Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 18: Vi fik os igen en god søvn i Waitomo. Jeg stod op kl. 7 og havde dermed god tid til at få snakket med dem der hjemme. Det var rart for engangsskyld at have god tid.
Da vi endelig kom afsted ved 10 tiden kørte vi kun kort inden vi stoppede for første trek. Det gik gennem en masse grotter, huler og tæt skov. Spændende - og vi kom igen til at svede. Mine støvler kommer rigtig til sin ret hernede. Næste trek var en times kørsel væk. Det var ved en dæmning og over en 90 meter høj svingbro. Vildt nok! Derfra fik vi nogle fede billeder. Det er vidst Ma´s skyld vi får alle disse små gode ture. Selvom han kører lidt hurtigt og hører underligt musik er han nu god nok!
Eftermiddagen stod på farmshow. Vi var kun 3 som ville med. Lena, jeg selv og den ene af de svenske piger. Ma satte os af, og lovede at hente os igen senere når vi var færdige med at lege. Vi fandt receptionen og fik vores billetter, hvorefter vi kunne gå på jagt i deres shop indtil showet begyndte. Her fandt jeg en rigtig fårhunde fløjte . Lena et par skind støvler og den svenske pige fik sig noget creme. Ved 2.30 pm tiden startede showet. Salen var fyldt med asiater, flest fra Korea og Indien. De var frygtelig støjende og opmærksomhedskrævende - men sådan er det nok bare. Showet var super skægt. Vi fik præsenteret 16 fåre racer og så hvordan de bliver klippet. Koreanerne fik malket en ko (wooow) og hundene kom også ind. De har nogle små bordercollie kryds hernede og nogle store oprindelige hyrdehunde. De store ka springe fra den ene fåreryg til den anden - ser ret fedt ud - se billederne.
Efter showet var der fårehunde konkurrence ude foran. Det nåede vi lige at få med inden Ma var tilbage med kæmpe bussen. Han samlede os op og mente han var heldig i forhold til de andre chauffører som skulle have asiaterne med - hihi. Vi kørte gennem myldretrafikken til Rotorua by og blev sat af ved Base, som denne gang var SUPER fedt. Egen altan - lige ud til vores opvarmede pool. Juhuuu... Der var nu ca. 27 grader og fuld sol så vi følte os som nærmest som charter gæster. Lena, jeg og begge de svenske piger gik kort efter på park vandring. Parken huser nemlig de mange mud-pools som er her i byen. Det stank - men var ret hyggeligt. Svenskerne gik dog lidt før hjem, mens vi gik videre for at få os en is oppe i byen.
Ved 6tiden blev vi hentet af maorifolkene som skulle køre os ud til landsbyen hvor vi skulle bruge aftenen. Det var et stykke væk, og på vejen skulle vi vælge en høvding for bussen. Det blev Marcel fra Tyskland. Vi lærte en masse maori men kan knap huske det nu. Marcel skulle derude præsentere os for den lokale stamme. De var ret frygtindgydende og hele cermonien var flot lavet. Vi kom heldigvis ind i landsbyen, hvor vi skulle prøve lidt af hvert. Byen var flot bygget op og 100 % troværdig. Vi lavede forskellige danse, lege og spil som jeg har videoer af. Vi fik forklaret ting og blev præsenteret til hele stammen. Senere tog den lokale høvding os med ned for at vise os vores mad, der blev kogt under jorden. Denne mad blev serveret som buffet efter showet. Dette show har jeg en masse fede videoer af. Maden var fantastisk - og oplevelsen var fænamonal! virkelig en god aften, som vi fik meget ud af. Maori folkene er meget åbne, synger meget og lærer fra sig. Busturen hjem og ud var i sig selv en oplevelse. Hjem turen stod på national sange så jeg måtte alene synge "der er et yndigt land" .
Vi var først hjemme ved 23 tiden og var alle meget trætte og kolde. Aftenen og dagen i det hele taget var GREAT var vi enige om, og alle havde været med. I morgen er vi kun 10 på bussen da mange bliver her. Men så må vi bare sørge for fælles sang oppe foran så Ma ikke keder sig for meget eller falder i søvn.
I morgen kører vi til Taupo hvor vi har to dage. Jeg skal vi 8 timers trek og så trænger jeg gevaldigt til at få vasket tøj. Håber alle har det godt - og der kommer snart nogle rigtig seje videoer til jer
- comments