Profile
Blog
Photos
Videos
Hej bloggen
Siden sidst har vi bevæget os små 1000 km længere op ad østkysten. Vi har nu nedlagt fem stop på vores vej i Victoria. Vi hentede bilen i Brisbane, og vi var begge vildt nervøse da vi så det store monstrum. Efter længere tids diskussion ofrede Kate sig og satte sig bag rattet, mens Julie legede dj og guidede vej til Surfers Paradise. Det var i vild panik vi kørte gennem Brisbanes gader, men efter vi ramte motorvejen gik det fint. Vi ankom til campingpladsen, som var et rigtig feriested med svømmingpool og stranden lå i gå afstand derfra. Vi spiste burger og gik en lang tur på stranden, hvorefter vi gik til køjs og sov overraskerende godt.
Julie havde endnu ikke samlet sig mod til at styre vilde Victoria, så det blev Kate igen da vi styrede mod Noosa. Vi brugte dagen på at slappe af, for at være friske til dagen efter hvor turen gik til Noosa National Park og Hervey Bay. Julie skulle for første køre, og det startede godt ud med at vi ikke kunne finde bilnøglen. Efter at have ryddet alt ud af bilen og ledt over hele campingpladsen, fandt vi den siddende i bildøren. (Kate mistænker stadig lidt Julie for at forsøge at udskyde sin første køretur!) Med Julie bag rattet styrede vi mod indre Noosa, som var spækket med rundkørsler og små parkeringspladser. Da Victoria var godt parkeret, gik vi en to timers lang tur langs nationalparkens kyst, og meget svedte og trætte, gik vi på burgerbar ved vejens ende. Herfra gik turen til Hervey Bay, hvor fra vi skulle på en tre dags tur til Fraser Island.
Fraser Island er verdens største sandø, og vi blev meget overraskede da vi kom, for vi troede turen var ren afslapning på stranden, men her tog vi fejl. Vi blev sat ind i en kæmpe truck på størrelse med en bus, og så gik det ellers ned af rollercoaster bakken. Vores første stop var Lake McKenzie, som er en vidunderlig sø med det smukkeste, klare vand og en helt hvid sandstrand. Hele turen bød på smukke søer, gåture og lækker mad, samt en masse søde mennesker og de vildeste køreture i sandet. Derudover er Fraser Island en ø med rigtig mange dyr, og vi var så heldige at se tre dingoer, mens vi sad godt beskyttet i bussen og en lille brun slange, som har den anden største dødelighed blandt mennesker. Efter tre dejlige dage blev det tid til at sætte kursen mod fastlandet igen, og vi havde en nat i Hervey Bay før turen gik videre mod Rockhampton. Morgenen startede godt ud med et fladt bilbatteri, og to meget forvirrede piger. Heldigvis var der en sød mand på campingpladsen, som genstartede vores batteri og vi kom ud på vejene igen. Her gik det fremragende, da vi skulle dreje på toppen af en bakke og bilen gentagne gange gik ud. Vi endte med at trille ned for enden af bakken, og fræse op af den i fuld fart og til sidst lykkedes det. Men bare rolig, ellers går det fantastisk med Victoria! Nu sidder vi i Rockhampton, hvor vi ikke tør tænde lyset i Victoria i frygt for et fladt batteri igen. Solen går ned lidt over seks, så her er kulsort, men heldigvis er vi i hinandens gode selskab med en pandelygte som lys.
Vi sender noget varme hjem til Danmark, for her har vi det alt for hot. Hilsen halvdelen af den hårde kerne!
- comments
Kurt Dejligt med nyt fra jer backpackere i den australske outback. Det ender med I også bliver erfarne truckere, når I får styr på batteriet. Måske har I haft noget tændt i bilen, mens I var på tur til Fraser Island. Lys, komfur, radio? Det godt nok nogle skumle dyr I møder. Her har vi kun haft besøg af naboens katte :-) Fortsat god fremdrift, måske har I nogle billeder af Victoria og Fraser Island? Knus Kurt
Hanne Sørensen Hvor er i dog seje Skønt at læse nyt fra jer. irriterende med det batteri!! Der er ikke meget nyt fra " lille Danmark" stort knus til jer begge fra Mofferne
Betina Pudsigt, det røde lyn herhjemme har også været i batteri strejke - der kom også en sød mand ( DC ) og hentede mig hjem fra stationen et par gange. og nu er der nyt batteri på så den virker. Hvis det bliver ved, så må I kontakte udlejningsselskabet, og få dem til at skifte batteri, de må have en serviceaftale. Det er helt fantastiskt billeder fra Fraser Island Knuser herfra
Helle Hej Tøsepiger, sikke en tur, det lyder rigtig godt og spændende. Jeg vil gerne, som Kurt, se et billede af Victoria? Hvis I møder nogen fra McLeods døtre vil jeg også gerne have et billede af dem (nu vi er ved billederne) god tur videre, nu ved vi jo i styrer Victoria!!! Helle
klaus Dejligt I er i stødet ;-) YES PLEASE - send masser af varme hjem !!!!!!! Go vind ! Krammer
Thora Kære begge to, det lyder til I ser og oplever mange smukke steder. Lidt uheldigt med Victoria og hendes strøm, flot med ned af bakke og op igen, det lyder som en tegnefilm. I skulle nok at have tænkt over at have lejet en chauffør med. Jeres tur lyder meget spændende og vi ønsker jer fortsat en rigtig god ferie. Kærlig hilsen fra Steffis morfar og mormor
Ulla Griner af de meget malende beskrivelser af forsvunden bilnøgle og dovent bilbatteri - og så er 'verdens 2. mest dødelig slange' nævnt som en henkastet passus - jeg ville være død af skræk!! Godt I har det dejligt med hinanden og jeres pandelygter! Fortsat rigtig god tur. Kh. Steffis moster