herfra gik det nedaf de sidste fem timer af dagen, hvor vores vandrestave (ja, vi har anskaffet os vandrestave) skulle bestaa den endelige test. Peter havde tvunget Pernille til at tage vandrestave med og i sympati selv anskaffet sig et par. Det endte vi, trods Pernille skepticisme, dog med at vaere meget glade for, idet de tog en stor del af stoed og pres paa knaene som ellers havde vaeret meget vaerre. Mange fra gruppen klagede over disse smerter.
Da vi endelig ankom til vores campsite, denne gang i 2800 meter hoejde (meget mere luft, men det siger ogsaa lidt om, hvor meget vi har gaaet op og ned den dag) var vi faktisk tidligt paa den. Den foerste dag havde der vaeret et amerikansk par, som var floejet ind dagen foer trekket og derfor ikke var ordentlig akklimatiseret. Fire mennesker stod af den foerste dag, hvilket betoed, at hele gruppen som var overraskende dynamisk i forhold til fysisk form bevaegede sig vaesentligt hurtigere paa dag to. I det hele taget har tempoet vaeret hoejt alle dage, hvilket vi syntes var rigtig fedt, idet man virkelig faar noget motion og udfordring ud af det.
Tredje dag var den korteste dag, kun indtil frokost, og var udelukkende nedad igennem junglen. Vi har virkelig faaet set forskelligt terraen og maerket forskellige temperaturer. Om aftenen overnattede vi i en lille by, kaldet San Teresa, her var der mulighed for at bade i varme kilder og samtidig faa turens foerste bad, dog i kolde brusere. Laekkert.
Dag fire gik fra San Teresa til Aguas Callientes, som er byen der ligger for foden af Machu Picchu. En meget alsidig rute, men en noget speciel maade at krydse en flod paa, men som ellers boed paa fantastisk natur og vandring langs togskinner. Endelig naaede vi Aguas Callientes og saa soergede vi ellers for at komme tidligt i seng, saa vi kunne naa op til Machu Picchu tidligt naeste morgen.
Hele vores gruppe havde aftalt at moedes 4.30 for samlet at gaa op af de 1700 trappetrin til Machu Picchu. Vi skulle over en bro som aabnede klokken fem, saa her var der koe. Da vi startede trapperne fem minutter over fem, gik den vilde tempojagt for at vaere blandt de foerste der naaede toppen og dermed indgangen til Machu Picchu. Det var muligt at tage en bus, men alle var enige om, at vi skulle gaa det sidste stykke derop. (Ellers havde vi jo bogstaveligt talt ikke gaaet til Macchu Picchu)
Vi var hurtige paa trapperne og efter fyrre minutter, var vi, overraskende ogsaa for os selv, hhv nummer syv og otte ved indgangen til Machu Picchu.
(Selvom det var koldt udenfor, havde trapperne faaet os til at svede som grise!!!)
Dette gjorde, at da doerene blev aabnet klokken seks, var vi ogsaa blandt de foerste otte til at komme ind til Machu Picchu og derfor opleve det meget smukke syn af Machu Picchu, fuldstaendig mennesketom i det tidligste daggry. Det var en meget speciel og smuk oplevelse for os begge to.
Vi paabegyndte herefter vores guidede tur, mens lyset langsomt oplyste stedet. Vi maa sige, at selvom vi havde store forventninger, blev vi paa ingen maade skuffede. Stedet er ENORMT. Klokken otte begyndte vi vores klatretur til toppen af Huaynupichu, det bjerg, man kan se i baggrunden. Det var endnu en stejl klatretur paa 45 minutter, men udsigten paa toppen var det hele vaerd!
Paa bagsiden kunne man saa gaa ned til Moon Temple. Vi fulgtes med Bart fra vores gruppe, en nedstigning der var mega stejl og tog en time. Det kneb lidt med Pernilles humoer, da vi efter en halv time kun var halvejs og moedte et par der var vendt om uden at naa til templet. Turen opad ville havde vaeret det stejleste paa turen. Bart var imidlertid overbevist om, at der var en anden vej tilbage. Heldigvis fik han ret og selvom det ogsaa var stejlt, var det ingenting i forhold til hvad det kunne have vaeret. Moon Temple viste sig at vaere en grotte med indbyggede nicher som sandsynligvis har indeholdt mumier.
Tilbage ved selve Machu Pichu gik vi rundt iblandt ruinerne og beundrede det imponerende bygningsvaerk. Isaer de religioese bygningsvaerker er imponerende, idet inkaerne benyttede sig af en bestemt byggestil som ikke benytter sig af cement eller mudder imellem stenene. Samlige sten er altsaa klinet op ad hinanden og perfekt tilpasset, ligesom lego. Det er vildt imponerende.
Resten af dagen blev brugt paa at vandre ud til Sun gate hvor inkastien rammer Machu Picchu, for endnu en gang at se det fra afstand. Desuden vandrede vi ud til en bro, saa da vi endelig forlod Machu Picchu halv fire, en halv time foer lukketid, var vi efter en hel vandredag mere godt smadrede.
Det har dog vaeret helt fantastisk og der er virkelig en grund til, at Machu Picchu er en af verdens "modern wonders", da Inkaerne jo holdt til i nyere tid, modsat egypterne med deres pyramider.
Tilbage i Aguas Callientes stod den paa forkaelelsesmad paa en fancy pirat restaurant. Det var sindssygt laekkert! (og halvdyrt)
Om aftenen tog vi toget tilbage til Cusco og her har den staaet paa selvforkaelelse de sidste par dage. Foerste dag efter vores trek stod paa starbucks to gange, massage og laekker aftensmad. Derudover har vi taget paa nogle ture rundt omkring Cusco for at faa et lille overblik over, hvor mange ruiner, templer, paladser og lignende Inkaerne havde bygget eller var i gang med at bygge da spanierne ankom. Det er helt vildt, og ikke mindst hvor meget der er oedelagt.
Vi har desuden vaeret en tur til Sacred Valley med samme formaal.
Vi har desuden fundet en fondue restaurant. Det er farligt, isaer naar vi stadig har rigeligt penge tilbage og er gaaet i selvforkaelelses mode. Vi har derfor baade proevet rigtig fondue og i gaar stod den paa chokolade fondue til dessert. Se DET er laekket, og vi faar aldrig raad til det i Danmark.
I morgen gaar turen hjem igen, det bliver maekeligt, men paa mange maader ogsaa rigtig rart, vi savner jer alle derhjemme!
Ses meget snart
P+p
ps. Eftersom vi har problemer med memory kortet paa kameraet (ja, rigtig skidt) haaber vi paa at billeder kommer ind i loebet af i dag. Ellers maa i se dem naar vi kommer hjem.
- comments
Terkel Sikken tur I har været ude på - hele vejen med alle de fantastiske oplevelser undervejs! Det lyder rigtig, rigtig dejligt. Vi glæder os til at tage imod jer i Københavns Lufthavn torsdag morgen :-)