Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde fået arrangeret privatchauffør for hele dagen, så ved 10-tiden blev vi hentet af Lidias ven, Jeremy. Vi bad ham køre os til bydelen Miraflores, som ligger ud til havet og som er de riges legeplads. Her blev vi sat af ved Plaza del Amor, hvorfra vi havde tænkt os at gå et par km. langs kysten, indtil vi kom til The Point, et hostel som jeg (Emil) boede på i 2011.
Men inden da nød vi en overdådig omgang sushi på en ret fancy restaurant. De havde åbenbart lige åbnet da vi ankom, så der var 15 mand til bare at lave mad til os. Godt mætte bevægede vi os videre mod bydelen Barranco, hvor The Point ligger, og hvor vi havde aftalt med Jeremy, at han skulle hente os. Tæt på The Point skulle der angiveligt ligge en vintage-butik, som jeg gerne ville ind og kigge i, men den viste sig at være en enorm skuffelse. Der var tonsvis af genbrugstøj til kvinder, men stort set ingenting til mænd, så jeg gik slukøret derfra.
Nu ville vi gerne videre med dagens program, men problemet var jo, at vi havde aftalt et bestemt sted og tidspunkt med Jeremy, så vi var nødt til at vente næsten en time på at han dukkede op. Det var ulempen ved at have en privat chauffør: man var afhængig af at aftale præcise tidspunkter, især når vi ikke kunne kommunikere med ham pr. mobiltelefon.
Små 10 minutter for sent dukkede han endelig op, og så ville vi gerne køres hen til Jockey Plaza, et shoppingcenter hvor der skulle ligge en Timberland-butik. Da jeg var på udkig efter nogle bestemte Timberland-støvler, der nærmest er umulige at skaffe, forsøgte vi os i dette shoppingcenter, men desværre uden held. Derfor fik vi Jeremy, der havde ventet udenfor centret, til at køre os ind til centrum, hvor vi gerne ville gå lidt rundt selv. Her spadserede vi igennem et kæmpe skrammel-marked og bevægede os dermed langsomt mod den centrale plads.
Her fik vi købt lidt souvenirs, samt spist noget knap så fantastisk mad. Der er f.eks. en grund til, at lasagne med artiskokker og squash ikke er særlig udbredt, for det er virkelig ikke specielt lækkert. Over-ostede bruschettaer har nok aldrig lydt særlig lækkert, og de blev bestemt ikke mere appetitlige af, at alt fyldet væltede af konstant. Over for de andre på restauranten, har vi sikkert virket vildt uhøflige, sådan som vi sad og "smed" med maden, men de skulle bare vide, hvor svære de satans bruschettaer var at indtage på en nogenlunde anstændig måde. Efter det forfærdelige måltid mad, var det blevet mørkt, så vi tog en taxa over til en park fyldt med oplyste springvand. Vi havde via en mønttelefon ændret det næste afhentningstidspunkt med Jeremy, så han først skulle hente os, efter vi var færdige i springvandsparken. Der var vildt mange flotte springvand i mange forskellige former og farver, og det var vildt hyggeligt bare at gå rundt derinde sammen. Der var propfyldt med mennesker, som havde fået samme idé som os. Det mest populære springvand var klart et, som man kunne gå ind i for at vente på at vandstrålerne blev større og større. Jeg besluttede mig spontant for at tilslutte mig de lokale (primært børn), så 10 minutter senere var jeg plaskvåd fra top til tå. Jeg troede, at jeg havde givet Kiya alle mine værdisager, men jeg fandt senere ud af, at jeg stadig havde mit mavebælte på under t-shirten, så samtlige af vores penge var fuldstændig våde. Jeg begyndte selvfølgelig hurtigt at fryse, så af måtte sko og t-shirt. Heldigvis havde jeg netop købt en ny t-shirt, som kom i brug med det samme.
Vi kunne sagtens have brugt længere tid i parken, men vi var bundet af vores specifikke aftale med Jeremy. Han kom dog næsten en halv time for sent, så vi måtte sidde og vente uden for parken i lige så lang tid. Tid som vi sagtens kunne have brugt derinde.
Da vi kom hjem besluttede vi os for, at vi fremover ville holde os til almindelige taxaer, da man her har langt mere frihed og mindre spildtid.
- comments