Profile
Blog
Photos
Videos
Den 3. December drog vi afsted på den anden sidste tur her i Australien. Vi blev hentet ved vores hostel kl. 8:45 og første stop var et aboriginal museum lidt udenfor byen. Da vi ankom, sammen med en stor flok japanere eller kinesere, skævøjet var de hvertfald, havde vi lige fem minutter til at kigge os omkring i ankomsthallen, hvor adskillige glasmontre husede alskens gammelt aboriginal værktøj, våben og udsmykningsgenstande. Hurtigt skulle vi videre ind til introduktions skuespillet, som fik os ajourført omkring de grundlæggende traditioner, tro og levevis som de ægte aboriginals levede med. Et udemærket informativt stykket som interagerede med lyd- og lyseffekter, for at give stykket lidt mere liv. Herefter gik turen videre til en omgang stammemusik og dans, som fik livet op i nogle af de mange gamle japanere, som ellers havde virket lidt livløse indtil videre. Efter den omgang fællessang og musik, blev vi introduceret kort for de forskellige våbenmetoder og våben, man brugte til krig og jagt. Bl.a. Boomeranger, spyd og tresværd var på display, og alle var med lidt snilde og kunnen et yderst dødbringende våben. Derefter blev det vores tur til at lege ægte aboriginale jægere. Først begav vi os i kast med den ældgammel kunst at kaste med boomerang - desværre fik vi kun to kast hver, hvilket ikke var nok til hverken Cathrine eller mig, da det kunne blev til nogle halvhjertede fusere, som enten røg i jorden eller strøg til himmels. Næste våben var et tyndt pillespyd, som blev kastet vha. En pind, som enden af spydet kunne fastsættes på og hvormed man derefter slyngede og spydet fløj afsted. Her gik det lidt bedre for mig, da han med andet næsten fik nedlagt en af de ansatte, som samlede spydene sammen igen. Det skal dog siges at han var beredt og jeg havde fået grønt lys til at kaste. Det skal dog siges at det ikke var helt traditionelt kast, da spydet fløj i en bue, mens de ægte aboriginale kastede det næste vandret og med væsentligt højere kraft - ikke desto mindre, måtte han da 30 meter nede hoppe et skridt til siden, for ikke at ende som aftensmad. Aboriginals menes nemlig at have været kannibaler, i svære tider. Herefter var vores møde med de indfødte slut og vores anden halvdel af dagsturen skulle påbegyndes. Vi tog nemlig et såkaldt skyrail, som tog os op over verdens ældste regnskov, Cape Tribulation, via en kabelbane. En fantastiske smuk tur, med udsigt udover havet, skov, bjerge, vandfald, dæmninger og floder. Turen havde to stop undervejs, hvor man kunne gå en kort tur rundt til forskellige udkigspunkter, hvor man bl.a. Kunne fange nogle gode billeder af dæmningen, med vandet rindende ned af bjergsiden. Destinationen var den gamle hippieby Kuranda, som bød på mange specielle forretninger med forskelligt håndværk. Vi fangede os en lille frokost i middagsheden, inden vi tog den sceniske tur ned af kabelbanen igen. Her kunne man også få glimt af den tidligere nævnte hvide papegøje fra vores sejltur, til store turkisblå sommerfugle, som levede i den tætte regnskov.
Det var så enden på den dagstur, men vi havde mod på mere, så vi havde allerede købt endnu en dagstur, selvfølgelig dagen efter, hvilken var en snorkeltur ud på Great Barrier Reef.
Spændte ud over alle grænser, stod vi klar ved færge terminalen kl. 7:30, forfærdeligt tidligt til vores smag, men man må jo tidligt op, hvis man vil opleve noget - og oplevet, det fik vi!
En god sejltur ud fra kysten, i en stor ocean cruiser med over 100 mennesker ombord. En god times tid senere, og en briefing undervejs, så var vi klar til virkeligt at snorkle på det famøse ræv. Det vi kom ud på dækket, blev Cathrine dog noget bleg. Flad vand var der omkring, så langt øjet rækkede - ikke en eneste klippe stak op! Dette foruroligede hende lidt, da det nok virkeligt gik op for hende at vi var ude på åbent hav nu. Det tog hende dog ikke langt tid om at komme i, efter jeg og en waliser, som i øvrigt havde været med på vores Whitsunday sejltur, var sprunget i som de første. Det kan være at det var det enormt klare vand der lokkede, for når man endeligt fik hovedet under vand, åbnede der sig virkeligt en helt anden fantastisk verden. Med koraler på forskellige dybder, gav det rig mulighed for alle, til at udforske denne verden. Vi var dog blevet meget vant til dykning og vi ville ikke undvære de lidt dybere niveauer, hvor fiskene ofte er lidt mere specielle. Derfor var det bare en dyb indånding og ellers lodret ned og udforske. Første dybe snorkeldyk var med et par klovnefisk i sigte. De kredsede nemlig rundt, ligesom i filmen "Find Nemo", rundt om deres lille sikre søanemone, cirka 4-5 meter under vand. Det skal dog siges at svømmefødderne gjorde det væsentligt lettere at nå længere ned, da det godt kunne tage lidt åndedrætskontrol at komme længere ned. Vi var helt overvældet og revets fantastiske farve og forskellighed, så vi blev derude i rigtigt lang tid, for man kunne næsten hele tiden se nye og spændende ting. Dog skulle Cathrine have sig en pause, efter et godt stykke tid, hvilket lige præcis gjorde at hun missede sit hajmøde nr. 2 da hun lige præcis var kommet ombord, da jeg forsøgte at signalere til hende at der var en haj. Dog var den ikke helt stor som den første vi så ved Lunchen Bay.
Efter første dyk, var der lige hurtigt tid til en gang buffet, inden vi ankom til næste snorkelsted. Undervejs derhen var vi endda så heldige, at vores vej krydsede med en flok delfiner som fulgte os et lille stykke vej, med hop og leg, indtil de igen svømmede væk - det var endnu en tilføjelse til vores liste med vilde dyr.
Næste sted, var også enormt flot og omtrent endnu mere klart vand, hvis man kan tro det. Her ventede der sig dog en lidt mere skræmmende gæst, omkring båden da vi skulle i. En af besætningsmedlemmerne havde nemlig fodret fiskene med rejer, hvilket havde tiltrukket en enorm, 1,5 m lang Barracuda. Et langt, slankt og uhyggeligt spidstandet bæst, cirkulerede båden. Oppe ovenvanden så den endnu større ud, dog ikke så farlig ud, som den gjorde under vand. Vi fik at vide, at den ikke var farlig og ganske rigtigt gjorde ikke noget, men det var dog stadigvæk lidt grænseoverskridende når den svømmede direkte imod en med gabet åbent - Og hvis i ikke tro på det, så skal jeg glædeligt smide nogle billeder af den på bloggen.
Men nok om den, for steder her var også taget ud af et eventyr. Dette dog med lidt form, da det var meget dybt og så steg koralrevet op som en mur, til det kun var cirka 2 meter dybt. Her var der endnu engang rig mulighed for at se alverdens fisk, i det mest mærkelige former og farver. Nogle med mere ynde end andre, og mange af dem fik vi også nogle, hvis jeg selv skulle sige det, ret gode billeder af. Endnu gang var Cathrine først oppe af vandet, hvilket igen resulterede i at hun missede endnu en haj. Denne gang en temmeligt stor udgave af den vi så første gang, sammen. Den kommer i også til at se på bloggen, således at der kommer lidt dokumentation på bordet. Til sidst fik vi os en tur rundt i en lille båd, med glasbund, så man kunne se revet fra ovenvande. Dette var dog ikke så godt, som under vandet, men det var da gratis og vores guide var meget hyggelig.
Dermed var vores snorkeltur slut, og med cirka 4 timers snorkling i alt, må man da sige at vi fik valuta for pengene.
På vej hjem, havde guiden smidt guitaren om halsen og spillede en perlerække af gamle klassikere, på sin helt anden facon - en meget humoristisk fyr, som var god til at fange hele sit publikum, lige meget hvorfra i verden.
Vi var i havn igen, omkring 17-tiden, hvilket lige gav os tid til at skylde saltet af os i lagunen, hvorefter vi trak os tilbage på vores værelse inden aftensmaden skulle klares.
En hurtig gang tortellini, hvis nogle var interesserede ;)
Dagen efter, som er idag D. 5. Skulle vi afsted imod vores næste eventyr, nemlig New Zealand. Efter et lille check-in problem, fik vi dog klaret os igennem lufthavnen og ombord på flyet. I stedet for at uddybe det dårlige, vil vi hellere berette om at vi ombord fik det bedste flymad endnu på vores tur - og der er et vidt spektrum eftersom vi har været i luften en del gang, siden den herrens dag i August, hvor vi forlod lille Danmark. Efter 5 timer i luften og tre tidszoner længere fremme, sidder vi nu på vores hostel i Auckland og glæder os til de næste mange gode oplevelser vi har i vente, især nu når vi selv skal køre rundt og udforske.
Mange hilsner fra New Zealand!
Cathrine og Tobias :D
- comments
Louise Bruun Pedersen Hej i to. :D Dejligt at høre at jeres sidste ture i Australien var godt. Du har faktisk set en barracuda før Tobias.. Vi så en i Caribien da vi var der. Men det kan du nok ikke huske. :D Jeg glæder mig til at høre mere om jeres oplevelser i New Zealand. Forresten Tobias, skulle du også være med i fars og mors julegaver?? :D Mange krammer søster