Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til mit første indlæg her på bloggen. God læsning...
Vores tur herned var lang og hård, og vi er glade for, at der er syv uger indtil vi skal flyve igen. Det var værst da vi havde 5 timers ventetid i Kina i en sindssyg kold lufthavn - jeg troede Kina normalt var ret varm. Vi måtte gå frem og tilbage i lufthavnen i rask tempo for at holde varmen, og jeg troede ellers at mine fjællræven bukser, langærmet skiundertrøje, skjorte og striktrøje ville holde mig varm. Pyt skidt, det er for længst glemt her i denne varme, ca 35 om dagen og 25 om natten.
Vi blev hentet i lufthavnen i går af nogle lokale der arbejder for VAC(organisationen). Vi fik os lidt af en overraskelse, da vi så at vi skulle transporteres i TukTuk (en scooter/motorcykel ned overdækket lad/slæde bagpå. Kristine og jeg fik den hurtige chauffør og overhalede Sandra og Dennis 20 meter efter lufthavnen, og så så vi ikke dem mere. Trafikken er generelt fuldstændig vild og voldsom, og der er tydeligvis ingen der overholder færdselsreglerne, hvis der overhovedet findes nogen. Oftest ser man en familie (far, mor, datter og søn) på scooter eller motorcykel (jeps 4 mennesker på 1 køretøj). Nogen har hjelm på, andre bare en hue eller hat. Vejen ud til værtsfamilien på TukTuk var ganske oplevelsesrig, idet vi kørte igennem slum og faldefærdige områder. Nærmere huset blev det heldigvis mere 'normalt' men det er helt sikkert ikke midtbyen vi bor i ! Endelig mødte vi vores familie som lige nu består af Mammy (vi kalder hende bare Mammy) og Chum Savuth som er manden. Deres sønner studerer eller arbejder i Thailand. Nå ja, og så selvfølgelig lige deres hund Lucky som er ganske fredlig. Mammy og Chum er de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt og de vil os kun alt det bedste. Mammy kan ikke udtale mit navn (men Kristine er åbenbart ikke et problem) så hun kalder mig også bare Kristine. Chum Savuth er en del bedre til engelsk og ringer altid efter en TukTuk hvis vi skal bruge en. Huset er størt og hyggeligt og rundt i stuen hænger der billeder af alle deres frivillige gennem tiderne og deres familier, som de stolt viser frem. Vi er allerede inviteret med til bryllup hos hans niece (vi troede først han snakkede om hans knæ idet niece kom ud af hans mund som 'knee'). Her er en svag men konstant duft af røgelse, her er ikke specielt rent og køkkenet vil jeg slet ikke begynde at tale om... Vi får al den mad og vand vi kan spise og drikke og de sørger godt for os. Her er ingen aircon men det er nu godt nok, så bliver vi ikke syge, omend kun lidt dehydrerede ! Vi har forresten også en balkon hvilket er super lækkert !
Hele dagen i dag har vi brugt sammen med de andre frivillige - vi har været til orientering, har lært at tale Khmer, har besøgt The Russisn Market og været ude at spise en overdådig velkomstmiddag. Her fik vi serveret en masse traditionelle retter, bl.a. stegte frølår og myrertatar... What ?! Står der MYRER ?! Ja du læste helt rigtigt. Smagen var egentlig okay (måske fordi der var masser af chili og lime i) men konsistensen af myrerne var altså ikke lige så lækkert... Efter middagen blev vi kørt hjem og vore TukTuk chauffør (han var ikke så vild i dag heldigvis) som vi betalte 3 USD og så tog han pænt afsked med os. Vi blev modtaget herhjemme af Mammy som gav os et klem og spurgte ind til vores dag (tror vi nok). I morgen står den på rundtur i byen med en masse kulturelt.
Der er ikke så mange billeder at lægge op endnu, idet jeg skal have fat i en computer for at lægge billeder over fra kameraet - skriver på Kristines iPad nu. Måske kommer der nogen i morgen.
Godnat her fra
Lia suhn hao-y
<3
- comments