Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Sydney i Australien. Vi har fundet et hostel hvor vi nu sidder og venter på at folk tjekker ud så vi kan komme ind og sove. Vi er meget trætte og har begge hjemve (tror måske mit er lidt værre end Marias), men er uskadte og havde en OK tur herned.
Vi lagde ud fra Vejle i toget mod København. Endnu en hård "på gensyn" på parronnen og i det hele taget en underlig dag med en masse knus og klumper i halsen. Tog turen gik smertefrit og vi skulle kun skifte på hovedbanen hvilket vi sagtens kunne klare og i Kastrup fandt vi også hurtigt checkin. Dog havde vi en del ventetid inden vores skranke blev åbnet. Vi blev tjekket helt igennem til Sydney med det samme og kunne få pladser på begge første flyvninger, men ikke den sidste. Inden i gateområdet fandt vi den smule aftensmad som var at få da alle køkkener havde lukket ned pga. et defekt udluftningssystem. Det blev en dyr affære på 198 for 2 pizza slices, to øl og en vand!! Men så var vi også klar til afgang.
Turem til Helsinki var hurtigt overstået og super flot. Der blev vi enige om at man sagtens kunne tage på ferie:) Vi skiftede let til nyt fly i Helsinki og fik et lille souvinir stempel med på vejen. Næste tur var 11t og 40m og derfor noget vi lige skulle forberede os på. Dog var vi åbenbart så trætte at BEGGE faldt i søvn. Jaa, tro det eller ej jeg sov sku i flyveren!! og rundt regnet en 6 timer kun afbrudt få gange. Derfor var turen også helt udholdelig. Vi havde en periode med kraftig turbulens og det gav også lidt fly syge (føles akkurat som søsyge) og det kom og gik lidt ind til vi skulle lande i Singapore - som i øvrigt er lige så støvet som Dubai. Her var der 31 grader og FUGTIGT. Maria skulle ud og ryge og dertil fandt vi en tagterrasse med have og bar. Lækker oase selvom der var varmt og klamt. Bagefter fandt vi noget strøm til telefon og computere og forsøgte at komme på nettet hvilket ikke virkede sønderligt godt. Vi nåede på 2 timer kun at booke et hostel værelse i Sydney, ikke andet. Øv... Nå man så var der i det mindste strøm på vores apparater og vi fik strukket ryggen.
Turen fra Singapore til Sydney gik også fint. Det var meningen vi nu igen skulle sove, men eftersom vi allerede havde bruge 12 timer i et totalt mørkt fly og også sovet havde vi ingen tålmodighed tilbage til søvn. I stedet var der nu ordentlig lyd på filmene så dem gik vi i krig med. Jeg fik set 3 og endte med War Horse hvilket er en virkelig keeeedelig en! Nå men bar li for en kort bemærkning var sidste fly GIGANTISK og to etager. Vi sad bagerst midt i det hele. Det var british airways som havde denne rute (vi havde eller kun fløjet Finnair) og det var virkelig super personale.
Sydney lufthavn landede vi kl. 05.10 (21.10 DKtid). Der var mørkt og vi havde ingen fornemmelse af tid. Vi fik hurtigt visum og endnu et stempel i passet inden vi skulle have tjekket baggagen for ting og sager. Vi havde skrevet en masse ned for at være sikre på at vi havde "declared" det hele. Vi skulle nyde noget af bøder. De ville imidlertid ingen ting se eller ompakke så det var lækkert. Maria fik en cigaret da vi kom ud og vi fik peglet os i retning af en shuttlebus. Jeg var nu meget træt og meget negativ (tror jeg) pga. mit hjemve og jet-lag. Vi ventede i 100 år på at vores chauffør skulle dukke op og den sure mand som kom var ikke lige frem glasuren på kagen. Han fik dog vist os op i bussen og fik pakket vores ting sammen. I bussen ænsede jeg ikke meget. Kunne slet ikke holde mig vågen! Fattede kun at nogen steg ud engang imellem og at vi pludselig skulle af. Vi kom af ved vores hostel "Evas backpackers" hvor vi nu sidder og har langsomt men gratis internet og free coffee and the.
Planen er bare at få vores værelser her kl 10.15 og så er en lur vidst på sin plads. Bagefter har vi en masse praktiske ting: Busbilletter, internet stick, Australsk simkort, aftensmad og planlægning af de næste dage. Vi har to nætter her på stedet og så regner vi med at kunne komme ud af storbyen til det lidt mere outback´ede Australien.
- comments
Mor Hej ven. Dejligt at høre fra dig. Ih hvor vi glæder os til at følge dig. Selvfølgelig er de første dage trælse - du er træt forståeligt - betyder ikke samme overskud som ellers. Jeg er sikker på, at når du og maria vågner efter en god portion søvn så ser verdern meget bedre ud. Knus MOR.
aase rørvang hej maria og maria så må i to selv dele,har først nu fundet ud af du skulle med tog fra vejle ,regnede med det var aarhus,men ligemeget.. vi glæder os til at høre nyt fra dig,kan godt se jeg er sent med svar ,men skal lige opdage det først...har set det på FB,at du var her.. udmærket jeg finder ud af det,håber du er ved at finde dig selv igen.. altid fra dig forståeligt at læse hvad du fortæller os... mange hilsener og knus farfar og farmor
SvigerKim Hej Maria, Lige en hilsen inden vi går på weekend. Dejligt at høre at turen er gået fint og du fik søvn:-) og at du har hjem ve...gode tegn:-). Når du den værste rejse træthed har forladt din krop er jeg sikker på at du er parat til at suge til dig af Australien og dit studie. Pøj Pøj vi ved alle at du er sej og målrettet. Glæder os til at følgen dig. Birgit og jeg tager efter planen op for at gøre rent til det næske hold lejere i sommerhuset. Anders, Birgit og jeg skal have hjemmelavede burger/burgerboller til EM finalen på søndag. Ha' det godt og pas på dig selv. KH. Kim/Sviger
Ruth Elvstrøm Hej Maria. Så syntes jeg lige du var kommet hjem og så er du bare rejst igen du oplever godt nok noget. Jeg følger jo også lidt med hvor du befinder dig det lyder og ser meget spændende ud. Niels og jeg tager i sommerhus med børnene i morgen så vi håber på lidt sol. Mange hilsner fra Ruth
Carolina Slyngborg Hej skat... lige en hilsen herfra regnfulde DK.... Godt du er kommet godt derover, og håber at humøret er blevet bedre... Du er også allerede savnet herhjemme, kan du tro. Men NYD dit spændende eventyr i fulde drag, jeg er dybt misundelig! Vi tænker på dig kan du tro. Kys fra Caro
Mor Kæreste ven. Så har både mor og far fået ferie. Dejligt! Så er der rigtig god tid til at læse om alle dine fantastiske oplevelser. Kender jeg dig ret så får du sat en hel masse i sving, sådan at du får set alt det der er værd at se. Du må også gerne gå til grænsen når vi snakker oplevelser når bare du gør det end omtanke. Her til aften igen uvejr med ufattelig med regn, så du går ikke glip af noget. Hundene fik forresten grise øre idag du kan tro de nød det. Skal nok skrive igen senere knus. Mor