Profile
Blog
Photos
Videos
Gold Coast, Surfers Paradise 28/3-12
Vi stod op (Katja og jeg) omkring kl. 8. Vi gik hen i byen og handlede lidt havregryn (det er sååå længe siden vi har fået havregryn). Sidst vi fik det var i NZ! Nu skal vi nemlig selv til at betale morgenmad og det billigste er havregryn. Så gik jeg på nettet. Mødtes med de andre, lå lidt ved poolen og kl. 12.30 tog vi bussen til Gold Coast, Surfers Paradise. Vi ankom kl. 12.30, for der var lige præcis en times forskel. Busturen tog jo en time, så vi fik lige en ekstra time i dag, det er jo dejligt. Vi checkede ind. RIGTIG lækkert hostel/hotel: 4 personers rum, altan, jacuzzi, forholdvis stor pool. Stranden er lækker, byen er hyggelig - feeede butikker! Jeg synes det er såå ærgerligt at vi kun skal være her to nætter. Kunne snildt blive her længere. I morgen er der mange der tager til Dream World, men det gør jeg ikke, for det er lidt dyrt og forlystelsesparker osv. gemmer jeg til USA når Amalie kommer J.
Gold Coast, Surfers Paradise 29/3-12
Stod op omkring kl. 7.30, hoppede i badedragten og gik ned til poolen, for at svømme. Poolen åbnede egentlig først kl. 8, men der kom en mand og lukkede op for mig, så jeg kunne svømme. Poolen var ikke særlig stor, men det gik lige. Svømmede 50 baner, så kom Katja og Marie-Louise ned til mig, og så svømmede jeg 50 baner mere. Kunne godt mærke, at jeg svømmede langsommere end jeg plejer, men nøj hvor var det lækkert at svømme lidt igen J. Omkring kl. 11 tog Katja, M-L og jeg på stranden, men vi købte lige noget frugt på vejen. Og jeg købte nogle sandaler, som kan erstatte dem der gik i stykker. Og købte også lige nogle bikinitrusser til 30 DOLLAR! J Kl. 12 kom der nogle meget mørke skyer ind over stranden. Så vi gik op til noget der hed Berry. Vi spiste frozen yogurt til frokost, såååå lækkert! Alle mulige slags smag, og så med fyld: friske jordbær, ananas, chokolade stykker osv. osv. Min kostede næsten 14$ fordi den vejede så meget. Men det var det heeele værd! Så tog vi på stranden igen og bagefter shoppede vi lidt. Der var sådan en surfer outlet, mega nice!! Om aftenen sad vi nogle stykker og drak på værelset og tog så i byen bagefter. Vi var inde på en natklub hvor pigerne fik gratis indgang inden kl. 23 og gratis drinks hele natten, fordi det var ladies night. MEGA nice!! Kanon god bytur J. -C!
- comments