Profile
Blog
Photos
Videos
KatKat&Kath i Taiwan
Vi er nu landet på universitetet i Tainan.
Vejen hertil var lidt spændende - vi besluttede os for at tage en taxi i stedet for at finde bus eller tog. Taxien blev pakket med vores 3 kæmpe kufferter, en mini og 2 rygsække. Lykke var en smule ængstelig under hele turen, da hendes kuffert (i stof) lå øverst og bagagerummet ikke kunne lukkes helt. Der skal lige her også nævnes at det pissede ned…. som i virkelig pissede ned… Taxi-manden kunne (som så mange andre kinesere her) ikke tale engelsk, så det var lidt af en udfordring, at få forklaret hvor vi skulle hen, men med lidt hjælp fra lokale folk undervejs, endte vi på universitet og blev kørt helt op til døren! Da vi landede på uni, blev vi pænt bedt om at vente på Lynn, som er vores kontaktperson. Der gik heldigvis ikke længe, før hun og 3 andre piger dukkede op - vi kan desværre ikke lige huske hvad de hedder. Lynn gav os en lynintroduktion til hvordan vi kommer på internettet og andre praktiske ting, samt en liste over hvilke udvekslingsstuderende der ellers kommer dette semester. På denne liste har vi fået tildelt et kinesisk navn, så også underviserende kan kende forskel på os - ingen af os ved hvordan det udtales eller kan stave det selv... De stakkels 3 piger skulle så være vores hjælp i løbet af dagen. Vi blev vist op til vores værelse, som består af et bad, 4 senge, 4 borde og 4 skabe. Og INTET andet. Det vil så sige at alt fra madrasser, til puder/dyner, til bøjler osv skulle vi ud og handle. Og fordi vi har valgt at komme så tidligt, har vores dorm endnu ikke åbnet, og derfor har vi intet køkken endnu hellere. De 3 piger fik gelejdet os ud til et supermarked, som heldigvis havde alt hvad vi skulle bruge. Det tog os i alt ca 3 timer at handle. HELDIGVIS var pigerne med under hele turen - to til at køre vores vogne (vi prøvede at tage over, men vi måtte altså ikke for dem) og én til at forstå hvad vi sagde, og oversætte til de ansatte. Vi fik det hele slæbt hjem og har nu fået indrettet hvert vores lille space - OG indtaget det ekstra space, som den sidste pige egentlig skulle bo i... Vi sidder lige nu - endelig - og slapper af, med et glas meget sød rødvin i en termokop og nyder at vi har fået vores værelse til at se beboligt ud og fået pakket ud.- comments