Profile
Blog
Photos
Videos
Hej bloggen
Vi kan love for at vi har haft et action-packed skema siden sidst. Efter Waitomo gik turen til Rotorua, som er en by der lugter af rådne æg grundet den store vulkanske aktivitet i byen. Da vi ankom til hostellet tjekkede vi hurtigt ind og derefter blev vi kørt af vores private buschauffør, Wazza, til en funpark hvor vi skulle køre luges. Det minder mest af alt om en kælk med hjul og bremser, som man kører ned af en racerbane på bjergsiden med ca 40-50 km/t. Som forventet racede Emilie og Steffi afsted, mens Julie og Kate tog det mere stille og roligt i rigtig bedstemor stil. Derefter lavede vi mad på hostellet, så lidt af byen og da mørket faldt på gik vi på bar med nogle danskere fra bussen, som åbenbart synes vi er underlige fordi de selv er fra Jylland. Dagen efter var vi i en geotermisk park, der hedder Te Puia, som vi var meget skuffede over. Vi betalte 31$ for turen, og det eneste vi fik ud af det var wi-fi og et æg kogt i råddent æggevand i en rådden æggelugt. Derudover blev vi lovet at vi skulle se den berømte kiwifugl, som desværre "sov". Vi snakkede med nogle danskere der havde været der dagen før, og pudsigt nok sov den også der.. Vi ser nok aldrig en kiwifugl.
Herefter gik turen videre til Taupo, skydivernes by, hvor vi i bussen tog os mod til at melde os på, kun for at det blev aflyst. Vi mødte to andre danske drenge, som på trods af deres jyske rødder, lader til at kunne holde os ud, og sammen med dem tog vi ned til nogle naturlige hot water pools. Det var vildt lækkert, og vandet var dejlig varmt på trods af at det øsregnede. Da vejrudsigten så skidt ud for dagen efter, valgte vi at tage ud og drikke lidt drinks med gutterne. Næsten morgen vågnede vi til en overskyet himmel, og Steffi var lykkelig, da det betød at skydive igen var aflyst. Dagen brugte vi på at vaske tøj, spise og slaske på værelset, som var dejligt da vi havde et 4-mandsværelse med eget toilet og bad. Vi gik i seng med troen på at skydive endnu engang ville blive aflyst, men der blev vi snydt. Næste morgen kl 7 kom skydive-bilen, og før vi vidste af det sad vi i et fly i 5 km's højde, klar til at hoppe ud af det. Ved 4 km skulle to drenge hoppe, og efter Steffi havde set dem forsvinde, begyndte hun at tude. Før hun vidste af det var det hendes tur, og hun forlod flyet med et skrig. Herefter fulgte Kate, så Julie, så en der hedder Max og til sidst Emilie. Vores instruktører morede sig over vores nervøsitet, og de jokede med at de ikke havde hoppet længe og ikke kunne huske hvordan man brugte faldskærmen. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse, som slet ikke kan forklares eller sammenlignes med noget andet. Og Steffi lavede da også en lille sejrsdans da hun endelig havde fast land under fødderne igen. Direkte efter skydive gik turen videre til River Valley.
Kæmpe vinger bagud til jer
- comments
klaus Bare sej læsning og billeder ;-)
Betina Synes I er vildt modige :-)
Hrlle Vildt! Jeg håber ikke på mere af den slags læsning!!! Men træls med den trætte fugl....
Jeres hemmelige elsker hvor er i seje tøser!! det skulle man ikke tro at i turde, men sejt du gjorde det alligevel Stifler :) Jeg håber i hygger jer, men pas nu på de to drenge, de er trods alt jyder.
Ulla Aj Steffi - du skal ikke græde - så skal du helllere blive nede og vinke og tage billeder af de andre!!! Kh. moster (der ikke tør køre over Storebæltsbroen :'( )