Profile
Blog
Photos
Videos
Bangkok er hermed nedlagt med stil!
Vi kan roligt sige, at det var noget af et kulturchok, at ankomme fra New Zealand - et meget smukt land, til Bangkok - en meget beskidt by. Selvom vi godt var klar over, at det ikke ville være samme standard, blev vi meget overraskede over at se så meget slum og fattigdom. Vi ankom til vores hotel klokken tre om natten, så det var bare på hovedet i seng og som de priviligerede backpackere vi nu er, så havde vi selvfølgelig air-con.
Den første dag blev brugt i MBK centeret. Et kæmpe shoppingcenter på syv etager, fyldt med alt hvad hjerter begærer. Resten af dagen blev brugt på hotellet, hvor vi fik snakket lidt med nogle af de mange andre danske backpackere, som boede der. På andendagen havde vi fået lidt mere mod på den kaotiske by så programmet så lidt anderledes ud. Vores første stop, var en bådtur i floden Chao Phraya, som løber gennem Bangkok. Her blev vores verden sat lidt i perspektiv, da vi sejlede forbi menneskene og deres små blikskure langs floden. Her var simpelthen så meget fattigdom og slum, at det næsten er umuligt at forestille sig. De badede i det ekstremt grumsede vand og levede ellers af turister som os der kom forbi. Det var en meget spændende bådtur med en masse små stop undervejs, hvor vi havde vores egen lille thaimand, Jimmy, til at guide os. Vi forstod ikke halvdelen af hvad han sagde, men han viste os rundt i templer, hytter og en orkidefarm der lå langs floden.
Efter denne meget anderledes oplevelse besluttede vi os for at prøve thaimassage. Vi var begge to enige om, at vi bare lige skulle prøve en times massage, men den søde ejer af klinikken "lokkede" os i fordærv, og vi endte med at købe både thaimassage, fodmassage, pedicure og manicure - så tror jeg vidst nok lige, vi fik spenderbukserne på. Men glade og tilfredse var vi og med vores nye lækre jeg, gik turen videre ud i nattelivet og på Skybar med to danske piger vi havde mødt på hotellet. Baren ligger på toppen af det meget fine hotel hvor filmen "Tømmermænd i Thailand" er filmet, så vi måtte trække i kjolerne for at blive lukket ind. Luften på 64. etage begyndte at blive lidt tynd og drinksene lidt for dyre, så vi måtte videre for at se hvad Bangkok eller havde at byde på. Det blev en aften vi nok sent vil glemme.
Efter vores fantastiske oplevelse på Skybar, tog vi videre til Khao San Road - den meget populære backpackergade. Der gik vi så fra High Class til No Class, på en enkelt taxatur. Der var virkelig fest i gaden og et enkelt slagsmål med både borde, stole og ligeglade politimænd involveret. Vi kunne hurtigt mærke, at det var lidt for voldsomt til os. Men hjem kom vi ikke. Vi mødte nemlig en gruppe tyske drenge som skulle til ping pong show - og det skal man se når man er i Bangkok, så vi valgte at tage med dem. 10 mand i en taxa som stoppede i den mest skumle gyde i Bangkok. Vi var så bange at vi var lige ved at droppe det og tage hjem, men til sidst valgte vi at følge med drengene og hvad vi så ellers havde i vente, havde vi ikke kunnet forestille os. Vi blev henvist til nogle pladser og så gik showet ellers i gang. Vi vælger at tilbageholde detaljer!
På vores sidste dag mødte vi to danske drenge på hotellet, som vi havde snakket med i New Zealand. Så dagen blev brugt på hygge og afslapning med dem, inden vi skulle checke ind på det nye hotel i Bangkok, hvor vi skulle mødes med vores rejsegruppe. Til vores store glæde var det nye hotel det rene luksus, så vi fik et dejligt bad og en god nattesøvn inden vi imorges satte kurs mod Cambodia!
Tutteluuuuuuu! (Skal siges på ægte Mr. Chow maner)
P.S. Bangkok has us now!
- comments
Helle Hold da op! Det er da vildt, tænk at der er så fattigt og så beskidt, da jeg så billederne tænkte jeg "spis kun frugt!!" Jeg tror altså godt jeg ved hvad de spiller ping pong med, jeg beholder også detaillerne. Mor/Helle
Tenna I går fra den ene ekstrem til den anden! Og får også lige lidt af de knap så "pæne" ting at se!!! Goodbye Bangkok - Hello Cambodia - here they come! Pas godt på jer selv no matter what!!! Kyss og kram!
Thora Kære begge to. Det er en utrolig by fra den ene yderlighed til den anden. Det lyder meget spændende. Sikke billeder. I skriver, at I er så bange og er lige ved at vil tage hjem, men vælger alligevel at blive, jeg tror det er godt i tilbageholder nogle detaljer og det er godt I holder hinanden i hånden. Rigtig god tur til Cambodia. Vi har været ved en ny tandlæge i dag, han var omhyggelig og flink. Morfar er til fodbold med William. 23-02/kl. 16,14
Ulla He he - man kan ikke være i Bangkok uden at opleve ping-pong.... Jeg ser uhyggelige billeder med 'pong'typer for mig :-) PAS PÅ HINANDEN!!!!! og hav det fortsat sjovt og fantastisk. Knus fra moster