Profile
Blog
Photos
Videos
Så er tiden kommet til at indstille kompasset til vest. Det er vores sidste dag i Indonesien og enden på vores skønne eventyr er lige om hjørnet.
I dag har været i laveste gear. Vi skal først flyve sent i aften, så vi har al den tid i verden til at få pakket, spist og komme til lufthavnen.
Dagen begyndte med morgenmad kl. 7 og selv om det er en indbydende og meget indholdsrig morgenbuffet de har her på hotellet, så nåede jeg da at køre lidt sur i omelet og pandekager til morgenmad hver dag - utroligt at man kan savne en tør omgang havregryn med kold mælk. Ja her har de ikke "rigtig" mælk. Den er enten kold, men meget fed eller lavet på soya eller bare lunken og varm. Virkelig kedeligt, men dog ikke helt så slemt som pulvermælken jeg stødte på i Australien - traumatisk oplevelse, hehe.
Ellers har vi ligget lidt ved poolen, hvor vi måske blev lidt for overmodige med solcremen og brugte faktor 15, hvilket har resultet i røde næser, lærer man det aldrig? Nu sidder vi i hotellets Arrival & Departure Lounge, hvor vi har fået et bad og sidder i bløde stole og sofaer og venter på vi skal til lufthavnen. Vi skal flyve 8-9 timer for at komme til Doha, Qatar, hvor vi har en enkelt dag inden vi skal hjem til Danmark. Det bliver lidt spændende at se, hvad Doha byder på for på nettet findes der mange delte meninger om byen..
Men nu tager vi dertil med et åbent sind og så må vi se hvad vi kan finde på at lave der. Måske noget kamel-ridning, ørken-vandring eller vandsport? Det kommer lidt an på, hvor friske vi er og hvad vores kroppe siger til de 50 grader der efter sine skulle være, pyyyh. Det bliver nærmest en oplevelse og udfordring i sig selv at skal modstå det klima..
Stay tuned :)
- comments