Profile
Blog
Photos
Videos
I går brugte vi dagen på at flyve og komme til Taipei. I de to fly fik vi masser af mad! 3 retters menu til aftensmad anrettet på minibakke, og igen fra Dubai til Taiwan fik vi let aftensmad og morgenmad. Selv til de 4 timer vi ventede i Dubai havde vi madbon - dog til verdens tørreste sandwich... Da vi ankom fik vi hurtigt vores baggage, fik købt billt og kom med bussen mod Taipei. Vi fandt et hotel til gode penge - 200dkk hver for en overnatning. Vi spiste ude på en meget populær restaurant blandt de lokale. Det var noget af en oplevelse, og vi kunne langt fra få det hele ned! Noget smagte ikke af noget, andet havde en for mærkelig konsistens og resten var sødt - men alt i alt en kulturel oplevelse! I dag har vi været lidt uden for Taipei og se bygningen Taipei101, som er verden 4. højeste bygning - og verdens grønneste tårn - men da det regnede og var skyet, var udsigten for dårlig, så vi gemmer den gode udsigt til senere på vores rejse. Så i stedet besluttede vi os for at kigge alle de dyre butikker igennem i storcentret - Louis Vuitton, Burberry, Gucci, Prada, Dior mm., og i hver og én af dem, blev vi budt velkommen hvorefter en medarbejder fulgte efter os hele vejen rundt i butikken. En speciel følelse, dét at blive overvåget! Derefter shoppede vi i mere 'almindelige' butikker, og vi fandt alle 3 lidt vi ikke kunne leve uden… ;-) Omkring kl 19.00 tog vi et lyntog til Tainan, som er byen hvor univeristetet ligger. Da kl. var ca. 23 inden vi kom frem, besluttede vi at tjekke ind på et hotel - til den formidable pris af 92dkk fra hver pr døgn - og først tage til universitetet i morgen. Vejret er omkring 30 grader og en luftfugtighed på 85%, men vi har overraskende hurtigt vænnet os til det og intet jetlag. Vi vil også gerne i fællesskab pointere, at vi - endnu ikke - er faret vild, gået forkert, misset et tog, fået skæld ud eller gået i panik. Vi er selv meget stolte! Nu ligger vi på hotellet, har lige spist Mac D, og siger snart godnat og tak for endnu en dag i skønne Taiwan!
- comments
anna margrethe hansen ja jeg har fundet jer ,NYD det grantante