Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 1 Dubai: vi vågnede efter en god nat i Dubai. Benet var bedre men stadig hævet. Vi havde fået besked fra Steffen Anns kæreste om at vi skulle komme nu og fik derfor travlt. Hurtigt i bad og i tøjet. Pakket og samlet sammen. Derefter ud og tjekke ud og ned til en taxi. Den kørte os gennem Dubais stressende trafik og 4-6 sporede veje til det nye hus. Første palmeblad til højre i The Palm!! Ude ved de fine mennesker:) læææækkert sted. A-7 skulle vi finde og her banke på og overraske Ann som fylder 30 i dag! Og det virkede!! Jubii det var sjovt!
Morgenen stod derefter på rundtur i a-7 hvor vi har masser af plads og fornem indretning. Alle har et værelse og vi har privat opvarmet pool og privat strand. Haven er lækker med græsplæne og blomstrende træer med sang fugle og kolibrier:) garderne stod nu på 31 og der var let diset og støvet i luften! Lækker oase midt i en kæmpe storby.
Vi spiste og bagefter tog vi i Mall of The Emirates som er et af Asiens største hvor vi shoppede rundt og så det inden dørs ski/is land igen. Her brugte vi nogle timer inden vi drønede i den store Honda 7 mand tilbage til Palm Jumeirah. Her brugte vi eftermiddagen på at bade, sole, tage billeder af kolibrier, blomster osv (aka. Lege nørd), drikke drinks og gøre klar til afhentning kl. 17.00. Kl. 17 rullede der så en 24 meter lang cadillac escalade limo op foran villaen som var endnu en del af Anns gave fra Steffen. Vi havde limoen i en time og kørte på sightseeing gennem Dubai og ud på spidsen af palmen hvor vi rullede op foran det store hotel Atlantic. Bagefter videre med champagne, cola og musik i party bilen ind gennem byen til Burj Khalif verdens højeste bygning på 860 meter. Her kørte vi op og så hoved indgangen og bagefter til indgangen hvor vi skulle af. Her blev vi sat af i fornemme omgivelser for at gå ind i Burj Khalif hvor vi skulle spise på Atmosphere i 441 meters højde - verdens højeste restaurant! Så nu har jeg set verdens højeste bygning i Kina 2007 og nu verdens højeste bygning i 2012 i Dubai. Vi så jo så i Kina at de ER igang med at bygge en over 900 meter høj bygning i Kina nu så de fortsætter kapløbet:)
Nå men, elevatoren op skød afsted og tog de 441 meter på 65 sekunder hvilket sagtens kunne mærkes i ørene. Oppe i højden fik vi set en super flot udsigt, og taget billeder. Vi havde en times tid inden vores bord var klar og den gik på fornemt toilet besøg og hyggesnak. Kl. 19.15 blev vi seated om et rundt bord hvor vi bestilte lækkert mad ala carte. Til forret fik jeg hummer ravioli med en masse andet jeg ikke kan huske. Hovedret: cobe-kød fra japan med kæmpe King prawns (rejer) og sauce. Dessert fødselsdagskage med lys is til sidst. Suuuper lækkert alt sammen.
Vi brugte nogle timer i de tyndere luftlag og der blev til sidst mørkt udenfor hvor vi kunne se Dubai by Night. Hjemturen var med restaurantens private taxier. Lækre helt nye biler! De kørte os lige til døren og da vi igen steg ud var der 27 grader. Aftenen stod på ROM og cola samt en dukkert.
- comments