Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste dag i Brisbane blev indledt med det voldsomste stormvejr, vi har oplevet her i Australien, så vi nøjedes til en start med at kigge ud gennem vores vindue, ud på Brisbane og lidt hygge med forskellige danske serie på iPad'en. Da det så klarede lidt op fik vi da bevæget os uden døre, da vi havde et vigtigt ærinde som vi skulle nå. To ture skulle bookes inden vi forlod Brisbane, da det var ved at være sidste udkald inden, da disse ture er meget populære og derfor bliver booket fuldt ud temmeligt hurtigt. Heldigvis fangede vi en pause i regnen og vi begav os ud. Heldigvis var der et bookingbureau lige rundt om hjørnet, mere eller mindre, så vi valgte at få styr på sagerne der. Vi fik mere eller mindre planlagt vores sidste dage her i Australien, med to, temmeligt dyre, ture undervejs. Efter dette var der endda også tid til en Skype-date med Cathrines bedstemor, som havde fødselsdag og vi derfor lige kunne fange, mens de var i Lalandia med hele familie, til stor ærgelse for både Cathrine og mig, vi kunne ellers godt have tænkt os at være med - Men nu skal vi nu heller ikke klage over hvor vi befinder os, her er nemlig også skønt.
Dagen efter tog vi en tidlig bus til den lille strandby Noosa. Desværre var det meste booket, så vi blev nødt til at booke et sted at bo fra Brisbane og det var lidt en skuffelse. Efter hvad vi havde læst os frem til, så skulle det være en fuldt udstyret lejlighed, med køkken og bad. Det viste sig så kun at være et forfaldent værelse, med både dele- køkken og bad. Heldigvis skulle vi kun dele det med et svensk par på alder med os, så det var ikke så slemt. Dog viste det sig at ligge 2,5 kilometer væk fra centrum og med buspriser på 4,5 dollar pr. Person for at køre 5 minutter.
I stedet for at klage tog vi det med oprejst pande, på trods af det skuffende vejr den første dag. Et enkelt problem var bare at det nærmeste indkøbscenter også lå 2,5 kilometer væk, så vi var lidt på den. Heldigvis var der en lille strandcafe, som vi tyede til for at få en smule aftensmad - Det var imidlertidig en kanon god ide, da jeg fik den hidtil bedste burger på vores tur! Bløde løg og rødbede, plus bacon og ost. En burger som cafemutter dagen efter også fik stor ros for, da jeg blev nødt til at få en til.
Dagen efter klarede vejret op og der blev lagt i kakkelovnen til en ordentligt stranddag. Vi fik os nogle timer i solen og jeg fik leget vandhund i bølger, som havde en størrelse der ville kaste skygger over hvad Vejers ville kunne præstere på en god dag. Derefter tog vi os en aftengåtur indtil centeret. Vi valgte dog at få en god omvej op af stranden og videre igennem den lille nationalpark som lå et par kilometer op af stranden. Det lykkedes os her at se en vild Koala, som havde begivet sig op i et træ, midt i en baghave. Her havde den i mellemtiden fundet sig godt til rette, for den sad bare og nød dens eukalyptusblade og så solen gå ned. Selvom vi kun denne gang tog os en kort tur i nationalparken, nåede solen at gå ned og det blev da også en smule mere skræmmende at bevæge sig derinde i tusmørket. Vi fandt dog hurtigt ud, da vi var lidt bange for at vi kunne støde på nogle flagermus. Vi så nemlig nogle i parkområdet med stranden i Brisbane, som vi glemte at berette om. Disse skræmte da livet af Cathrine, og med god grund for den bedste beskrivelse af dem, ville nok være en flyvende hund. Med vingefang på over en 70 centimeter, fløj de hen over hovedet på os, dog var den park i Brisbane mere åben end den i Noosa.
Men heldigvis kom vi ud inden de vidste sig.
Dagen efter tog os selv i at sove lidt længe, og begav os ud på endnu en gåtur, denne gang væsentligt længere. Vi havde nemlig besluttet os for at tage kystruten hele vejen rundt og over til Main Beach-området. Undervejs kom vi ind i nogle bugte rundt om den store nationalpark. Her så vi bl.a. To havørne, hvoraf den ene, dog lidt langt væk, men på trods af afstanden kunne man stadig se at den var temmeligt enorm, da den var næsten dobbelt så stor, som den første vi så og den vil jeg skyde havde et vingefang på over en meter. Et fantastisk dyr at se, især når det bare svæver højt oppe og holder øje med det enorme område. Hele vores tur var omkring 10 kilometer, så vi fik os bevæget godt den dag. Til slut på vores tur skete noget vi næsten havde opgivet at opleve. Vi så en såkaldt Wallabe. Er lidt mere udgave af en kænguru, som sprang frem ved mørkets frembrud.
Med de tre dage overstået var det tid til at fortsætte op af kysten, op til Hervey Bay, hvor vores første bookede tur skulle begynde.
Herfra skulle vi på et tredags 4-hjulstrukkent campingeventyr på verdens største sandø Fraser Island. Med en kort briefing at for tidligt om morgenen D. 22 begyndte vores 3 dage og 2 nætter ude i det vilde. Dagen forinden havde vi handlet ind, da vi selv skulle stå for maden undervejs. Det blev til sandwich i rå mængde da dette var billigst, lettest og hurtigst - meget snedigt må man sige.
Vi blev inddelt i fire biler, med en guide i den forreste bil, hvorefter vi ellers drog afsted imod havnen, hvor en færge ventede på os, til at fragte os over på øen. Det tog ikke andet end 5 minutter efter vi var ankommet på øen, før firehjulstrækkerne fik deres sag for. På små sandveje, op og ned, gennem vand og dybe huller, holdt vi fast inde i bilen, mens den kastede os rundt. En rigtigt sjov oplevelse, for os som aldrig har prøvet sådan noget. Første stop var ved en dejlig ferskvandssø, hvor vi kunne få os en forfriskende dukkert. Udover at være den største sandø i verden, har den også nogle af de største ferskvandssøer over havets overflade, i verden. Efter det lille stop fangede vi en hurtig frokost, hvorefter turen fik til endnu en sø, kaldet Lake Wabby. En lille halv times gåtur i den bagende hede, fik da også alle i vandet hurtigt. Det var et lidt spøjst sted, da der omkring var en kolossalt stor sandbanke og ved enden af den var der en stejl skråning direkte ned til søens bred. Da det bestod af sand, var der nogle af drengene som morede sig med at sprinte ned af skråningen og ud i vandet. Efter da var det meste af dagen gået og vi skulle slå lejr. Et stykke nede af stranden var der opsat en vogn med grill og kogeplader til det mest basale mad. Vi fik hurtigt smidt vores telt op, og vi var endda så heldige at få vores eget telt. Aftenen gik med røverhistorier, diverse internationale drukspil og dejlig høj stemning. Dagen efter var vi oppe igen, klokken 8:00, hvor vores første stop var Champagne Pools. Undervejs derop så vi den lokale landingsbanen på Fraser, som var midt på stranden. Vi så endda et lille propelfly lette foran os - et sært syn når man køre ned af en strand. Men nok om det, Champagne Pools kan næsten beskrives som et naturligt spaområde, hvor nogle klipper har afskærmet for bølgerne og der er dannet nogle små bassiner helt ude til vandet. Champagne-effekten kommer når bølgerne kommer over klipperne og efterlader bassiner i en brusende tilstand, næsten ligesom et bad i champagne.
Herefter tog vi til Indian Heads som er det sted Fraser Island er dannet. Det er efter sigende et vulkanudbrud som har dannet den klippe som er Indian Heads, herefter har sandet så bygget sig op omkring, til den enorme sandbanke som Fraser Island egentligt er.
Næste stop var lidt længere ned af kysten, hvor et gammelt vrag kaldet Maheno-vraget. Et flot syn når bølgerne konstant banker ind imod det gamle, hullede og rustne vrag - især i høj solskin, som vi var heldige at fange det i.
Det sidste stop på andendagen var Eli Creek, som er en lille å som man kan ligge og slappe af nedad, alt imens strømmen transportere end ned. Dog skal man lige give en hånd eller to med engang imellem, da det ikke er verdens dybeste å. Men hyggeligt og afslappende det var det hvertfald. Efter turen ned af åen, var der også mulighed for at slikke lidt sol ved åens munding. Tilbage til lejren igang, for vi skulle jo helst hjem inden solnedgang. Her besluttede vi så at tage os et lille hvil ovenpå dagens strabadser. Klokken var da 19:15, men vi vågnede først til midnat igen, så man må sige at vi da fik sovet ud. Dog blev vores nattesøvn spoleret lidt at de vilde Dingoer som gik rundt udenfor vores telt og det blev derfor lidt nervepirrende til tider, især når man kunne et haleslag på sit telt. Sjovt nok var dingoerne tiltrukket af den kølebox som var blevet efterladt udenfor af nogle englændere - Spøjst at det hele køre på deres sprog og så kan de ikke forstå en simpel besked om at køleboxene skal placeres i bilerne natten over. Dette var dog mest irriterende, da man ikke rigtigt havde lyst til at gå ud og tisse, når vilde hunde render rundt og kæmper om mad lige udenfor. Vi ventede til de var væk og armerede os med en såkaldt Dingo-kæp og fik klaret, hvad der klares skulle. Resten af natten forløb heldigvis temmeligt fredeligt og man kan virkeligt sige at vi fik sovet ud :)
Sidste dag, som er idag D. 24. November startede vi ud med en let morgenmad hvorefter vi begav os indad på øen, hvor vi bl.a. Så et kæmpemæssigt træ, som nogle valgte at give et kram. Lidt mærkeligt fænomen men Treehugging findes. Derefter stod det på afslapning ved Fraser Islands største attraktion Lake Mckanzie, som på postkortene er en krystalklar smuk blå sø, med kridhvid sandstrand. Da vi ankom var det dog ikke helt det syn der mødte os. Jeg vil vædde med, at lige meget hvor længe man står klar og venter med kameraet, så fanger man aldrig den sø i den klare blå farve som postkortene viser, og stranden var ikke så kridhvid, som vi forventede. Men vi fik da slappet af og nydt vejret så lang tid det varede, for hen på eftermiddagen blev det overskyet. Det sidste vi så manglede fra Fraser Island var køreturen tværs over øen, fra øst til vest, hvor vi skulle med færgen kl. 15.
Undervejs skulle vi dog gennem det mest hardcore 4-hjulstrækkørsel på hele turen. Så længe man var spændt fast, var det lidt lige som en tur i rutsjebane. Vi nåede færgen og nød turen på dækket med solskin og vind i håret. Det minder mig om, at da vi skulle med færgen imod Fraser, nogle dage siden, var vi så heldige at støde på endnu mere af Australien Wildlife! Vi så både skildpadder svømme op for at få luft ved overfladen, og en hel gruppe delfiner som svømmere frem og tilbage nogle meter fra færgen. Så kom ikke her og sig at vi intet oplever - Flagermus, Koalaer, Kænguruer, Skildpadder, Delfiner, Hvaler, Ørne, Wallabe's og vilde Dingoer :) Australien skuffer hvertfald ikke mht. Dets dyreliv.
Nu skal vi overnatte en nat mere her i Hervey Bay, hvorefter vi imorgen begiver os ud på en 12-14 timers lang bustur, som tager os op til Airlie Beach, hvorfra vores næste eventyr skal begynde med sejlads på The Whitsundays.
Mange hilsner fra Downunder
Cathrine og Tobias
- comments
Johnny Johansen Hej i to, det er bare delligt at høre fra jer igen, ja vi må sige at oplevelser har i mange af, især mange forskellige dyr, her har vi mange gråspurve og hvad der ellers kommer på foderbrædtet, dertil naboernes forbandede katte der ligger på lur efter dem. Godt i blev i teltet imens dingoerne bankede på, de kan godt være lidt lumske. Vi ved at i sover nu, og når vi vågner er i på vej i bussen, vi håber der er aircondition, når i skal køre så langt mod mange nye oplevelser, vi er stadig lidt misundelige, men tror ikke at vi turde vove os ud på alle de ting som i gør. Vi skal hilse mange gange fra Olde, og sige tusind tak for kortet, hun blev meget glad. Ups! de lover frost og sne i næste uge, så nyd den Australske sommer, selv om den giver lidt storm og regn. Mange knus fra Bedsterne- pas godt på hinanden
Poul Pedersen Hej med jer. Dejligt at høre fra jer igen , her går det sådan lidt op og ned jeg er pt sygemeldt med en dårlig ryg og mor døjer lidt med både maven og nakken . Vi mangler den dejlige varme som i er i ,til vores gamle kadaver.Louise ringede i går og fortalte at de skulle ud at se på en lejlighed inde i byen så vi krydser fingre for at det lykkes dem at få den. Så har vi også skiftet den gamle mondeo ud ,vi har fået en focus st istedet ,lækker bil. Næste weekend tager vi op til Louise ,det bliver hyggeligt ,med den sædvanlige museums tur ha ha ,og muligvis også en tur i Ikea lige min ånd jeg kan jo sætte mig i cafeen og få en kop kaffe ,mens de handler .Mange knus fra Annemette og Poul God tur frem over
Johannes Nim Larsen hej med jer to. Dejlig at læse hvad i oplever, det er dog helt utrolig, men vi kan også læse at det er dyrt i Australien, så nyd en middag fra os. Vi har nu betalt det halve af rejsen til til Island så vi glæder os rigtig meget, slut herfra kan i have det godt. Bitte og Johannes