Profile
Blog
Photos
Videos
Byron Bay 25/3-12
Vi stod op kl. 6.30, spiste morgenmad, pakkede vores taske, og så skulle vi have vores sidste surflektion. Jeg tog mit kamera med, så vi kunne få nogle gode billeder. Hvis vi skulle have købt billeder gennem Mojosurf, ville det have kostet 600 kr.! Godt vi ikke gjorde det! Vi fik nogle fede billeder og hyggede os helt vildt. Katja og jeg blev ude i vandet meget længere tid end de andre, fordi vi hyggede os sådan. Omkring kl. 10 gik vi op fra vandet, tog et bad, lå lidt på græsset, sad lidt ved computeren, og så var der frokost. Vi lavede hver en sandwich og gemte lidt salat osv. I vores bøtter, for i dag skulle vi nemlig selv sørge for aftensmad, så det var jo smart lige at tage lidt fra frokosten med J. Så vi "stjal" altså lige lidt aftensmad. Efter frokost var jeg lidt på computeren, opdaterede min blog, hihi, og så lagde Katja og jeg os på stranden. Kl. 16 blev vi trætte af det, det var sååå varmt! Kl. 17.50 kom bussen endelig og så kørte vi i 3 timer til Byron Bay. Her bor Katja og jeg på vores helt eget værelse i hver vores seng. IKKE køjeseng! SÅ lækkert! Nogle af de andre tog ud at drikke, vi gik lidt rundt i byen, og så i seng.
Byron Bay 26/3-12
Vi skulle mødes med gruppen 9.45, og så gik vi op til et fyrtårn. Det tog lidt over 3 timer i alt, frem og tilbage. Det var Australiens østligste punkt. Vi så en masse delfiner, det var meget skægt. MEN på vejen tilbage skete der noget uhyggeligt!! Vi så 3 hajer i vandet. Altså vi stod ligesom oppe på sådan et bjerg og kiggede ned i vandet, hvor vi kunne se de 3 hajer og en delfin kredse rundt om 2 surfere. Der stod også to gamle mænd med kikkerter og fulgte med og de sagde at hajerne var 6 fod lang, så de var rimelig store. Den ene haj styrtede LIGE mod en af surferne og så begyndte alle på bjerget bare at råbe ned til surferne at de skulle se at komme indad, men de kunne ikke høre os. Heldigvis vendte hajen lige pludselig om, så tror ikke der skete noget. Vi gik bare videre ned. Katja og jeg gik så i supermarkedet og handlede. Bagefter tog vi på stranden. Da vi kom tilbage fra stranden lavede vi mad. På vores hostel kunne man ellers få gratis aftensmad, hvis man købte en drink. Det gjorde hele gruppen. Men vi havde hørt at det var nachos, og det gad vi ikke have, så vi lavede vores eget. Vi fandt så sener ud af, at de fik vildt god aftensmad.. øøøv.. Efter maden gjorde Katja og jeg os klar og så sad vi på vores værelse og drak hvidvin blandet med lidt lemonade sodavand. Det smager vildt godt! Det var mega hygge. Vi spillede halv 12, og blev ret fulde, for vi drak næsten 4 liter vin i alt. Så tog vi videre i byen med nogle af de andre fra gruppen. Vældig hyggelig og mærkelig aften, som alle vores byture nu en gang er J. For resten er toilettet på vores hostel vildt mærkeligt. Der er et lille bitte rum med et toilet. Ved siden af er der et mega stort rum med bad og håndvask, så hvis man har været på toilet og nogen er i bad kan man jo ikke vaske hænder. Simpelthen dårligt arrangeret :P.
Byron Bay 27/3-12
Vi vågnede forholdsvis tidligt, omkring 8.40.. Vi ryddede lidt op i tasken, spiste morgenmad og gik så lidt rundt i byen. Vildt hyggelig by!! Masser af fede butikker - surferbutikker! Jeg købte nogle meeega lækre meeega tynde sorte shorts. Det er man jo næsten nødt til at have, når det er så meeega varmt! Købte også nogle klipklapper (også en nødvendighed) og en bikini (også en nødvendighed) J. Tror det er min første helt sorte bikini, men den er jo meget god at have. Derefter gik vi på stranden. Vi lå der lidt tid, gik hjem i bad og kl. 18.15 gik vi ned i baren. Vi havde fået nogle vouchers, sådan at vi kunne få 2 gratis drinks hver, og gratis aftensmad ved køb af drikkelse (3$), så det gjorde vi. Spaghetti med kødsovs, det var sgu udmærket… Derefter gik hele gruppen på Beach Hotel, som er en vildt hyggelig bar. Her var Open Mic Night, så en fra gruppen, Anders, spille 2 sange. Det gjorde han sgu godt! Efter han havde optrådt gik nogle af os hjem i seng! :P -C!
- comments