Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste tid i Cambodia er nu gået, og vi har sat kursen mod Vietnam, hvor vi skal være den sidste uge inden vi rammer Danmark. Tiden efter brylluppet og til i dag torsdag, hvor vi nu forlader vores hjem gennem 6 uger, er desværre gået helt utrolig hurtigt, men har budt på en masse dejlige oplevelser.
Jeg fik jo desværre madforgiftning eller noget lignende tirsdag, da vi kom hjem fra bryllup, og var faktisk dårlig i ret mange dage. Jeg forsøgte mig med arbejde fredag, men kunne kun holde til formiddagen, og måtte ligge mig om eftermiddagen. Jeg arbejdede derfor stort ikke i sidste uge, hvilket var ret træls, fordi jeg godt vidste, at opholdet så småt nærmere sig sin afslutning.
I weekenden fik jeg det dog noget bedre, og kunne derfor sagtens få en masse ud af sidste weekend i Cambodia. K og jeg valgte at blive i Phnom Penh over weekenden.
Vi fejrede en af de andre frivillige der kom til Cambodia samtidig med os, fordi hun havde fødselsdag. Vi fik en lækker mexikansk aftensmad, på en restaurant, hun havde valgt.
Derudover brugte vi weekenden på at shoppe souvenirs og diverse ting, vi var overbeviste om, at vi ikke kunne leve uden, på Central Market og Russian Market. Vi brugte også lidt tid i SportsClub ved poolen for at arbejde lidt på vores tan, så vi forhåbentlig er brunere end alle jer andre når vi kommer hjem.
Lørdag aften spiste vi aftensmad på Night Market, hvor der i den ene ende står en masse små boder med diverse råvarer, som kan trylles sammen til en fantastisk nuddelret fx. Vi har været lidt forsigtige med at spise på markeder, faktisk har vi helt holdt os fra det, men Night Markets madvarer ser betydeligt bedre og mere friske ud, end mange af de andre steder, og maden var bare super lækker. 2,5 $ for aftensmad til 2. Det kan vidst ikke gøre meget billigere.
Herudover var der to fantastiske oplevelser i weekenden. Den første var at få en rigtig god cappucino. Faktisk bare at få en cappucino i det hele taget var skønt ! Det var så også på en ret vestlig cafe hvilket måske ikke er helt så autentisk, men hva pokker... Vi svedte; de havde aircon og wifi og rigtig kaffe, hvad mere kan man ønske sig ?
Nummer 2 ting var at få massage hos Seeing Hand Massage, men er et massagested, hvor massagen gives af uddannede blinde mænd og kvinder. Vi havde læst om det i Lonelyplanet og havde fået det anbefalet af Piseth, Mammy og Savuths søn. Vi blev modtaget i døren af 2 kvinder, tydeligvis blinde, som sagde at der var tid til os begge med det samme og bare skulle følge med. Så fulgte vi ellers med gennem et hus, forbi et par brikse, en toilet, et køkken, og op af en trappe der førte ind i et lille rum med lavt til loftet og 5 brikse side om side. Her var ikke specielt hyggeligt skal det siges. Godt nok var der lidt musik i baggrunden, men neonlyset i loftet og de slidte gule gardiner gjorde ligesom stemningen lidt mindre romantisk. Vi iførte os en blå kittel, som vi havde fået besked på, grinte lidt af os selv og hinanden, og lagde os til rette på briksen. Efter et par ganske lange minutter kommer en mand og en kvinde ind af døren, og hilser pænt på os. Igen, er man ikke i tvivl om at de er blinde. Så begynder de ellers at snakke sammen og gå rundt og mærke på hver af os og grine lidt. Jeg var sikker på af de prøvede at finde ud af vores størrelser, og at manden så skulle have den største, men jeg fik nu kvinden, så jeg ved ikk helt hvad det gik ud på. Med et sprang de op på vores brikse på ryggen af os, og K og jeg nåede lige at sende hinanden et: 'hvad-har-vi-rodet-os-ud-i-blik?' inden vi vendte hovederne fra hinanden og ned i briksen. Efter en lang og varm dag på markeder havde jeg troet at jeg ville falde i søvn. Jeg blev hurtigt klogere. Jeg siger jer det gjorde ondt ! Godt nok kunne hun ikke se, men hendes hænder (og albuer) vidste lige præcis hvor alle mine ømme punkter sad henne, og så skal jeg ellers lige love for at hun gav den gas. Heldigvis kan jeg godt lide den slags massage, og jeg synes det var helt utrolig rart (bagefter). Det var en vildt sjov oplevelse, men jeg tror nok jeg var blevet skuffet hvis jeg havde regnet med en omgang wellness, for det var det helt bestemt ikke.
Søndag aften afholdte vi en afskedsmiddag for familiens yngste søn, Pisal, som skulle tilbage til Thailand for at studere. Til middagen havde de sat en masse borde og stole på foran huset, anrettet med muslinger, grillede oksekødsspyd og khmer curry med brød, hvilket var helt utroligt lækkert. Det var faktisk første gang vi har fået brød hjemme hos Mammy. Så kom naboerne og venner for at samles om Pisal og sige farvel, mens de fil serveret mad og øl. Det var vildt hyggeligt !
Mandag var vi på arbejde som vi plejer, og om aftenen tog vi i biografen med Mathilde. Vi havde ikke vildt høje forventninger til standarden, eftersom alt andet her i Cambodia halter rimelig meget efter den vestlige del af verden, men jeg må sige at vi blev positivt overraskede. En kæmpe biograf med rigtig mange fine sæder og super god skærm og lyd, og så kostede en billet kun 2 $. Vi fik selvfølgelig også cola og popcorn, men man jo skal have når man tager i biografen, og fik faktisk smagt på karameliserede popcorn, hvilket var meget bedre end forventet. Vi så en amerikansk film, 'London has fallen' på engelsk med khmer undertekster.
Tirsdag havde vi fri pga kvindernes nationale kampdag, og hyggede derfor hele dagen med pool og shopping på markedet og lækre cocktails.
I går onsdag var vi igen på arbejde, og om aftenen tog Piseth os med på KTV(karaokebar), som er helt vildt populær her. K, Kasper, Mikkel og jeg, samt tre nye frivillige, og Piseth. Vi fik vores eget private karaokerum med eget toilet og hele molevitten, bestilte to øltårn, og så sang vi ellers derudaf, både på khmer og på engelsk. I kan nok forestille jer, hvordan det har lydt på khmer. Ja egentlig også på engelsk... Men sjovt var det virkelig ! Vi var så glade for at vi fik den oplevelse med. Når nu det er en så stor del af kulturen her i Cambodia.
I dag torsdag har været en trist dag. At sige farvel til børnene på børnehjemmet var langt sværere end jeg havde forudset, og jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor tæt knyttet til nogle af børnene, jeg er blevet. Især Ty, som hver morgen bliver så glad for at se os, og som ihærdigt forsøger at vinke når han ser os gennem et vindue eller hen ad gangen. Han er den klogeste lille dreng (16-17 år), fyldt med motivation og glæde over alt hvad man laver med ham, og som er meget kærlig overfor os og for de andre børn, især de helt små. Han kan ikke kommunikere verbalt, men forstår alt hvad man siger og kommunikerer istedet med sin krop. Da jeg fortalte ham, at det var vores sidste dag, og at vi skulle hjem, og derfor var nødt til at sige farvel, kiggede han op på mig med store hundeøjne og blev fuldstændig stille. Og det skal lige siges, at Ty aldrig er stille. Han er altid så glad og ekstatisk, at hans krop spasmer fuldstændig og der kommer de sjoveste lyde ud af hans mund. Men ikke i det øjeblik. Her lå han bare musse stille og sagde ingenting, men kiggede bare op på mig. Jeg er så ked af at jeg ikke længere kan være der for ham og træne og lege med ham hver dag, og håber inderligt, at der kommer nogle andre frivillige, der vil tage sig ligeså godt af ham, som vi har gjort.
Der er selvfølgelig også andre af børnene, som jeg var ked af at sige farvel til, især Sinoun og Siev Ming, men det var noget helt specielt med Ty (som udtales Di forresten).
Efter frokost i dag sagde vi farvel til Mammy og Savuth, hvilket var ligeså hårdt som at sige farvel til børnene. Især Mammy. Hun har været ligeså glad for at have os, som vi har været for at have hende. Hun gav os hver et tørklæde i morges i gave... Vi fik en kæmpe knus og lovede at komme tilbage og besøge dem engang. Mikkel og Kasper fik vi også taget afsked med, de er virkelig nogle søde drenge, som vi har nydt at bo sammen med de sidste 4 uger.
Noy kom og hentede os i vores TukTuk, og så gik kursen ellers afsted mod Vietnam, Ho Chi Minh.
K nåede lige at sige, at vi havde været heldige med busserne, uanset hvor vi skulle hen, og så startede der ellers lidt af et show.
For det første opdagede vi, at vi ikke havde nok penge, og må derfor have drengene til at betale Noy for TukTuk. Vi forstår det egentlig ikke helt, for vi havde talt hvor mange penge vi havde at gøre godt med, og havde lagt ry budget for de sidste to dage. Men som mange ved er jeg ikke ligefrem god til tal, så der er sikkert gået noget galt i min hovedregning. Da vi ankom til bussen mod Vietnam fik vi at vide, at vores booking ikke var gået igennem, og at bussen var fuld. Vi kunne derfor komme afsted i morgen hvis vi ville det. Det var så her jeg blev ret sur på buspersonalet, men stille og roligt prøvede at forklare dem, at vi havde et fly i morgen tidlig kl 5.30 til Hoi An fra Ho Chi Minh, og at vi desuden havde booket et hotel i nat i Ho Chi Minh. Det eneste jeg fik tilbage var, at jeg skulle have været der 3 dage inden for at hente billetten, og at deres bookingsystem ikke virker ordentlig, og at man skal ringe for at booke. Det skal så lige siges at jeg havde modtaget en bekræftelse på mail, og troede derfor at det var gået igennem. Der var dog tydeligvis ingen hjælp at hente nogen steder, og jeg var allerede begyndt at tænke i alternativer i form at Taxa, som havde kostet en formue. Problemet var, at der ingen senere bus var, og at grænsen til Vietnam lukker kl 22.
Heldigvis var Noy stadig hos os, så vi følte os ikke helt alene. Der kom så en mand over til os, og tilbød at vi kunne køre med hans busselskab hvor der var plads, vi skulle bare følge med. Vi var ret skeptiske, men Noy sagde god for det, og vi havde ikke rigtig noget valg. Det viste sig heldigvis at være et super fint busselskab og vi er heldigvis godt på vej mod Vietnam nu, og glæder os helt vildt !
Vi skal bo 1 nat på et hotel tæt på lufthavnen, og vi flyver til Hoi An i morgen tidlig 5.35 om alt går vel med turen og ved grænsen.
Hej Hej for nu <3
- comments